tirsdag den 14. august 2012

August er kommunal budgettid


Det er nu 3. år i denne byrådsperiode for Ringkøbing-Skjern Kommune at august måned er fyldt med budgettal, statistikker, mapper, mails og rapporter. Budgettet er på ca. 3 milliarder og består af mange mindre budgetter, der har stor betydning for rigtig mange i Ringkøbing-Skjern Kommune. Et holdbart budget har betydning for de ca. 5000 ansatte, og næsten for os alle som mere eller mindre brugere og som skatteydere.
Det er ikke nogen nem opgave, men vi politikere bliver klædt godt på af kommunens embedsmænd med grundige beskrivelser, der gør det nemmere at se de menneskelige og økonomiske konsekvenser af en besparelse eller investering.

I  budgetår 2013, bliver kommunen ramt urimelig hårdt på likviditeten af mange udefrakommende omstændigheder, som vi faktisk ikke kan gøre hverken fra eller til. Det drejer sig om ca. 200 millioner, som bl.a. er skyldig skat fra 2009, likviditetstab fra Udbetaling Danmark og færre penge i bloktilskud. 200 mill. vil mangles på kassekreditten, og det gør det rigtig svært at få alle øvrige budgetter til at hænge sammen.
Jeg håber ikke vi kommer til at røre ret meget ved vores serviceniveau, da det er blevet meget beskåret de seneste år. Skatteprocenten vil jeg heller ikke stemme for skal stige, for den satte vi jo op med 0,4% for 2 år siden. Hvor skal vi så finde pengene fra? Ja det er jo det vi 29 byrådspolitikere arbejder intens på at finde ud af via alle vores papirer og statistikker, og en af måderne vil nok være at udsætte forskellige byggerier og renoveringer af offentlige bygninger. Besparelser på forskellige andre områder vil vi heller ikke komme uden om. Hvor der præcis lægges op til at skære, vil blive offentliggjort fredag i denne uge efter byrådets budget konference.

Det er træls at spare og skære ned, for udover at vi skal fastholde en god offentlig service skal der også  nye initiativer til for at holde gang i kommunen, og for at tiltrække nye borgere. Der er også nok af ønsker til nye investeringer. Men hvad skal prioriteres op og hvad skal nedprioriteres? Skal vi begynde med at samle de 13 rådhusbygninger til et eller 2 rådhuse, skal det visionære projekt Kraft prioriteres fremfor en udvidelse af en håndbold Arena? Er Innovationscentret og Cambus måske det allervigtigste? Og hvordan kan nogle af disse dyre ønsker realiseres, når vi ingen penge har?
Ringkøbing-Skjern Forsyning A/S solgte for nyligt El-nettet for 180 millioner kroner, men de penge kan ikke uden videre komme i kommunekassen, da der så skal betales en stor afgift til staten, men pengene kan nok være lidt behjælpelig ved prioriterede investeringer, hvis der er politisk fodslag om det.

Alt i alt er Ringkøbing –Skjern Kommunes budget for de næste 4 år en ligning med mange ubekendte, som vi politikere skal forvalte på den mest fornuftige og forsvarlige måde til gavn for borgere, medarbejdere, natur og erhvervsliv.

Det er en spændende, men svær politisk opgave, som kræver tid, dialog og samarbejde, og jeg tror på et godt resultat.

tirsdag den 31. juli 2012

Er politisk stædighed vigtigere end faglighed og økonomisk ansvarlighed?


Argumenter imod randszoneloven har fyldt alverdens sommermedier, og med god grund. Frustrationen hos mine landmandskollegaer er voksende, da der hele tiden kommer langt flere spørgsmål end svar: Er EU- direktivet oversat og tolket forkert? Skal kommunerne varetage de mange spørgsmål om randzoneloven, som Natur og Erhvervsstyrelsen ikke kan svare på? Ja det skal de og det koster penge, og ingen penge har kommunerne nok af. Staten må jo betale kommunerne for opgaven, for ellers går det udover offentlig service, såsom skoler og ældrepleje.

Er Fødevareministerens stædighed vigtigere end faglighed og økonomiske konsekvensberegninger? Ja det lader det til, for randzoneloven koster uanede millioner af kroner for staten, som skal betales af os alle. Det koster kassen for frustrerede konsulenttimer, en regning, som sendes videre til landmanden, og sidst men ikke mindst, så koster det tid, indtjening og ærgrelser hos langt de fleste landmænd. Utrolig dårlig politisk håndværk at vedtage noget der koster masser af penge, ærgrelser og frustrationer og stort set ingen effekt har.

Jeg ved at Fødevareministeren ikke har manglet kvalificeret fagligt indput inden lovens vedtagelse. Landbrug & Fødevarer og min egen organisation Familielandbruget VEST-Jylland har gjort alt for at klæde ministeren, hendes kollegaer og hendes embedsmænd fagligt på. Senest har vi sendt et brev til ministeren. Se brev her: http://www.hflc.dk/NR/rdonlyres/4C273309-0898-4E8E-8B8A-C92E04629E41/0/Brev_til_foedevareudvalg_ogminister_vedr_randzoner.pdf

 Randzonelovens virkning på miljøet er svært fagligt stof, som kan være meget indviklet at gennemskue for almindelige mennesker, som politikere jo er, og netop derfor er det ingen skam at blive klogere og udsætte lovens ikrafttræden.

Kære Mette Gjerskov drop stædigheden, og lad faglighed og økonomisk ansvarlighed være altafgørende.  

tirsdag den 17. juli 2012

Mangel på kvinder i Cykleklubben


Det siges der er mangel på kvinder i Vestjylland, og skal man bedømme det ud fra antal af kvindelige medlemmer af Skjern Cykleklub, så er svaret ”Ja i allerhøjeste grad”. Der er heldigvis rigtig mange, både mænd og kvinder i vores kommune, der cykler på forskellig vis, og det er rigtig godt, for det er både sjovt, sundt og miljøvenligt. Her i Tour De France tiden er der ekstra cykelopmærksomhed fra alverdens medier fra lokalaviser til diverse radio og TV kanaler. Nogle vil nok sige, der er alt for meget cykling på mediedagsordenen, mens andre benytter lejligheden til pudse formen af med spurter og bestigning af de bakker, vi nu er begunstiget med her i kommunen, som f.eks.ved Refugiet på Dejbjerg Hede. Måske køres fjorden rundt i hyggetempo, eller diverse skov- eller hederuter nydes. Vi har faktisk rigtig mange skønne cykelstier og småt-befærdede veje i kommunen, som man næsten aldrig ser, som bilist, men som både ses, lugtes og høres når man cykler.


Man behøver jo ikke være medlem af en cykleklub, men det er en god mulighed for at lære en sportsdisciplin, man kan blive gammel med, da det er skånsomt for kroppen. Ja for i en motionscykleklub venter man på hinanden og kører i hold efter hvor hurtig man er, og efter hvor gode ben man har,- ikke hvor godt benene ser ud,- men hvor mange kræfter man har den pågældende dag. Ja og så må jeg jo indrømme at os kvinder har bare ikke så mange benmuskler som mændene, men cykelteknikker og finesser, der skal læres er ens for alle. Det vil være rigtig dejligt, hvis flere kvinder ville prøve at køre i motionscykleklub, også for hyggens skyld. Jeg tror helt sikkert flere kvinder vil være velkommen i de klubber vi har i kommunen, så der fremover vil være flere kvindelige cykelryttere i klubberne, for det er SÅ sjovt.

Fra en ferieramt motionscyklist
Lone Andersen







mandag den 28. maj 2012

Dyrskue, når det er bedst.

Det er altid dejligt at være til dyrskue, for der er fyldt med glade mennesker og toptrimmede dyr. Hvis solen så oven i købet skinner fra en skyfri himmel, og man selv har dyr med, så er det helt perfekt.
Vi er lige landet efter en sådan vellykket dyrskue i Varde, hvor en af vore udstillede dyr var så heldige at tilkæmpe sig en ærespræmie, herligt.
Men en af plusserne ved et sådant skue er den positive reklame landbruget og vore fødevarer får. Det sociale samvær og faglige snak med kollegaer er også meget værdifuld.
Alt i alt er landets dyrskuer i fuld gang, og det er bare med at komme afsted til mindst en af dem, for både som besøgende eller udstiller er det en super oplevelse.

onsdag den 2. maj 2012

Mere lempelig skiltelov og planlov vil give udvikling.

