Vi har brug for mere viden om naturen
Bragt på altinget.dk 11 september 2017
KLUMME: Det er positivt, at der er penge på finansloven
til at opfylde konkrete naturmål, men også at der er afsat penge til mere
viden, for det er der behov for, skriver Lone Andersen, viceformand i Landbrug
& Fødevarer.
I sidste uge kom regeringens finanslovsudspil, og jeg blev
glad for at se, at naturen bliver prioriteret. Der er lagt op til at øremærke
80 millioner kroner over de næste fire år til at følge op på
regeringsgrundlagets målsætning om ambitiøse naturmål.
Der er også sat knap 20 millioner kroner af til en to-årig
forsøgsordning, der skal sikre mere sammenhængende arealer i Natura 2000.
Initiativerne og puljen er blevet kritiseret for ikke at være store nok, men
jeg vil meget hellere fokusere på, hvordan vi kan få mest ud af midlerne.
Der har været forskellige udmeldinger om, hvordan puljen
skal bruges, og jeg hæfter mig blandt andet ved, at Mette Abildgaard
her
på Altinget nævner, at der, udover konkrete projekter, også kan være brug
for at afsætte penge til mere viden. Det, mener jeg, er vigtigt, vi
prioriterer.
Der er behov for mere viden om naturens tilstand og om
hvilke indsatser og virkemidler, der har den bedste effekt. Løbende overvågning
og vidensindsamling er en forudsætning for, at vi kan målrette naturindsatsen
og sikre, at ressourcerne bruges dér, hvor de giver den største værdi og
effekt.
En eng er ikke bare en eng. I
regeringsgrundlaget og finanslovsudspillet fremhæves det også, at puljen for
eksempel kan målrettes en særlig indsats for ferske enge og overdrev. Det er
relevant, men også her er der brug for mere viden.
Betegnelsen ferske enge dækker for eksempel både over
kulturenge og naturenge. Og det dækker over både højtydende græsningsarealer,
der gennem generationer er blevet gødsket, og det dækker over naturarealer, der
aldrig er blevet tilført gødning.
En eng er altså ikke bare en eng – og det samme gælder
overdrev. Hvis indsatsen skal være succesfuld, er det afgørende, at den
målrettes og først og fremmest sættes ind de steder, hvor vi har sjældne arter
og naturtyper. Jeg synes derfor, at det vil være godt til en start at bruge
nogle kræfter på at få prioriteret de beskyttede naturtyper som ferske enge og
overdrev. At få sorteret kulturenge fra naturenge og græsmarker fra
næringsfattige overdrev.
Hvis vi skal have mest natur ud af midlerne i
finanslovsudspillet, er det afgørende, at vi prioriterer indsatsen dér, hvor
der er de største naturværdier at bygge videre på.
Hvad er det så for en indsats, der skal til?
Det kan jeg ikke komme med hele opskriften på - her må
biologerne på banen. Men som repræsentant for mange af de landmænd, der til
daglig udfører naturpleje og er aktive naturforvaltere, så ved jeg, at det er
helt afgørende, at der er en incitamentsstruktur, som understøtter de mål, man
gerne vil opnå.
Hvis de projekter og tilskudsordninger, der tilbydes, ikke
er attraktive og enkle at gå ind i eller ikke egner sig til at nå de ønskede
mål, så nytter det ikke noget. Med andre ord - hvis målet for eksempel er at
skabe mere sammenhængende natur, så skal der være attraktive frivillige
ordninger, som understøtter det mål. Det er faktisk ret enkelt.
I Danmark har vi tradition for i høj grad at gennemføre
naturindsatsen med midler fra EU’s landdistriktsprogram. Det er attraktivt for
staten, fordi der på den måde kan opnås medfinansiering fra EU og ordningerne
fungerer langt hen af vejen ok.
Men det giver også nogle udfordringer. EU-regler kan være
meget rigide og svære at håndtere. Et eksempel er muligheden for at udbetale
engangserstatning – det er endnu ikke lykkedes at få til at fungere under EU’s
regler.
Noget andet er, at EU's kontrolkrav kan gøre det svært at
tilrettelægge for eksempel plejeindsatsen på naturens præmisser - ligeså vel
som det kan være en udfordring for landmanden at få naturens dynamik til holde
sig inden for den tilladte 100 m2 bagatelgrænse. Derfor er jeg glad for, at der
er nu er sat 100 procent nationale midler af på finansloven til en
naturindsats. For det giver mulighed for at supplere ordningerne i
landdistriktsprogrammet og for eksempel at kunne tilbyde engangserstatning,
hvis der er behov for at lave permanente rådighedsindskrænkninger på særlige
arealer. Og det giver mulighed for at give tilskud til en særlig målrettet
naturplejeindsats, hvor der er behov for det.
Landbrug & Fødevarers administrerende direktør Karen
Hækkerup har tidligere slået et slag for, at der er behov for at supplere den
nuværende tilskudsordning til pleje af græs og natur med en mere målrettet
nationalt finansieret plejeindsats på arealer med særlige plejebehov.
Jeg synes, det er helt oplagt at gå videre med dette
indenfor den afsatte finanslovspulje og lave en tilskudsordning, hvor plejen
for eksempel fastlægges i en plejeplan, der understøtter de arter og
naturtyper, man gerne vil fremme og beskytte, samtidig med at landmanden ikke
skal være urolig for at miste sit plejetilskud, hvis naturen bliver vådere
eller vildere end forventet.
Og hvor der samtidig prioriteres tid til mere dialog mellem
naturmyndighed og dyreholder om, hvilke arter, der er i fokus, og hvordan
plejen bedst kan tilrettelægges til alles tilfredshed.
Endelig ser jeg også potentialer i at hæve blikket lidt og
få sat mere fokus på naturen i landbrugslandet generelt. Det kunne for eksempel
være i form af et nyt tilbud om frivillige naturtjek på landbrugsbedrifterne.
Det kunne være med til at skabe større opmærksomhed på de værdier, vi som
landmænd har på vores ejendom, men ikke altid er bevidste om.
Der er flere steder at tage fat, og vi står parat til at til
at drøfte udmøntningen af finanslovsudspillet.