Så er høsten næsten i hus

Med møje og besvær kom høsten i hus,inden vandet stod ned i stænger. Mangler lige ærtehalm med udlæg i, som skal i madpakker, når det bliver tørvejr igen. Det har været ret så bøvlet at få høsten ind imellem bygerne,men det er jo med til at gøre landmandslivet spændende,men også risikofyldt, for det er jo dyre afgrøder der står på spil.
Men her i det vestjyske bør vi ikke klage over besværlighederne, for det er intet  i forhold til vores kollegaer øst på,som må vinke farvel til store dele af høsten, da det er totalt druknet i ufattelig store vandmasser og pga. dårligt oprensede vandløb. Har snakket med en kollega fra Falster i dag, som udover store tab i marken også har fået stuehuset oversvømmet og måske total-skadet. Ærgeligt og synd for dem, og derfor vil jeg heller ikke pive over en ret beværlig høst, men glæde mig over at den trods alt er i hus.

Nytænkning af offentlig trafik ønskes

Igennem de sidste måneder er jeg blevet kontaktet af mange, der er frustreret over den store reduktion af busruterne til og fra landsbyerne.

I bl.a. Hoven og Lyne går ikke en eneste bus hele sommerferien og herefter heller ikke i weekenderne. Efter sommerferien går der på hverdagene kun ganske få busser til og fra uddannelsesstederne.

Det er helt sikkert en serviceforringelse, når man har været vant til en jævn fordeling af busafgange i løbet af hverdag, weekend og ferier. Det går især ud over folk der ikke har bil, og har bosat sig i landsbyen med den forudsætning, at der kører en bus.

 De færre busser skyldes en kraftig besparelse fra regionerne, og vi har som kommune ikke råd til at betale for de regionale busruter i deres fulde længde, derfor denne slankning af ruterne.

I Ringkøbing - Skjern Kommune koster den offentlige trafik 20 mill. om året og vi får ca. 1 mil. ind i indtægter. Det er ikke en god forretning, men det er en vigtig service at skolebørn, handicappede, og børn og voksne med særlige behov kan komme de rette steder gratis. Der er helt sikkert mange muligheder for at udnytte de 20 millioner kroner mere effektiv, end vi gør i dag. Hvis f.eks. alle skolebusserne også må tage ikke skolebørn med, hvis skolebusser/ minibusser ejet af friskoler og plejehjem må køre en form for teletaxa.

Man kan samtænke kørsel af handicappede og sygekørsel og kørsel med elever med særlige behov, med øvrige passagerer. Vi kan i kommunen tilmelde os noget der hedder flextur, der ligner en teletaxaordning.

 Der kan tænkes mange gode tanker, men kan det omsættes til praksis? Ja hvis vi i byrådet kan blive enige om at det er et vigtigt område, som skal nytænkes og effektueres snarest. Kommunens direktion er i gang med at se på koordinering af kommunes offentlige trafik.

Men det er ikke nok vores eget lille byråd vil øget fleksibilitet i den offentlige trafik, for flere af de nævnte forslag vil ikke være muligt med den nugældende lovgivning, og det vil da klæde regeringen at give os bedre rammer hertil. Man arbejder nemlig lige nu med at evaluere den kollektive trafik i Danmark, så husk lige at vi er ret mange, der ikke har gavn af Metro og S-tog, men må have andre muligheder i stedet!

Tvillinger af vores bedste ko

I dag fik vi et par dejlige kvie-tvillinger af ko 1184. Hun er nok den stærkeste og bedste ko vi har, så det er dejligt at hun får tvillinger, som vil blive køer om 2 år. Hun klarede det selv og de har det alle 3 rigtig  godt :-)

Bureaukrati kvæler vækst og velfærd

Hele vores samfund bliver mere og mere inficeret med bureaukrati, samtidig med at politikere står i kø for, på en indlært overbevisende måde, at forsikre os om at nu skal det mindskes. Men det administrative bøvl stiger og stiger. Hvorfor øges papir og registreringsbyrden konstant på landbrugsejendomme (f.eks. miljøgodkendelser) og andre private virksomheder og ikke mindst i det offentlige? Det administrative bøvl er steget til uendelige mængder papir og dyre arbejdstimer. Det er arbejdsmæssigt kvælende, og for nogle er det dødsstødet til økonomisk ruin. I det offentlige fjerner det stigende bureaukrati penge fra kerneydelser og svækker velfærden.

I enhver ansvarlig virksomhed arbejder man konstant med at effektivisere alle arbejdsgange både det administrative, logistikken osv. I en ansvarlig privat virksomhed beregner man økonomiske konsekvenser på alle nye tiltag. Håber det samme er tilfældet på ”Tinge” omkring nye love og regler. Alt andet vil være dumt. Hvorfor er vi så ved at kvæles i bureaukrati? Er folketingets medlemmer så langt væk fra virkeligheden at de ikke ænser at vi i Danmark taber konkurrenceevne og svækker velfærden bl.a. p.g.a. den stigende bureaukrati?

Er der overhovedet et eneste politisk parti der arbejder for en REEL afbureaukratisering og har vilje til at sætte handling bag ordene?

Drop traktor-demonstration, bliv hjemme og betal af på gælden!

Det er forår og det er ensbetydende med at vi som landmænd snart skal i marken. Men der er åbenbart nogle af mine kollegaer, der ikke har travlt med at komme i marken, men bruger masser af tid og penge på at ville demonstrere med fine dyre traktorer i hovedstadens travlhed.