Der blev sagt mange fine ord om vækst og varige arbejdspladser i landdistrikterne til en landdistriktskonference i sidste uge. Det klinger dog lidt hult efter beslutningen om nedlæggelse af mange statslige arbejdsplader her i kommunen, hvilket heldigvis har stor politisk opmærksomhed, og forhåbentlig står til at ændre.

Til konferencen repræsenterede jeg Ringkøbing- Skjern kommune og havde især 2 budskaber med til By- og Landdistriktsministeren, nemlig en lempeligere skiltelovgivning og fastholdelse af lempelser i planloven. Desværre stod formanden for KL, Jan Trøjborg, og sagde at han glædede sig over at det nu ser ud til at der igen skal strammes op på planloven.  Ærgerligt, for vi har allerede brugt den lempeligere planlov flere gange her i kommunen, bl.a. ved udvidelse af erhvervsvirksomheder i landzone og ved friere udstykning af enfamiliehuse. Det er en glimrende måde at udvikle og fastholde arbejdspladser og bosætning på i Danmarks største landkommune, som RKSK jo er, når vi nu ikke har en motorvej at lokke virksomheder og arbejdskraft med.
Vi har en meget restriktiv skiltelovgivning i Danmark og lempelse af den lov, det var det andet politiske budskab jeg havde med til konferencen, og her var der rigtig mange alliancepartnere fra hele landet. For hvorfor skal vi i Danmark have en meget strammere skiltelovgivning end alle vore nabolande har? Det er jo reelt konkurrenceforvridning.

 I Ringkøbing-Skjern kommune har vi mange restauranter, gårdbutikker og attraktioner, som ligger i landzone, hvor det er meget svært at få lov til at skilte, uanset om det er ved statsveje eller kommuneveje, for det er stort set den samme lov der gælder. Men loven er for skrap og bør lempes. Det giver helt sikkert en større omsætning, hvis turister og andre forbipasserende får øje på spisesteder, gårdbutikker og attraktioner så tidligt, at man kan nå at holde ind og lave en handel.

Så kære Landdistriktsminister Carsten Hansen: Lempelse af skiltelovgivningen og planloven er altså med til at fastholde og udvikle arbejdspladser i landdistrikterne. Det er jo ikke milliarder af kroner, der efterspørges, men ændringer i lovteksten, som reelt ikke koster en krone, men som virkelig kan gøre livet lettere for mange serviceerhverv i landdistrikterne.

onsdag den 18. april 2012

Kvinde ERFA-gruppe til byrådsmøde

Vi følte os bare rigtig velkommen, da alle byrødder hilste høfligt på os, også selvom de kom i sidste øjeblik” sådan lød det fra deltagerne i en ERFA-ringsgruppe, som jeg har været en del af i 16-17 år. Vi er seks kvinder, der mødes 6-8 gange om året til forskellige former for deling af erfaringer, og forleden aften stod programmet på byrådsmøde i Ringkøbing Skjern kommune.

Dagens byrådsmøde startede med en livlig debat om Skjern Å Nationalpark og ERFA – gæsterne spurgte om ”hvorfor deltager så få i debatten?” Et meget relevant spørgsmål, men de uskrevne regler er at gruppeformændene for de forskellige partier, som regel udtrykker hele gruppens mening. Er gruppens medlemmer enig i de synspunkter der fremlægges og debatten går i den retning, som det enkelte byrådsmedlem er enig i, så behøver man jo ikke kommentere debatemnet. I RKSK byråd er vi 29 byrådsmedlemmer og vil alle sige noget under alle punkter, vil møderne blive særdeles lange. Men alle må til enhver tid kommentere på hvert eneste punkt.

