søndag den 23. august 2009

Ønsker: en uge uden kamphunde- og burkadebat


I de sidste par uger har medierne fokuseret meget på burkaforbud og forbud mod kamphunde. Ja der blev seriøst forslået at kun racerene hunde bør overleve i Danmark, hvad tænker man dog på? det er jo ren teori og tankespind.
Burkadebatten er også gået helt over gevind,- ja tak til emner i medierne den kommende uge som er mindre populistiske og mere handlingsorienteret.

tirsdag den 18. august 2009

Indtryk sluges når bondekonen kommer til hovedstaden.


Lige hjemkommet fra møde i København med alverdens danske ambassadører.En af dem havde sørget for at 71 danske virksomheder i de seneste 9 år havde etableret sig i det østland han arbejdede i. Det må da være med til at udvikle og styrke vores danske virksomheder store som små.
En gang om året mødes ambassadørerne med flere hundrede danske virksomheder i Bellacentret, hvor der netværkes globalt. Ambassadørerne er provisionslønnet, jo flere danske virksomheder, der etablerer sig globalt, jo højrere løn. Bare virksomhederne også husker at bevare og udvikle sig her i Danmark for vi har også brug for deres viden og arbejdspladser.

tirsdag den 11. august 2009

Kalven måtte indhentes på en cykel

En lille kalv på ca 3 måneder skulle vænnes til at gå på græs i indhegning idag,men nej den misforstod alt og løb skrækslagen væk. Helt væk - vi måtte jagte den over adskillige hektarer inden jeg til sidst indhentede den på cykel og vi var tre der fik den tæmmet og lukket forsvarlig inde. Se også nedenstående link hvor kvier blev indhentet i kajak.
ww.landbrugsavisen.dk/nyheder/netnyheder/2009/8/10/kvier+tog+paa+svoemmetur+i+fjord.htm

mandag den 10. august 2009

Lynet slog ned i Lyne


I morges slog lynet ned i Lyne og vaccumpumpen til malkerobotten brændte af. Køerne måtte så stå i kø i 1,5 time og vente indtil alt var i orden igen. Alt er ok igen og vi slap nok meget billigt i forhold til hvad det frygtelige uvejr var skyld i andre steder i landet.

søndag den 9. august 2009

2 x kvie-tvillinger skabte lykke


Første nat køerne kom i den nye stald fik 2 køer kvie-tvillinger. Det er ikke så tit at begge tvillingkalve er kvier for er det en kvie og en tyr, så er kvien oftest tvekønnet og kan ikke blive til en ko. En god start for den nye kostald, for alle 4 kvier skal gerne kælve og malkes om ca 2 år.