fredag den 30. august 2013

Glæde, Gæld og Gylle.

Pressemeddelelse d.6-9

Nyt utraditionelt samarbejde mellem 3 landbrugsorganisationer og Dansk Talent Akademi. De 4 organisationer er gået sammen om at sammensætte et alternativt uddannelsesforløb for 20 forfatterelever i efteråret 2013. Eleverne får afprøvet research- og andre skrivekompetencer i interviewsammenhænge af en række landmænd unge ansatte og unge på landet, der har åbnet deres døre og stillet deres tid og bedrifter til rådighed. Samarbejdet munder ud i en national skrivekonkurrence: Glæde, Gæld og Gylle

PRESSEMEDDELELSE
Mens familien Danmark holdt sommerferie, og landmændene havde travlt med at få høsten i hus, så blev de første spadestik til et nyt utraditionelt samarbejde ligeledes taget. Familielandbrugssektionen, LandboUngdom og 4H indgik nemlig et samarbejde med Dansk Talentakademis forfatterlinje. Et samarbejde, som indeholder to elementer. Et undervisningsforløb og en skrivekonkurrence.
Undervisningsforløbet i efteråret 2013 involverer de studerende på forfatterlinjen, som får til opgave at researche, udarbejde og redigere en række tekster omkring landbruget anno 2013. Familielandbruget, 4H og LandboUngdom har bidraget med at deltage i en inspirationsaften med eleverne på Holstebro Bibliotek den 29. august, hvor eleverne kunne få svar på spørgsmål om forskellige aspekter af erhvervet.
Yderligere har Familielandbruget, 4H og LandboUngdom fundet en række lokale landmænd unge ansatte og unge på landet, der fungerer som besøgskandidater. I løbet af september måned kommer eleverne på små studieture hos besøgskandidaterne og får derigennem afprøvet deres research- og interviewteknikker. Det har været en virkelig positiv oplevelse at finde besøgskandidater til projektet, udtaler Lone Andersen, der er formand for Familielandbruget VEST-Jylland og en af hovedinitiativtagerne til samarbejdet. Alle mine kollegaer i området var 100% positive og glæder sig til at få besøg.

Skrivekonkurrence: ”Glæde, Gæld og Gylle – en skrivekonkurrence om livet på landet anno 2013” Målet med skrivekonkurrencen er, at styrke den stolte skrivetradition inden for landbrugserhvervet.
I århundreder har danskerne haft rødder i landbruget. Men i de sidste årtier er landbruget blevet fjernt for flere og flere danskere. Det er ærgerligt, mener Lone Andersen, der klart er af den opfattelse, at de danske landbrug er fantastisk alsidige og livsbekræftende erhverv, der varierer fra simple og jordnære brug til top-teknologiske og innovative brug i alle størrelser. Hun fortsætter med at konstatere, at verden kommer til at mangle fødevarer, og de danske landmænd er blandt verdens bedste producenter både, når det gælder kvalitet og miljøvenlighed.
”Vi vil gerne give de studerende mulighed for at løse kreative skrive opgaver som er så tæt som muligt på en professionel forfatters arbejdsopgaver. Samtidig har vi bygget et undervisningsforløb op, hvor de undervejs lærer at lave interview, research og skrive det til historier, noveller, essays etc. Det er vigtig, at de selv danner sig et indtryk og udtryk om dansk landbrug. Vi havde en fantastisk start den 29. august, hvor de studerende havde forberedt spørgsmål om alt fra fedtindhold i mælk til landmandens etiske overvejelser. Vi blev mødt med en åbenhed og ærlighed om erhvervet og fik det bedste udgangspunkt for få nogle gode besøg hos landmænd,” siger Lene Rikke Bresson
”I LandboUngdom ser vi utrolig meget frem til at følge de unge forfattere, og ser frem til at læse de forskellige historier. Vores inspirations aften gik over alt forventning, og de unge forfattere skal have ros for alle de nysgerrige spørgsmål som også udfordrede os som indlægsholdere.
Jeg ser frem til at få et billede af dansk landbrug anno 2013 set med helt andre øjne, og håber at landbruget kan inspirere til mange gode historier i fremtiden.” siger Mads E. Mortensen siger næstformand for LandboUngdom.