Der var megen småsnak og uro under mødet, som gjorde at det var svært at høre, hvad der blev sagt af dem der havde ordet!” Det var et ømt punkt, som nok ikke er helt forkert, så her er der plads til lidt mere disciplin af os byrødder :-) og måske en skrappere borgmesterstyring :-)

Lige inden mødets start var der flere af mine byrådskollegaer, der spurgte om hvem de 5 damer var, der sad på tilhørepladserne, for de havde ikke lige kunnet se at der var konflikt i nogle af de emner der var på dagsordenen? Og jeg kunne berolige dem med at det såmænd bare var min ERFA gruppe, der var medhører, inden ERFA-programmet stod på spisning og råhygge i Ringkøbing.
En god aften i demokratiets navn.

onsdag den 4. april 2012

Fødevareminister gambler med landbrugserhvervet

Der er lige nedsat en natur- og Landbrugskommission, men hvad hjælper det hvis Fødevareministeren gambler med landbrugserhvervet via ødelæggende solo-lovforslag om fri adgang til 10 meter bræmmer og forbud mod dyrkning af energiafgrøder?

Hvor er ministrene for landdistrikter, erhverv, økonomi og beskæftigelse i debatten om bræmmerne?

Ja for lovforslaget handler ikke bare om landbrug og natur. Det handler i høj grad også om fastholdelse og udvikling af arbejdspladser i landdistrikterne.Har Danmark råd til at dem vi har valgt til at styre vores land vil sætte en kæp i hjulet for vækst, udvikling og arbejdspladser?
Dyrt bøvl og besvær er der rigeligt af, som kun bliver værre, såsom øget administration og uduelige IT systemer, men pålægge et presset erhverv endnu en ordentlig gok i nøden er ikke ligefrem noget, der øger unges lyst til at gå ind i landbrugserhvervet, selvom de står klar. Den langsomme, men sikre politiske kvælning af erhvervet hjælper heller ikke på bankers velvillighed overfor udvikling af vores bedrifter.

Hvert eneste landbrugsbedrift gør en kæmpe indsats for natur, dyrevelfærd og kvalitetsfødevarer, men har vi udsigt til at miste 7,5 milliard kroner pga. bræmme-krav, så tjener vi intet. Gnisten hos bonden slukkes og størsteparten af Danmark's naturforvaltere må lukke og 150 000 arbejdspladser og 70 milliarder eksportkroner står til tælling, og det får vi kun mindre velfærd af.

Hvis regeringen kan deres lille tabel og ellers har sat sig ordentlig ind i bræmmernes økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser, så vil lovforslaget aldrig blive realiseret, og desuden bør kravet på 10 meter bræmmer sættes ned på de oprindelige 2 meter. For fakta er at der intet fagligt belæg er for at øge bræmmer fra 2m til 10 meter.
 Det er ikke så sort som det har været, nej men lyset kan da blive helt slukket, hvis ikke fornuften blandt Christiansborgs politikere sejrer.

onsdag den 8. februar 2012

Køernes madrasser varmere end bondens


På trods af knap  -20 C udenfor og næsten det samme i den uisolerede kostald med gardiner, så ligger malkekøerne på varme madrasser. De ligger nemlig på dybstrøelsesmadrasser, som er ca. 15C varme og det er faktisk varmere end der er i bondemandens og bondekonens soveværelse her i den hårde vinter. Varmen i køernes madrasser koster hverken olie eller el, men kommer af en naturlig biologisk proces. Madrassen består nemlig af møg og halm, som hele tiden komposteres og herved afgiver meget varme og øverste lag (lagenet) er altid tørt halm. Så trods sibirisk kulde ligger køerne lunt, får foder ad libitum og drikker tempereret vand, mens de producere økologisk mælk til Arla.
Men både køerne og bonden ønsker varmere vejr velkommen :-)





mandag den 2. januar 2012

Nytårsønske: Optimisme og konstruktivt samarbejde

”Fremtiden er ikke så sort, som den har været.” Det optimistiske perspektiv gælder heldigvis for mange landmænd. Men langt fra alle har det sådan, for krisen har skabt store ar hos mange landmandsfamilier. Når man skal spørge banken om lov, hver gang der skal laves den mindste reparation eller nødvendige investering, så er friheden som landmand, virkelig indskrænket.
De menneskelige omkostninger for familien kan være store. Det kræver sammenhold, hjælp, åbenhed og forståelse fra omgivelser og samarbejdspartnere, og den skal familien endelig tage imod.

