Historien må ikke slutte her

Af Lone Andersen, formand for Familielandbruget og viceformand, Landbrug &Fødevarer og

Frank Ladegaard Erichsen, tv-vært programmet ”Bonderøven”

Regeringen har fokus på at skabe et fortsat grundlag for liv og udvikling i landbruget.

Det skal den roses for. Men i et forsøg på at løse landbrugets kapitalproblemer, har

regeringen tilsyneladende glemt vores historie og den landbokultur, der er blevet

opbygget gennem mere end 150 år med selvejende bønder, andelsselskaber og

kreditforeninger.

Med et nyt lovforslag vil regeringen give investorer fra ind- og udland mulighed for frit

at opkøbe jord. De regler, der gælder i dag om, at landmanden skal have bestemmende

indflydelse på gården, skal fjernes. I stedet vil regeringen skabe ”et historisk skifte i

landbruget, så selvejet forsvinder.” Begrundelsen er, at det skal være lettere for

selskaber at købe landbrugsejendomme.

Der er ingen tvivl om at der lige rundt om hjørnet venter landbruget store udfordringer

med generationsskifter. Allerede i dag er generationsskifter vanskeliggjort af høje

jordpriser og manglende velvilje til at låne penge til unge og ivrige landmænd. Men at

give fri adgang til kapitalfonde, pensionskasser og investeringsselskaber er ikke

løsningen.

Landbrugsjorden vil blive genstand for endnu mere spekulation, end den allerede er. Og

vi kan se frem til en jagt på profit gennem hurtige prisstigninger og forretningsformer,

som ikke egner sig for landbruget.

Det er vigtig altid at holde sig for øje, at landmanden er anderledes end andre

erhvervsdrivende, fordi han eller hun arbejder med jord, vejr, planter og dyr. Alle

sammen levende størrelser som ikke altid kan måles, stoppes i kasser og prissættes i

kroner og øre. Samtidig er landmanden nok den eneste der har lagt hele sit familieliv i

de rammer, der også er arbejdspladsen.

Når mange unge drømmer om at blive landmænd, skyldes det ikke mindst muligheden

for at kunne sætte foden på egen mark. Udsigten til lange arbejdsdage, usikker

indtjening og en stærkt skrumpende handlefrihed ser ikke ud til at skræmme dem.

Det er derfor altafgørende, at vi skaber rammer, der gør de unge i stand til at anskaffe

sig gård, og nye ejerformer er i den sammenhæng værd at overveje kraftigt.

Men en yderligere liberalisering af landbrugsloven er ikke en hjælp, snarere et

benspænd. Det skaber usikre forhold for noget af det vigtigste, vi som mennesker har, nemlig god og frugtbar jord.

Det er den frugtbare jord, der skal skabe grundlag for et mangfoldigt dansk

landbrugserhverv med både store og små landbrug, som er den væsentligste forudsætning for, at der også i fremtiden vil være liv og røre herude, hvor vi så godt kan lide og bo.

Når landmanden selv bestemmer over gården, er motivation til at arbejde, udvikle og investere i top. Det viser historien gennem de seneste 150 år. Lad ikke regeringen sætte et punktum for det i sin iver efter at skabe kortsigtet vækst.