”Det er et rigtigt spændende samarbejde vi er indgået og det bliver rigtig godt at få nogle historier med en lidt anden indgangsvinkel end vi er vant til, og vise at live på landet ikke nødvendigvis er Morten Koch eller utilfredse landmænd, men at der er rigtig mange andre værdier som tit drukner i snakken om landet og landdistrikterne, fordi der typisk kun er fokus på ”den gode historie” frem for at sætte fokus på alle vinkler,” mener fungerende formand for 4H Carsten K Andersen.
Erhvervet rummer alle krydderierne til en god fortælling, da landmandslivet byder på såvel liv, død og drama. Landbruget har da også tidligere været en kilde til inspiration for kunstnere. Ludvig Holberg skrev skuespil, de fynske landskabsmalere forevigede naturen, og landbruget er hovedtemaet hos forfattere som Knud Sørensen, Anne Marie Løn og Jens Smørup Sørensen.
De fire samarbejdspartnere, Familielandbrugssektionen, LandboUngdom, 4H og Dansk Talentakademis forfatterlinje håber, at landmandslivet igen kan blive et tema for forfatterspirer, som kan skrive anderledes og skæve historier. Konkurrencen er åben for deltagelse for alle.




 

 

Politisk helhedssyn


Svar på læserbrev i Dagbladet Ringkøbing Skjern
                                                                                                 Lyne d.25-8-13

Karen Hindø havde d.23.aug et læserbrev her i avisen, hvor hun kommer med en vældig bredside mod min udtalelse i TV2 om rådhusforslaget, hvor jeg bl.a. sagde at den byudvikling et samlet rådhus vil give, det har vi også behov for i den sydlige del af kommunen. Nu er et TV klip sjældent fyldestgørende, men blot et klip ud af en sammenhæng, og derfor vil jeg gerne uddybe min holdning her, så bl.a. Karen Hindø ikke får mere kaffe galt i halsen.

Først stor ros til Per Greens forslag. Dejligt med visionære ideer til aktuelle politiske emner, og netop nyt rådhus på en eller to matrikler er super aktuelt.

Karen Hindø tillægger mig så stor politisk vægt at jeg alene kan skyde ideen ned og forhindre udvikling i kommunen. Jeg er jo hverken borgmester eller udvalgsformand, men bare menigt byrådsmedlem ud af 29, men tak for din tro på mine politiske evner. Jeg mener aldrig man bare ubetinget skal skyde ideer ned, uanset om de er skøre, skæve, vilde eller helt anderledes, men vi skal som politikere tage godt imod dem og debattere ideerne åben og aktivt med kommunens borgere.

Rådhusdebatten skal selvfølgelig også diskuteres aktivt og er jo i fuld gang. Jeg mener vi snarest skal have en eller 2 rådhuse, alt efter hvilke fordele og ulemper der er, og en meget væsentlig detalje er økonomien. Kommunen skal jo drives mindst ligeså økonomisk, som hvilken som helst virksomhed, derfor spiller arbejdsmiljø og økonomi også en stor rolle.

Vi er en geografisk rigtig stor kommune, og som politiker skal vi tænke på udvikling og helheder - også i rådhusdebatten, og det vil jeg gøre mit til.

onsdag den 21. august 2013

Klima mavepuster

Læserbrev

Hvis ikke snart over-ambitiøse krav til bondemanden stopper, så vælter læsset. Ja så vil mange bønder blive skubbet ud over deres erhvervs økonomiske overlevelses kant, fødevareindustrien vil miste råvarer og indtjening og hermed arbejdspladser, og det går udover velfærds Danmark, som jo i forvejen er under pres.

 Mange landmænd er heldigvis ved at få pusten igen efter finanskrisens hærgen, men så kommer der lige en mavepuster i form af en teoretisk klimaplan, hvor der lægges op til at landbruget skal være den store bidragsyder. Endnu engang skal Danmark være duksen i EU-klassen, da EU’s mål er at reducere CO2 udledningen med 20 %, men i klimaplanen lægges op til en 40 % CO2 reduktion. 

