25 år med uklarhed om diger må slutte
Bragt i LandbrugsAvisen, 11 April. 2017
Bragt i LandbrugsAvisen, 11 April. 2017
Det virkede enkelt, da Per Stig Møller som miljøminister i
1992 vedtog at beskytte diger, der har biologisk, kulturel eller landskabelig
værdi. Udgangspunktet for beskyttelsen var alle diger, der var indtegnet på de
såkaldte fire-centimeterkort, der på den måde fungerede som en slags
bruttoliste.
Planen var at luge ud i listen efterhånden, som digerne blev
vurderet individuelt. Mens vurderingen stod på, skulle kommunerne være tilbageholdende
med at give dispensation til at pløje hen over diger. På mange måder en
fornuftig plan.
Problemet er bare, at planen her 25 år efter endnu ikke er
ført ud i livet. Danske landmænd har stadig kun et 25 år gammelt kort at
forholde sig til. Mange aner ikke, om de har beskyttet dige på deres ejendom
eller ej.
Og nej, det er ikke en forsinket aprilsnar. Der er gået 25
år med uklarhed og et væld af sager mod landmænd, der har fjernet diger. I
øjeblikket er der mange hundrede verserende sager, kunne man læse i sidste uges
avis.
Det må slutte, og derfor har vi hos Landbrug & Fødevarer
presset på for en løsning. Den politiske vilje er til stede, men en af
udfordringerne har været at finde ud af, om det er staten eller kommunerne, der
skal betale for at få vurderet digerne og revidere det gamle kort.
I sidste uge mødtes jeg derfor med kulturminister Mette Bock
(LA) for at diskutere sagen. Ministeren havde stor forståelse for problemet og
var ikke afvisende over for at forsøge at finde en løsning. Vi fik ikke noget
endelig svar eller løfter på mødet, men jeg har grund til at håbe på, at vi
endeligt kan få gjort op med 25 års forsømmelser.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar