Vi har brug for mere viden om naturen

Bragt på altinget.dk 11 september 2017

KLUMME: Det er positivt, at der er penge på finansloven til at opfylde konkrete naturmål, men også at der er afsat penge til mere viden, for det er der behov for, skriver Lone Andersen, viceformand i Landbrug & Fødevarer.

I sidste uge kom regeringens finanslovsudspil, og jeg blev glad for at se, at naturen bliver prioriteret. Der er lagt op til at øremærke 80 millioner kroner over de næste fire år til at følge op på regeringsgrundlagets målsætning om ambitiøse naturmål.

Der er også sat knap 20 millioner kroner af til en to-årig forsøgsordning, der skal sikre mere sammenhængende arealer i Natura 2000. Initiativerne og puljen er blevet kritiseret for ikke at være store nok, men jeg vil meget hellere fokusere på, hvordan vi kan få mest ud af midlerne.

Der har været forskellige udmeldinger om, hvordan puljen skal bruges, og jeg hæfter mig blandt andet ved, at Mette Abildgaard her på Altinget nævner, at der, udover konkrete projekter, også kan være brug for at afsætte penge til mere viden. Det, mener jeg, er vigtigt, vi prioriterer.

Der er behov for mere viden om naturens tilstand og om hvilke indsatser og virkemidler, der har den bedste effekt. Løbende overvågning og vidensindsamling er en forudsætning for, at vi kan målrette naturindsatsen og sikre, at ressourcerne bruges dér, hvor de giver den største værdi og effekt. 

En eng er ikke bare en eng. I regeringsgrundlaget og finanslovsudspillet fremhæves det også, at puljen for eksempel kan målrettes en særlig indsats for ferske enge og overdrev. Det er relevant, men også her er der brug for mere viden.

Betegnelsen ferske enge dækker for eksempel både over kulturenge og naturenge. Og det dækker over både højtydende græsningsarealer, der gennem generationer er blevet gødsket, og det dækker over naturarealer, der aldrig er blevet tilført gødning. 

En eng er altså ikke bare en eng – og det samme gælder overdrev. Hvis indsatsen skal være succesfuld, er det afgørende, at den målrettes og først og fremmest sættes ind de steder, hvor vi har sjældne arter og naturtyper. Jeg synes derfor, at det vil være godt til en start at bruge nogle kræfter på at få prioriteret de beskyttede naturtyper som ferske enge og overdrev. At få sorteret kulturenge fra naturenge og græsmarker fra næringsfattige overdrev.

Hvis vi skal have mest natur ud af midlerne i finanslovsudspillet, er det afgørende, at vi prioriterer indsatsen dér, hvor der er de største naturværdier at bygge videre på.

Hvad er det så for en indsats, der skal til? 

Det kan jeg ikke komme med hele opskriften på - her må biologerne på banen. Men som repræsentant for mange af de landmænd, der til daglig udfører naturpleje og er aktive naturforvaltere, så ved jeg, at det er helt afgørende, at der er en incitamentsstruktur, som understøtter de mål, man gerne vil opnå.

Hvis de projekter og tilskudsordninger, der tilbydes, ikke er attraktive og enkle at gå ind i eller ikke egner sig til at nå de ønskede mål, så nytter det ikke noget. Med andre ord - hvis målet for eksempel er at skabe mere sammenhængende natur, så skal der være attraktive frivillige ordninger, som understøtter det mål. Det er faktisk ret enkelt. 

I Danmark har vi tradition for i høj grad at gennemføre naturindsatsen med midler fra EU’s landdistriktsprogram. Det er attraktivt for staten, fordi der på den måde kan opnås medfinansiering fra EU og ordningerne fungerer langt hen af vejen ok.

Men det giver også nogle udfordringer. EU-regler kan være meget rigide og svære at håndtere. Et eksempel er muligheden for at udbetale engangserstatning – det er endnu ikke lykkedes at få til at fungere under EU’s regler.

Noget andet er, at EU's kontrolkrav kan gøre det svært at tilrettelægge for eksempel plejeindsatsen på naturens præmisser - ligeså vel som det kan være en udfordring for landmanden at få naturens dynamik til holde sig inden for den tilladte 100 m2 bagatelgrænse. Derfor er jeg glad for, at der er nu er sat 100 procent nationale midler af på finansloven til en naturindsats. For det giver mulighed for at supplere ordningerne i landdistriktsprogrammet og for eksempel at kunne tilbyde engangserstatning, hvis der er behov for at lave permanente rådighedsindskrænkninger på særlige arealer. Og det giver mulighed for at give tilskud til en særlig målrettet naturplejeindsats, hvor der er behov for det. 

Landbrug & Fødevarers administrerende direktør Karen Hækkerup har tidligere slået et slag for, at der er behov for at supplere den nuværende tilskudsordning til pleje af græs og natur med en mere målrettet nationalt finansieret plejeindsats på arealer med særlige plejebehov.

Jeg synes, det er helt oplagt at gå videre med dette indenfor den afsatte finanslovspulje og lave en tilskudsordning, hvor plejen for eksempel fastlægges i en plejeplan, der understøtter de arter og naturtyper, man gerne vil fremme og beskytte, samtidig med at landmanden ikke skal være urolig for at miste sit plejetilskud, hvis naturen bliver vådere eller vildere end forventet.

Og hvor der samtidig prioriteres tid til mere dialog mellem naturmyndighed og dyreholder om, hvilke arter, der er i fokus, og hvordan plejen bedst kan tilrettelægges til alles tilfredshed.

Endelig ser jeg også potentialer i at hæve blikket lidt og få sat mere fokus på naturen i landbrugslandet generelt. Det kunne for eksempel være i form af et nyt tilbud om frivillige naturtjek på landbrugsbedrifterne. Det kunne være med til at skabe større opmærksomhed på de værdier, vi som landmænd har på vores ejendom, men ikke altid er bevidste om. 

Der er flere steder at tage fat, og vi står parat til at til at drøfte udmøntningen af finanslovsudspillet.