Flere ministre siger at man ikke vil øge afgifterne overfor landbruget og følgeerhvervene, men foreslår blandt andet at alle gylletanke skal have låg på. Det vil især for mindre bedrifter være en rigtig stor investering, som på kort sigt ikke er rentabel, og banker vil ikke låne til ikke-rentable investeringer. Så selv om afgifter ikke øges, så kan store regninger til gyllelåg, udtagning af jord o.a. altså være fatal for landmandsfamilien. Danmarks fødevareproducenter producerer jo verdens mest klimaeffektive fødevarer, så realiseres klimaplanen med store regninger til landmanden, er det jo en direkte uambitiøs plan, der skader klimaet, da fødevareproduktionen flyttes til udlandet, og Danmark bliver fattigere.

Lige nu laves budgetter i alle landets kommuner og i rigtig mange kommuner er landbrugserhvervet afgørende for at der er råd til børnehaver, skoler og ældrepleje. Det værdsættes heldigvis af flere kommuner bl.a. i Ringkøbing-Skjern og Ikast Brande kommuner.

Så kære landspolitikere, få nu lavet samfundsøkonomiske konsekvensberegninger inden I beslutter hvilke virkemidler, der skal tages i brug, for vi er mange, der er stolte af at være landmænd, men det kan vi ikke betale regninger med.

Tørke, randzoner, andelsselskaber og formandsvalg


Ørken blev vores marker ikke denne sommer, dog var det tæt på, men i nat (d.8-8) har vi heldigvis fået de første 15 mm vand i mands minde, og vi kan langt om længe slække på vandingen. Regnen er jo faldet meget forskelligt rundt i landet, så flere steder har afgrøderne heldigvis fået vand i tide, samtidig med det varme vejr, må det give en god høst.

Netop i denne tørre sommer, hvor mange grøfter og kanaler er udtørret i adskillige måneder er det voldsom hovedrystende, at der skal laves randzoner omkring dem. Et af mine medlemmer ringede for et par uger siden og foreslog at nu bør landmændene tage billeder af de udtørrede vandløb/kanaler, som dokumentation for de nytteløse randzoner. Jeg tog kontakt til vores lokale planteavlskonsulent, og vi blev enige om at det er brand-aktuel for rigtig mange landmænd i hele landet. Jeg ringede derfor til Axelborg om forslaget og opfordringen blev taget godt imod og kom med i P-nyhedsbrevet til alle medlemmer d.1-8. Så nu er det bare i gang med kameraet, hvor det er aktuelt.

Ja, der er faktisk meget kort vej, fra en ide af et menigt medlem i marken, til hurtig handling.

Lige så nemt og hurtig går det næppe, når der diskuteres højere priser til udvidelser til producenter af mælk og kød, betalt fra andelsselskaberne. Man kører en forsøgsordning pt. i Danish Crown indenfor både slagtesvin og kreaturer, hvor der gives en merpris pr. kg. kød, der produceres i renoverede og nye stalde i en årrække. Ordningen skal snart evalueres og det kræver en grundig diskussion blandt andelshaverne. For det vil jo være de hårdtarbejdende nuværende leverandører, der skal betale, og er det rimeligt? Næh ikke umiddelbart, men debatten må tages i vore andelsselskaber blandt os leverandører. Arla har heldigvis klart meldt ud at de ikke for nuværende giver merpriser til producenter, der udvider.

3. oktober skal Familielandbrugssektionen vælge en ny formand. Jeg håber på en god debat optil valget, og at debatten bliver udviklende for foreningens fremtid, og til gavn for vore nuværende og nye medlemmer. Uanset hvem der bliver valgt, er det meget vigtig at formanden/formandsskab fodres med ideer og udfordringer fra medlemmerne, der om nogen har fingrene på den landbrugspolitiske kogeplade. For jo før problemer/udfordringer kommer frem i lyset, jo nemmere er det at gøre noget ved dem. Og et stærkt bagland gør en stærk formand.

