Overlever selvejet og landbruget i Danmark?

Læserbrev i diverse aviser september 2015

Ja hvis der er politisk mod til at træffe de rette beslutninger, og det tyder det politiske klima faktisk på i øjeblikket. Sjældent har landbrugserhvervet nemlig været sat så voldsomt til debat, som den har været de sidste uger. Institutleder Henrik Zobbe, IFRO har begået en relevant debatskabende rapport, (Landbrugsbarometer 2015) og alverdens medier har i døgndrift belyst og diskuteret erhvervets udfordringer, og der er stillet en række aktuelle spørgsmål: Skal Danmarks jord fx også skal sælges til udenlandske kapitalfonde? Tak for debatinput, vi har behov for debatten den er vigtig og nødvendig, og vi vil lære af den.

Men hvor er den stille bonde og hans eller hendes familie i alt den turbulens? Ja bonden passer sit arbejde på gården i produktionsdanmark. Han ringer til smeden, inseminøren og foderstoffen, alt imens han jonglerer med foderplaner, budgetter og skemaer i de fleste af døgnets timer. Han kæmper hver dag for at komme til at eje mere og mere af sin gård. Det er det, der driver ham, og det har det været i de sidste 150 år, siden andelsselskaberne startede.

 Ca.  85 pct. af landbrugene i Danmark er familieejede, og det håber jeg stadig vil den dominerende ejerform fremover. Ejerformen er sat voldsomt under pres med liberaliseringen af landbrugsloven, hvor alt jorden er sat til salg, og hvor adskillige lovgivninger og regler presser selvejet, så det er vanskeligt at starte op som ny og drive et mindre selvejende landbrug, selvom det er dem, der økonomisk har klaret sig bedst igennem finanskrisen. I enhver landmands DNA findes et stærkt selvejergen, og det er netop tanken om at være herre i eget hus, der driver landmanden til at knokle fra morgen til aften for at sikre mad på bordet og aktivitet i sit lokalområde.

Overlever selvejet og landbruget i DK? Ja, men kun hvis man ser mulighederne og indretter lovgivningen til dem, for som den norske direktør i AgriAnalyse Christen Anton Smedhaug siger det norske tidsskrift Nationen: ”De sidste 150 års effektivisering bør ikke have som slutkonsekvens, at selvejet afvikles". For sker det, er hele erhvervet og Produktionsdanmark sendt til tælling.

 

Brev til Miljøminister

Brev til miljøminister afsendt d.29-4-2015

Kære Kirsten Brosbøl


Det er med meget stor undren, at jeg kan konstatere, at regeringen har tænkt sig at forpligte Dan-mark på et reduktionskrav for ammoniak, der er 4 gange højere end EU-gennemsnittet i 2020.

Som økologisk landmand har jeg for nyligt besluttet at udvide min bedrift med 30 ekstra malkekøer, så jeg nu kommer op på 105 malkekøer. Jeg ser gode muligheder i at fokusere mit familielandbrug på mælkeproduktion, nu hvor mælkekvoterne er ophørt, og har derfor besluttet at investere til gavn for min virksomhed og for væksten i Danmark. Jeg ved, at mange mælkeproducenter går i samme overvejelser, både konventionelle og økologiske landmænd.

Det giver rigtig god mening at udvide mælkeproduktionen i Danmark. Vi har en miljøeffektiv produk-tion og arbejder dagligt på at forbedre den. Vi har virksomheder, der også ønsker at investere i den danske produktion, og som er med til at sætte Danmark på verdenskortet, når vi taler om fødevarer. Det er med stolthed, at min økologiske mælk sælges så langt væk som Kina.

Som viceformand i Landbrug & Fødevarer er jeg meget optaget af, at der skabes vækst i hele fø-devareklyngen, og jeg er glad for, at regeringen med en særlig vækstplan for fødevarer også har taget en række initiativer, der understøtter dette ønske.

Det står i skarp kontrast til regeringens beslutning om, at lade erhvervet stå for den absolut højeste reduktion af ammoniak i Europa, velvidende at vi allerede har plukket de lavthængende frugter og er langt foran vores konkurrenter.

Du har gentagne gange nævnt, at reduktionen sagtens kan nås med den nuværende lovgivning, så hverken jeg eller mine kollegaer vil blive ramt af nye krav. Men som jeg ser det, er de beregninger, regeringen baserer sin beslutning på, meget usikre – der er ikke engang regnet med den vækst i mælkeproduktionen, som Arla og Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter forventer. Derfor bekymrer det mig, hvorvidt dine forsikringer holder, hvis beregningerne ikke gør.

Jeg har brug for at vide, om jeg risikerer at stå med ekstra skrappe krav til min ammoniak-udledning, hvis Danmarks reduktioner i 2019 eller 2021 ikke lever op til dine forventninger. Jeg har også brug for at vide, hvordan mine muligheder for at udvikle bedriften om 5-10 år vil være, hvis der er sat et skrapt loft over husdyrproduktionen i form af et ammoniakloft.

Som erhvervsdrivende og repræsentant for mit erhverv er det meget svært at se, hvordan et reduk-tionsmål, der er mange gange højere end vores konkurrenters, harmonerer med regeringens ambi-tioner om vækst i fødevareerhvervene.

Med venlig hilsen

Lone Andersen

Så la’ da vær’ med at bruge naturen som losseplads!

Vi har en skønherlig sø, der ligger tæt på offentlig vej, som vi deler med andre naturglade forbipasserende, der stopper op og går en tur eller sidder og nyder udsigten.  Flere har kontaktet os om de må træne deres hund i vandet og det er de velkommen til, når de har spurgt og ellers fjerner efterladenskaber.

Så langt så godt, for nu er det pludselig ikke en god historie mere. For flere gange om ugen besøges søen af dovne eller dumme mennesker, der tømmer askebægre, fastfoodrester, øldåser, slikpapir, aviser ja sågar et helt sæt stole blev der læsset af forleden dag. Hvad tænker folk på hvis de tænker? Vi har velindrettede offentlige genbrugspladser over hele landet, så der er SLET ingen undskyldning for ikke at bruge dem.  Kan de kære ubetænksomme køre ud til vores sø langt ude på landet, vil de altid have mulighed for at køre til en nærmere offentlig affalds plads i stedet. ”Så la da vær” med at bruge naturen som skraldespand!

Nu bliver historien endnu dårligere, for 3-4 velfodrede velplejede store tamme kattekillinger er også blevet dumpet her i vinter.  Det må være foretaget af hjerteløse mennesker, for sikke en fare disse katte udsættes for og udsætter naturen for. Man skal altid tænke sig godt om inden man køber dyreunger, for de bliver altså større, og overrumples man af det, så er der humane måder at komme af med dyrene på. Naturen bør aldrig være losseplads for hverken affald eller kæledyr.   

Jeg elsker at færdes i naturen, men er hammer træt af at jeg skal opsamle andres efterladenskaber.

Så la’ da vær’ med at bruge naturen som losseplads!