Nytårsønske: Optimisme og konstruktivt samarbejde

”Fremtiden er ikke så sort, som den har været.” Det optimistiske perspektiv gælder heldigvis for mange landmænd. Men langt fra alle har det sådan, for krisen har skabt store ar hos mange landmandsfamilier. Når man skal spørge banken om lov, hver gang der skal laves den mindste reparation eller nødvendige investering, så er friheden som landmand, virkelig indskrænket.
De menneskelige omkostninger for familien kan være store. Det kræver sammenhold, hjælp, åbenhed og forståelse fra omgivelser og samarbejdspartnere, og den skal familien endelig tage imod.

 Heldigvis er der også mange bønder, som tjener penge, og over halvdelen forventer et bedre år eller uændret i 2012 ifølge en meningsmåling i Landbrugsavisen. Det er ikke så ringe endda. For hele landbrugserhvervet generelt er der optimisme at spore i det nye år, da priserne på stort set alle produkter ser ud til at holde eller forventes at stige.

Der er dog ingen grund til euforisk jubel, for der er mange ubekendte i ligningen for fremtidens landbrug og følgeerhverv, som kræver handling: generationsskifte af gårdene skal gøres lettere, energiforliget skal forbedres betydeligt, likviditet til sunde virksomheder skal være nemmere at få, og EU’s landbrugspolitik - CAP 2013 - skal styrkes. Natur & Landbrugskommissionen må ikke blive en syltekrukke, men bør komme med konkrete initiativer, der løfter fødevareerhvervet i Danmark. Fødevarevirksomhederne skal styrkes, ligesom alle størrelser og ejerformer af landbrugsbedrifter skal kunne udvikle sig, for netop mangfoldigheden gør os stærke og mindre sårbare.

 Det landbrugspolitiske arbejdstøj er på, for d.5.- 6. januar holdes seminar i L&F’s Primærbestyrelse og d. 9.januar holder landbruget i Vestjylland sammen med LO et fælles politisk debatmøde om Vækst-Jyllands fremtid.

Til sidst et nytårsønske om, at vi i landbrugserhvervet arbejder bredt sammen på tværs af alle organisationer og trækker mod samme mål. For kun konstruktivt samarbejde vil give de bedste resultater fremadrettet for Danmarks velfærd og for bønder. Godt Nytår.

Temamøde om selveje og etablering

                                                                                                   Pressemeddelese udsendt d.30.-11.-2011
 

”Ingen finanskrise på min ejendom” slog Jeppe Bomann fast ved temamøde om selveje og etablering.

 

Efter en særdeles informativ aften og en livlig debat fik de 140 kommende landmænd en positiv opfordring fra Landboungdomsformanden Jes Andersen ” Gå nu ud og kontakt ejendomsmægler og banker og fortæl hvad I vil og kan, tag ikke munden for fuld og gør det I er gode til.  Og husk familielivet er en betydelig back-up for fremtidens landmand. God købelyst”

 Tema aftenen blev indledt af Jeppe Bomann, der for 7 måneder siden købte gård ved Videbæk sammen med sin kone Lise. Gården blev købt til en konkurrencedygtig pris og derfor er der ikke finanskrise på Hedegårdsvej 4. Hans råd til kommende gårdejere var:

• Få klarlagt miljømuligheder for ejendommen inden køb
• Få en bankrådgiver, der er landbrugskyndig, og hold hvad du lover banken.
• Lav udførlig strategiplan og budget

Jeppe Bomann fremhævede de 3 største udfordringer han ser, som nystartet landmand.

·         Likviditet- skal der være nok af

·         Medhjælpere – vigtig med en god personaleledelse

·         Tid - er en knap faktor, derfor er planlægning vigtig.

 Efter faglige indlæg fra Nykredit, Nordea og HFLC stod det klart at der er en helt ny dagsorden i finansverdenen:

·         Sælger skal fremover have et medansvar for at køber får succes.

·         Køber skal vise gode lederevner, være troværdig og fremvise strategiplan

·         Landmanden skal holde sig fra eksotisk finansiering, men holde sig til kerneydelser.

·         Sorte tal på bundlinjen vigtigere end antal dyr/antal hektar eller antal traktorer.

·         Familielivet - en særdeles vigtig parameter ved gårdkøb.

·         Selskabsform er besværligt og får tit et uheldigt udfald, -kun få lykkes.

·         Selvejet stadig en vægtig ejer form indenfor landbruget

Målet med aftenen var at belyse om der pt. er gode muligheder for at få gang i generationsskiftet af landbrugsejendomme og om selvejet har en fremtid? Begge svar er ja og det glædede formand for Familielandbruget Lone Andersen ” aftenens livlige debat bevidste at der både var købelyst og vilje til finansiering, og sidst men ikke mindst, har selvejet en fremtid”

Fmd. Familielandbruget VEST-Jylland, Lone Andersen 21 48 00 77

Lad os droppe dobbeltarbejdet og have tillid til hinanden

Fødevareminister Mette Gjerskov beder om forslag til forenklinger og mindre bureaukrati, og hun skal slet ikke mangle forslag.
Familielandbruget VEST-Jylland har således sendt flere forenklingsforslag til ministeren. For når en landmand har haft fem forskellige kontrolbesøg på et år, og han ellers passer dyr og mark på bedste vis, så kommer hans tålmodighed på prøve. Selvom han elsker landbrugserhvervet, så er det netop mængden af regler, papirarbejde og kontroller, der kan være årsag til, at han vælger at forlade erhvervet.  