Du er meget velkommen til at komme med landbrugspolitiske problemer eller ideer til undertegnede, og jeg vil evt. tage det med til valgdebatterne, der afvikles i september (datoer annonceres senere) og med til Landbrug & Fødevarer.

God høst og god sensommer.

søndag den 23. juni 2013


 

Skt. Hans tale på Skjern Å Camping d.23-6-2013


Mange tak for indbydelsen til at komme til her i aften. Jeg er økologisk landmand og bor i Lyne, og så er jeg byrådsmedlem her i kommunen, og der er snart kommunalvalg, så nu vil jeg lige udbrede en længere valgtale for jer, den næste halve time.

Nej det skal jeg nok skåne jer for –næsten i hvert fald – for en af de rigtig store udfordringer vi har her i kommunen er nemlig at betydelig flere mennesker flytter fra vores kommune, end der flytter hertil, og det koster kommunen rigtig mange penge. Så vi skal blive bedre til at lokke vores kollegaer, familie og venner til at blive i kommunen eller til at flytte hertil, for vi har så meget at byde på af fællesskaber og ihærdige foreninger og rigtig mange ildsjæle. Jeg synes også vi har et godt serviceniveau og nogle spændende arbejdspladser.  Og så vi bor jo midt i et fantastisk natur område, som vi også står midt i lige nu, og den natur er jeg slet ikke er i tvivl om er godt for sjælen at være i.

Jeg har jo tænkt en del over hvad jeg skulle sige i aften og jeg er kommet frem til at det skal være noget med mærkelig mennesker, også kaldet originaler. Og det første jeg kommer i tanke om det er at her i Skjern er I altså ved at have mindst lige så mange originaler, som vi har i Lyne. Jeg behøver jo slet ikke nævne navne, for alle kender hver vores originaler, men Holger Danskes originale venner er jo nogle af dem, og jeg kan da også komme i tanke om et par enkelte originaler i Skjern Cykleklub, uden og nævne navne.

Men som udgangspunkt vil jeg påstå at vi alle er mere eller mindre originale i positiv forstand. Holger Drachmann har jo skrevet at ”hver by har sin heks og hver sogn sine trolde” og det har han da helt ret i. Og hvor de førhen blev udstødt eller ligefrem brændt over bål, så har nutidens særlinge altså en rigtig stor værdi, hvis vi tør bakke op om den skøre ide og respektere den, så den kan gennemføres.

Og skøre gode ideer og initiativer sprudler det jo af rundt omkring os konstant. I landsbyerne har vi jo i mange år selv skullet opfinde og udføre og ikke mindst betale, de sære og skæve påfund, såsom multihuse, haller, friskoler og bryghuse, og med mere eller mindre heldig udfald.

Vi lokale bakker op med arbejdskraft, køb af folkeaktier og anparter, og så må det bære eller briste og af og til brister det og pengene er tabt, men så er det op på hesten igen og bakke op om nye skøre ideer.

 I Skjern er I jo også i fuld gang med fantastiske sjove skøre og vilde initiativer, som startes og drives af lokale ildsjæle, der brænder i begge ender. Og her tænker jeg på Udviklingsforum og deres spændende broer og andre forskønnelser, og de mennesker der har banket en kunstgræsbane op med stor flid. Og en ting er helt sikkert, hvis man begyndte at regne på hvor mange arbejdstimer, der skulle lægges i de enkelte ildsjæle- projekter, så var mange ideer aldrig blevet realiseret, for der er altid mange flere arbejdstimer, end man overhovedet kan forestille sig.

Men alle skøre ideer og initiativer kræver stor positiv opbakning, og det gælder både, hvis det foregår i en af vore landsbyer, i Skjern eller i Tarm eller i Rgk. Skjern Kommune.  For massiv positiv omtale og opbakning af en hvilken som helst projekt er benzinen, der driver de folk der arbejder med det. Det er dejlig at være en del af en succes og være en del af noget som folk omtaler positiv og humoristisk.

