Argumenter
imod randszoneloven har fyldt alverdens sommermedier, og med god grund.
Frustrationen hos mine landmandskollegaer er voksende, da der hele tiden kommer
langt flere spørgsmål end svar: Er EU- direktivet oversat og tolket forkert?
Skal kommunerne varetage de mange spørgsmål om randzoneloven, som Natur og
Erhvervsstyrelsen ikke kan svare på? Ja det skal de og det koster penge, og
ingen penge har kommunerne nok af. Staten må jo betale kommunerne for opgaven,
for ellers går det udover offentlig service, såsom skoler og ældrepleje.
Er
Fødevareministerens stædighed vigtigere end faglighed og økonomiske
konsekvensberegninger? Ja det lader det til, for randzoneloven koster uanede
millioner af kroner for staten, som skal betales af os alle. Det koster kassen
for frustrerede konsulenttimer, en regning, som sendes videre til landmanden,
og sidst men ikke mindst, så koster det tid, indtjening og ærgrelser hos langt
de fleste landmænd. Utrolig dårlig politisk håndværk at vedtage noget der
koster masser af penge, ærgrelser og frustrationer og stort set ingen effekt
har.
Jeg ved at
Fødevareministeren ikke har manglet kvalificeret fagligt indput inden lovens
vedtagelse. Landbrug & Fødevarer og min egen organisation Familielandbruget
VEST-Jylland har gjort alt for at klæde ministeren, hendes kollegaer og hendes
embedsmænd fagligt på. Senest har vi sendt et brev til ministeren. Se brev her: http://www.hflc.dk/NR/rdonlyres/4C273309-0898-4E8E-8B8A-C92E04629E41/0/Brev_til_foedevareudvalg_ogminister_vedr_randzoner.pdf
Randzonelovens virkning på miljøet er svært
fagligt stof, som kan være meget indviklet at gennemskue for almindelige
mennesker, som politikere jo er, og netop derfor er det ingen skam at blive
klogere og udsætte lovens ikrafttræden.
Kære Mette
Gjerskov drop stædigheden, og lad faglighed og økonomisk ansvarlighed være
altafgørende.