 Heldigvis er der også mange bønder, som tjener penge, og over halvdelen forventer et bedre år eller uændret i 2012 ifølge en meningsmåling i Landbrugsavisen. Det er ikke så ringe endda. For hele landbrugserhvervet generelt er der optimisme at spore i det nye år, da priserne på stort set alle produkter ser ud til at holde eller forventes at stige.

Der er dog ingen grund til euforisk jubel, for der er mange ubekendte i ligningen for fremtidens landbrug og følgeerhverv, som kræver handling: generationsskifte af gårdene skal gøres lettere, energiforliget skal forbedres betydeligt, likviditet til sunde virksomheder skal være nemmere at få, og EU’s landbrugspolitik - CAP 2013 - skal styrkes. Natur & Landbrugskommissionen må ikke blive en syltekrukke, men bør komme med konkrete initiativer, der løfter fødevareerhvervet i Danmark. Fødevarevirksomhederne skal styrkes, ligesom alle størrelser og ejerformer af landbrugsbedrifter skal kunne udvikle sig, for netop mangfoldigheden gør os stærke og mindre sårbare.

 Det landbrugspolitiske arbejdstøj er på, for d.5.- 6. januar holdes seminar i L&F’s Primærbestyrelse og d. 9.januar holder landbruget i Vestjylland sammen med LO et fælles politisk debatmøde om Vækst-Jyllands fremtid.

Til sidst et nytårsønske om, at vi i landbrugserhvervet arbejder bredt sammen på tværs af alle organisationer og trækker mod samme mål. For kun konstruktivt samarbejde vil give de bedste resultater fremadrettet for Danmarks velfærd og for bønder. Godt Nytår.

Temamøde om selveje og etablering

                                                                                                   Pressemeddelese udsendt d.30.-11.-2011
 
”Ingen finanskrise på min ejendom” slog Jeppe Bomann fast ved temamøde om selveje og etablering.
 
Efter en særdeles informativ aften og en livlig debat fik de 140 kommende landmænd en positiv opfordring fra Landboungdomsformanden Jes Andersen ” Gå nu ud og kontakt ejendomsmægler og banker og fortæl hvad I vil og kan, tag ikke munden for fuld og gør det I er gode til.  Og husk familielivet er en betydelig back-up for fremtidens landmand. God købelyst”

 Tema aftenen blev indledt af Jeppe Bomann, der for 7 måneder siden købte gård ved Videbæk sammen med sin kone Lise. Gården blev købt til en konkurrencedygtig pris og derfor er der ikke finanskrise på Hedegårdsvej 4. Hans råd til kommende gårdejere var:

  • Få klarlagt miljømuligheder for ejendommen inden køb
  • Få en bankrådgiver, der er landbrugskyndig, og hold hvad du lover banken.
  • Lav udførlig strategiplan og budget
Jeppe Bomann fremhævede de 3 største udfordringer han ser, som nystartet landmand.

·         Likviditet- skal der være nok af

·         Medhjælpere – vigtig med en god personaleledelse

·         Tid - er en knap faktor, derfor er planlægning vigtig.

 Efter faglige indlæg fra Nykredit, Nordea og HFLC stod det klart at der er en helt ny dagsorden i finansverdenen:

·         Sælger skal fremover have et medansvar for at køber får succes.

·         Køber skal vise gode lederevner, være troværdig og fremvise strategiplan

·         Landmanden skal holde sig fra eksotisk finansiering, men holde sig til kerneydelser.

·         Sorte tal på bundlinjen vigtigere end antal dyr/antal hektar eller antal traktorer.

·         Familielivet - en særdeles vigtig parameter ved gårdkøb.

·         Selskabsform er besværligt og får tit et uheldigt udfald, -kun få lykkes.

·         Selvejet stadig en vægtig ejer form indenfor landbruget

Målet med aftenen var at belyse om der pt. er gode muligheder for at få gang i generationsskiftet af landbrugsejendomme og om selvejet har en fremtid? Begge svar er ja og det glædede formand for Familielandbruget Lone Andersen ” aftenens livlige debat bevidste at der både var købelyst og vilje til finansiering, og sidst men ikke mindst, har selvejet en fremtid”

Fmd. Familielandbruget VEST-Jylland, Lone Andersen 21 48 00 77