Og uanset om I vil kalde hele byrådet for en flok originaler og administrationen med, så tror jeg det er akkurat samme succeskriterier der gælder når vi snakker Innovest, Idrætsakademi, KRAFT, Turisme-initiativer og mange andre skæve gode ideer. For store og anderledes initiativer kræver også positiv omtale og bred opbakning. Og den brogede flok af byrødder, vi vil også gerne være en del af en succes og omtales positiv og humoristisk. Hov, hvor kom det lige fra? For det er da hvis ønske-tænkning J

Jeg indledte med at konstatere at en af kommunens største udfordringer er den store fraflytning. Men hvordan får vi mange flere til at bosætte sig i vores kommunen, for det er der jo ikke lige en smart løsning på, for så var det nok gjort. Jeg tror bl.a. vi skal markedsføre områdets originalitet både områdets særkende, og som mennesker. Det gøres jo allerede på dygtig vis af bl.a. Rgk. Skjern Museum, som var i Dk’s radio, live den anden dag fra Bork Vikingehavn. Men det tror jeg mange andre originale folk og foreninger bare skal gøre meget mere af.

For øvrigt har en af Lynes originaler, ”Hans Thimes Chrisitansen” markedsført området på landsplan i måneder i P3 på hans særlige skæve måde. Så, ja det sprudler med originale ideer og originale mennesker, der gider involvere sig, og det skal vi bare holde i kog. Og det tror jeg bl.a. vi gør når vi holder fester, som I jo lige har haft Skjern Festuge.

For da jeg flyttede til Lyne for mere end 30 år siden undrede jeg mig over at der blev holdt så mange fester –vinterfest, sommerfest, høstfest og julebal og så videre. Ja det var som om at ved den mindste anledning, så skulle det festes.

 Men siden er det gået op for mig at det er netop til disse fester at der dannes gode og skøre ideer blandt festlige, glade og mærkelige indfødte og tilflyttere. Og der dannes i allerhøjeste grad fællesskaber og netværker på tværs. Jeg mener at disse fælleskaber er limen, der holder sammen på vores samfund.

Men tiden er for os alle en vild afgørende faktor om vi overkommer alle gøremål som original, som forældre som ildsjæl som medarbejder. For i den fortravlede hverdag som mange af os har, tror jeg tit vi glemmer at leve i nuet og mærke efter hvordan vi har det. Vi skriver lige to ekstra aftaler i kalenderen end der egentlig er tid til, og vi kan lige løbe lidt hurtigere og nå lidt mere. Men ”livet er jo ikke en motorvej i mellem vugge og grav, men en rasteplads i solen” (Phil Bosmans) Vi skal lige huske at sætte os i den rasteplads jævnligt, og lade sjælen indhente os.

 Nogen kalder det fine ord som mindfullnes eller meditation. Skal jeg slappe af om dagen, så tager jeg en middagssøvn. Det burde indføres på alle arbejdspladser, for sådan en powernap tror jeg er rigtig sundt. Vi skal nemlig huske at der ikke kommer nogen og giver os en præmie, hvis vi er for hårde ved os selv. Vi kan ikke holde til at brænde i begge ender 7 dage om ugen.
Nej du må sætte dig selv højest på din prioriteringsliste over hvad der er vigtigst i dit liv og glemme alt om janteloven. Selvom kalenderen er fyldt godt og vel op, så tror jeg det er vild vigtig jævnligt at lade op med noget man har det godt med, og så prioritere det. Nogen lader op ved at gå ture ved at løbe eller cykle eller måske ved at fiske. Vi skal huske at prioritere os selv, for vi er hver især en vigtig brik i vores velfærdssamfund – i vores hjem, og på vores arbejdsplads. Ellers kommer de skæve og sjove ideer heller ikke til os, hvis vi er for stressede.

Ringkøbing Skjern Kommune er kommunens største arbejdsplads, og medarbejderne er vores vigtigste ressource, og derfor skal vi passe på vore medarbejdere, og hver især passe på os selv og hinanden. For uanset om man er gal eller genial eller original, så skal vi give os selv lov til at nyde nuet, og tage de pusterum vi har behov for.
Så jeg vil slutte af med at ønske jer en rigtig god sommer og husk og nyd hverdagen, for det er jo hverdage der er flest af.