Ja, der stilles urimelige krav til landbrugserhvervet og alle politikere bør fatte at hele vores erhverv kun er værdi skabende for velfærds-Danmark fremover, hvis vi får nogle ordentlige rammevilkår hurtigst muligt. Det tror jeg alle vi bønder er enige i, men så ophører enigheden, for metoden til at opnå resultater, bør efter min mening foregå med saglige og faglige argumenter og ikke med rebelske metoder, som jeg anser en demonstration for at være. Demonstrationen, der er lagt op til, er særdeles CO2 forurenende, tidsrøvende (tid der går fra familien og bedriften) og det er direkte skadelig for landbrugets omdømme.

Endelig tænker jeg på, hvor er landbokvinderne i hele dette mediestunt? Mange landbokvinder bidrager med en ikke ubetydelig sum penge til bedriftens samlede økonomi, og vil I finde jer i at jeres mænd ødsler kostbart tid på en nyttesløs demonstration, mens I gør jeres til at holde gælden fra døren?

Frost, finanser og fremtidig optimisme

I 2010 har finanskrisen stadig haft sine kolde kløer i landbrugserhvervet, både vejrliget med ca. 5 frostmåneder, men særlig økonomisk. Jeg tror og håber at 2011 bliver meget mere positiv. Det vil jeg begrunde med, at for det første starter 2011 politisk meget positivt med at statsministeren endelig har taget bladet fra munden og erkendt den økonomiske trussel, der er for vores velfærdssamfund og er kommet med konkrete forslag til løsninger. Det er en særdeles vigtig debat, som forhåbentlig udmunder i et hurtigt valg, hvor de dygtigste vinder, og formår at styre Danmark på rette kurs.

For det andet er priser på flere landbrugsvarer stigende. Desværre med undtagelse af svinekødet. Men de stigende tendenser styrker optimismen hos os landmænd, så vi kan udvikle vore bedrifter i en positiv retning for både folk og fæ. Det kræver dog at pengeinstitutterne også agerer positivt og vil låne til bæredygtige projekter, for ellers kan det blive svært eller helt umuligt at realisere gode tiltag.

For det tredje vil jeg begrunde min optimisme med troen på at 2011 bliver året, hvor befolkningen og politikerne ser landbrugserhvervet og følgeindustrien, som en vigtig del af løsningen for Danmarks fremtidige velfærd. Det kræver dog at nogle politiske forhindringer ryddes af vejen ved hurtig handling i stedet for tom snak.

Som eksempler på forhindringer for landbrugserhvervet, der kræver konkret handling kan nævnes:

· Ved udmøntningen af vand- og naturplaner, skal der laves økonomiske konsekvensberegninger og laves målrettede tiltag.

· Omkring husdyrloven skal anmeldeordningen hurtigst muligt iværksættes uden urimelige skærpelser af ammoniakkrav.

· Konkurrenceevneanalysen skal give et sagligt grundlag for eftersyn af rammevilkårene i Danmark.

Ja jeg tror på et godt år for Danmarks landbrug og for dem vi beskæftiger i følgeindustrien i 2011, men det kræver hårdt arbejde for beslutningstagerne på Christiansborg, for Landbrug & Fødevarer, for os folkevalgte i landbrugsorganisationerne, for alle vore samarbejdspartnere og ikke mindst kræves, der stadig hårdt arbejde på de enkelte bedrifter. Godt nytår.

Skal vi overhovedet have en masterplan for Skjern og Tarm?

Ja det skal vi da, for jo stærkere vi gør vores centerbyer i hele kommunen jo mere styrker vi vores opland og vore landsbyer. Man kan så frygte for masterplanens overlevelse efter at rapporten, som kommunens embedsmænd har udarbejdet, er snublet ud i offentligheden med hjælp fra hvem? Jeg er rigtig ærgerlig over 3 ting i papiret, men ved også at rapporten ikke er en facitliste, men inspirationsmateriale, til den videre proces. Jeg er ærgerlig over at VGT i papiret flyttes til Skjern, på trods af at det er en selvejende institution. Det er et provokerende irriterende direkte forslag, som vi i kommunalbestyrelsen slet ikke kan beslutte noget om.
Jeg er uenig i at der skal placeres et stort indkøbscenter midt inde i Skjern by, der vil aldrig finde folk nok derind ad de kringlede veje til at et sådan center kan blive rentabelt. Derimod skal Skjern Å centret gerne genoplives og blive en realitet. Den vil være hurtig og nemt at komme til og vil holde en masse handel i vores kommune. Jeg er ikke enig i forslaget om at der i et evt. Skjern Å center ved rundkørslen nord for Tarm overhovedet ikke må placeres udvalgsvarebutikker. Det skal selvfølgeligt være muligt. Dog er jeg enig i at bycentret skal være i Skjern med gågade, specialbutikker, udvalgsvarebutikker, cafe'er osv.

Biblioteksstrukturen er der jo tyvstartet på, selvom det i allerhøjeste grad hører ind under masterplandebatten. Det vil være optimalt at lægge et nyt moderne bibliotek så central som muligt i Skjern-Tarm, nemlig i det nye Skjern Å center.
Jeg håber at debatten om at styrke den sydlige del af vores kommune vil fortsætte i de kommende 6 uger, så vi politikere får et godt grundlag til at vedtage masterplanen. Det er på tide vi får noget handling bag alt den snak og skriveri, der har været i omkring 4 år.