Kan I have en god aften J

 

 

mandag den 27. maj 2013


Forvirring i ambulance  
Læserbrev i De Bergske, Jydske Vestkysten og Herning Folkeblad fra d.21. til d.27.maj 2013               

Jeg er ganske overrasket over forvirrende telefonsnak imellem 2 sygehuse og vagtcentralen, som foregik i en ambulance i fredags, hvor jeg var medpassager. Jeg skulle med min datter i en ambulance på sygehuset. Vi bor kun 3 km fra regionsgrænsen mod syd, og Esbjerg sygehus er 10 km nærmere for os end Herning sygehus. Samme dag havde hun været til undersøgelse på Esbjerg sygehus, hvor hele sygehistorien måtte fortælles, da de ikke lige kunne trække journaloplysninger fra hendes hjemkommune.
Sygdommen forværredes i løbet af aftenen og vi måtte tilkalde en ambulance over vagtcentralen. Ambulancen kom ret hurtig og vi fortalte at hun havde været til undersøgelse i Esbjerg, og da det også var nærmere end Herning var det naturligt at køre derned. Det var de enige i på Herning sygehus og vi kørte sydpå, men så var alt enighed også ovre, da vagtcentralen og de 2 sygehuse kom med helt modsatrettede beskeder til de stakkels Falck folk. Så skulle vi til Herning, så til Esbjerg, og da der var gået ca. 20 min med interne diskussioner, kunne vi have været fremme i Esbjerg, men måtte vende og slut-destinationen blev Herning. Patienten med stærke smerter og mig som medpassager, kunne udelukkende se undrende til. Sygehusets personale og falck folkene var yderst kompetente, og sygdomsforløbet fik en god afslutning. Men jeg håber virkelig Regionen Midtjylland vil sikre at det her ikke sker for andre, der bor tæt på regionsgrænserne, for det må da være et spørgsmål om sund fornuft og klare kommandoveje?

Det var også helt nostalgisk at se på falkmanden, der lavede alle noter med kuglepen på papir, og at journaler imellem sygehusene blev faxet, - i dag 2013. I kommunerne har vi IT implementeret helt ud på selv den mindste institution, og vi skal alle i de små hjem indberette alt via internettet. Hvorfor følger Region Midtjylland ikke med IT udviklingen?



mandag den 20. maj 2013

 
Brækket arm ingen hindring for løb med hunden
 
Selvom jeg brækkede armen d. 22-4-2013 ved at vælte på min moutainbike, så skal hunden Blackie jo ikke snydes for sine ugentlige løbeture. I morgen regner jeg med at skal have gibsen af, og så er det bare med at komme igang i stalden igen snarest. Hvornår jeg bliver klar til at cykle igen, det må tiden vise, men Ringkøbing Fjord rundt på cykel d. 1-juni bliver jeg nok ikke klar til.
 
 


Det er ganske vist, at ulve kan være dødsensfarlige

 Sidste indlæg i de Bergske Blade som svar i ulvedebatten midt i april 2013

 Tak til Jonna Odgaard, som påpeger at hun ikke kan finde historien, som jeg beskrev for en uges tid siden her i avisen, om at en svensk kondiløber blev dræbt i efteråret 2012, for det er desværre også en forkert historie. Jeg har læst den i en avis og man skal ikke altid stole på aviser, men skal selvfølgelig tjekke om historien er sand. Sandheden er desværre at det er to ulvedrab, der er blevet kogt ned til en historie.

Første historie fra den virkelige verden, som for øvrigt nemt kan googles, er fra 2012, hvor en svensk kvinde blev dræbt i en dyrepark i Sverige. Anden virkelige historie er en kvindelig kondiløber på 32 år der i 2010 blev dræbt og ædt af ulve i USA. Hun hed Candice Berner.

 Ja, det er ganske vist at ulve kan være dødsensfarlige, og to drab er to for mange. Og det er stadig min mening at der ikke bør skambid eller drab til på tamdyr eller mennesker af ulve i Danmark, inden et forbud eller regulering af ulven bør indføres.

søndag den 7. april 2013


Glem ulveromantikken, for de dræber mennesker
Svar på læserbrev i De Bergske Blade d.6-4-13

Jeg undres noget over Jonna Odgaards romantiske forestilling om ulvens genindvandring, som hun udtrykker i Dagbladet d. 2.april. Da ulven levede i Danmark for 200 år siden, var vi under en femtedel af de mennesker vi er i dag, og havde mange flere sammenhængende naturområder, så der var meget mere plads til ulvene. ”I 2013 er DK så tæt befolket at ulve vil vænne sig til mennesker og med tiden opfatter dem som bytte” det udtaler en Canadisk ulveekspert, Valerius Geist. Og han har ret, for så sent som i efteråret 2012 blev en svensk kondiløber dræbt af ulve.  Ærgerligt, hvis man fremover skal frygte at motionere i naturen alene.

Jonna Odgaards sammenligning af ulve med huskatte og ræve tåler slet ingen sammenligning, da katte og ræve hverken dræber i flok eller angriber mennesker.

Hvis vi skal have fritlevende ulve i Danmark, så håber jeg den kommende forvaltningsplan bliver meget restriktiv, og virkelig forholder sig til de problemer der uundgåelig vil opstå. Og når først tamdyr, som hunde og heste skambides og dræbes, og det første menneske i Danmark er blevet angrebet, så tror jeg ulveromantikken forsvinder, og der sker politisk handling.

onsdag den 27. marts 2013


Erstatning for ulveskader,  men hvad med krondyr-skader?
Læserbrev i JP d.31-3-2013

Ærgerligt at ulve i Danmark ikke skal udryddes med samme hast og flid, som det sker med mårhunden. Selvom ulven dræber på en yderst smertelig og ond måde er den åbenbart ophøjet til at der skal laves en forvaltningsplan for den, da den er omfattet af EU’s habitatdirektiv. Et kompromis for at undgå ulvens færden overalt i vores dejlige land kunne være at indfange dem og placere dem i ulveparker. Men ifølge Ida Auken er ulven velkommen overalt i naturen, og derfor skal der laves en kompensationsordning for ulvens skadelige bedrifter. Men kære Ida Auken: når der nu alligevel skal ses på en erstatningsordning for ulveskader, så vil jeg gerne opfordre til at man samtidig udarbejder en erstatningsordning for markskader forvoldt af krondyr.



Krondyr forårsager mange dyre markskader hos landmænd i krondyrtætte områder, især i Vest- og Midtjylland og på Djursland. Desuden er der adskillige trafikuheld forårsaget af krondyrenes færden i kraft af den ukontrollerede stigende bestand. Ja vi skal have et rigt natur- og dyreliv i Danmark, men i forvaltningsplanerne for ulve og krondyr, bør mennesker og naturplejende husdyr(bl.a. får og kreaturer) være de højest prioriterede.
 

lørdag den 2. februar 2013


Er fremtidens landbrug lille eller stort?

Læserbrev i Landbrugsavisen d.25-1-2013

Fredrik Djernæs åbnede i sidste uges landbrugsavis emnet om landbrugs størrelser og økonomi. Skal fremtidens landbrug være lille eller stort?- Det er der jo ikke et entydigt svar på, men det korte svar må være: fremtidens landbrug bør være rentabel, bæredygtig og giver en god hverdag. Jeg ser 3 afgørende faktorer for hvilke landbrug vi ser i fremtiden i Danmark. Noget af det der tæller allermest er om man har en indtægtsgivende bedrift og har økonomisk frihed til at prioritere rentable og fornuftige investeringer. Her ligger et stort ansvar hos vore banker og kreditforeninger, men sandelig også hos den enkelte landmand.

Den anden afgørende faktor er om lovgivningen sørger for at kunne håndtere forskellige størrelser af landbrug og ikke laver urimelige enhedsgebyrer og regler, der belaster de mindste brug mest (f.eks. er dyrevelfærdskontrollen steget fra godt 100kr til 873 kr.), men i stedet differentierer lovgivningen. Regeringens erhvervspolitik og rammelovgivning er også alt afgørende for vore andelsselskabers levedygtighed og hermed om vores, primærlandmandens, afsætningsled har musklerne til den globale konkurrence, som skal ses positiv på vores bundlinje.

Sidst, men ikke mindst, er det vigtig at der er en god hverdag på fremtidens landbrug, med rum til et godt familieliv og tid til at engagere sig i lokalområdet.  Det er helt afgørende at unge landmænd/ familier føler sig tiltrukket af erhvervet og kan se en fremtid på et landbrug, for vi står overfor en kæmpe generationsskifte-udfordring i landbruget, og her er det meget afgørende at både kreditgivere, andelsselskaberne og lovgivningen ser en styrke i forskellige størrelser af landbrug.  

Til Thomas Madsen (indlæg i Landbrugsavisen d.18-1) ja der er en fremtid for din generation i landbruget det arbejder vi hårdt for i L&F og kan du ikke finde et landbrug, der passer dig i størrelse og pris på Falster, så kig mod Jylland, -du skal være velkommen.

onsdag den 2. januar 2013


Kommunal nytårshilsen

Jeg vil gerne ønske et godt nytår og kort fremhæve få af de varmeste politiske emner her i kommunen. Vi har heldigvis lavet et politisk bredt budgetforlig for 2013- 2016, hvor kun SF står udenfor. Det gør arbejdet i fagudvalgene nemmere, når 25 ud af 29 byrådsmedlemmer står bag budgettet, for så er det lettere at blive enige om ansvarlige beslutninger i udvalgene.
Økonomisk stram styring er et must, og der laves månedsvise budgetopfølgninger i alle kommunens institutioner (børnehaver plejehjem, skoler osv.) og der gives ikke ekstrabevillinger. Det er sund fornuft, for økonomien styres jo også med fast hånd i private virksomheder og i vore egne husholdninger. Særlig her i 2013 har vi i Ringkøbing-Skjern kommune store likviditets -udfordringer, og derfor er en stram økonomisk styring vigtig, men med de ledere og medarbejdere vi har rundt i kommunen, tror jeg på det budget vi politikere har vedtaget.
Politiske emner:
Innovationscenter eller Innovest, som det skal hedde har skabt meget polemik. Jeg har haft informationerne på tætteste hold, da jeg sidder i RKSK Forsyning A/S’s bestyrelse, som har taget beslutningen om Innovest. Det er en af de sværeste opgaver jeg har haft i byrådsperioden og meget kunne sikkert være gjort bedre i bagklog skabets lys, bl.a. fordi at innovationscentrets tilblivelse har strakt sig over 3 byrådsperioder. Der er altså få i det nuværende byråd, der har vidst rigtig meget, og mange der har vidst meget mindre, og det har givet flimmer på den politiske skærm. Men til marts i år vil der blive fremlagt gennemarbejdet økonomi og tegninger for Innovest inden der siges endelig ja til igangsætning af projektet i Forsyningens bestyrelse.

Vindmøller fylder meget politisk og der er givet mange tilladelser. Vi har vinden herovre vest på, og vi har ikke en motorvej, som ellers ville tiltrække større fabrikker, så vindmøller er en vækstmulighed, som vi bør udnytte, men også med omtanke.
Distriktsledelse indenfor Børn & Familieområdet er noget der arbejdes meget med i disse måneder, og der er indsendt ikke mindre en 185 siders høringssvar til organisationsændringen der lægges op til. Målet er at forenkle og effektivisere på ledelsesniveau, så der bliver flere ansatte under hver leder i institutionerne, hvilket er gennemført for flere år siden indenfor Social og Sundhed’s områder.

 En stor og svær opgave, hvor der bliver lyttet og justeret efter mange af de kvalificerede høringssvar. Der kan læses mere om emnet på Børn & Families dagsorden fra d. 17-12-12.
Der er selvfølgelig mange flere spændende emner der arbejdes med, som også kan læses i dagspressen, men det fører for vidt at beskrive, men du er altid velkommen til at ringe eller skrive til mig. Det er der heldigvis mange der gør, og det gør beslutningsgrundlaget bedre, når nogle giver deres besyv med fra en praktisk vinkel, så tak for det.