Særligt på de mindre landbrug er det en arbejdsmæssig stor belastning at udfylde stakkevis af papirer og bruge tid på det ene kontrolbesøg efter det andet. Flere kontrolbesøg overlapper hinanden og burde kunne klares ad en gang. Tid er penge – også for landmanden, og derfor skal hans tid bruges effektivt. Nogle registreringer gøres dobbelt og det er jo fuldstændigt spild af tid, at landmanden registrerer akkurat de samme ting flere gange..

Familielandbruget VEST-Jylland har følgende forslag til forenkling:

1. Indlægssedler fra foderstoffer skal gemmes fem år, selvom man til enhver tid kan se på afregningen, hvad man har købt og altid kan rekvirere indlægssedlen fra foderstof-leverandøren. 
   Slet reglen og hav tillid til det allerede registrerede.

2. Der skal laves egenkontrol, selvom der laves E-kontrol i svinebesætninger. Herved laver landmanden dobbeltregistrering ved flere af skemaerne.
   Tænk kontrollerne sammen, så der aldrig skal registreres dobbelt - det er spild af tid.

3. I miljøgodkendelser pålægges der konstant flere krav og restriktioner til det pågældende landbrug. Eksempler herpå er årlig vask af ventilationer i svinestalde og BAT krav, der ikke virker. Lag på lag af restriktioner gør det særdeles vanskeligt at opfylde kravene, selvom landmanden bruger megen tid og penge på det. De mange krav giver arbejde til kontrollører og tager penge fra landmanden - til måske ingen nytte.
   I miljøgodkendelserne er der et ganske betydeligt forenklings-potentiale, som der bør tages hånd om hurtigst muligt.

4. Kontrolbesøg omhandler tit de samme forhold, der så bliver kontrolleret flere gange - bare under forskellige navne. Det er eksempelvis dobbeltarbejde, når en landmand med udendørsgrise skal svare på de samme spørgsmål, når Dyrenes Beskyttelse kommer på besøg, som han har gjort ved FødevareErhvervs krydsoverensstemmelseskontrol. Tænk flere kontrolbesøg sammen, så vi alle kan spare tid og penge.

5. Danmarks Statistik sender skemaer ud til landmænd og spørger om det samme, som kan ses i allerede registrerede registre.
   Lad Danmarks Statistik trække oplysningerne, hvor de allerede er registreret og belast ikke landmanden med atter en dobbelt registrering.

Der må kunne ryddes mere op i kontroller og papirarbejde, uden at gå på kompromis med fødevaresikkerheden. Vi bør have mere tillid, mindre kontrol og færre udgifter til kontrollører, der kontrollerer hinanden, ellers bliver det svært at tiltrække nye til et ellers attraktivt erhverv.

Sendt til Fødevareministeren Mette Gjerskov d.31-10-2011

Selvejet stadig vigtig for Familielandbruget

Henning B. Carlsen skrev i sidste uges Landbrugsavis at Familielandbruget arbejder for selvejet, fordi vi er blevet indoktrineret af stor-bønder i L&F. Intet kan være mere forkert. Familielandbruget har altid gået ind for selvejet, og det gør vi stadig. Dermed ikke sagt at selvejet er det eneste rigtige, for med de helt store landbrugsbedrifter skal og vil der være andre ejerformer f.eks. interessantselskaber, anpartsselskaber eller andre driftsfællesskaber.
Danske Landbrug anno 2011 er meget forskellige i størrelse og ejerformer, og det vil fremtidens landbrug også være. De seneste år er det de små og mellemstore bedrifter, der har tjent penge, og det viser prognoserne også de vil de næste par år. Om selvejende familielandbrug har en gylden fremtid, det afhænger af mindst 3 ting. 1) At vi stadig tjener penge og laver investeringer, der giver overskud, som kreditgivere vil finansiere. 2) At vi i Familielandbruget og L&F fortsat arbejder for at rammevilkår også tilpasses de små og mellemstore bedrifter. 3) Ja selvejende Familielandbrug kan have en gylden fremtid hvis 1. gangs købere vil og tør investere i et overskueligt landbrug.
Priserne på jord og landbrug er i bund nu og priserne på de fleste landbrugsprodukter er ok, så måske bliver det ikke mere optimal at investere i sit ejet landbrug end netop nu.
(læserbrev i Landbrugsavis uge40 2011)

Varm oktoberdag udnyttet optimalt

En længe ønsket cykeltur blev en realitet på den varmeste oktober dag i over 100 år. Turen på 95 km gik til Kragelund via Borris, Troldhede, Assing, Arnborg, Kølkjær, Isenvad , Bording og Kragelund. I høj solskin og med over 25 C var det en fantastisk livsbekræftende tur, hvor bønderne havde dejlig travlt med at høste,presse og så. Folk var i haven, nogle ved vandet (sø ved Søby) og alle nød den længe ønskede sommerdag, der ENDELIG kom.
De første 80 km blev kørt med knap 28 km i gennemsnit. De sidste 15 km gik noget langsommere, da jeg fulgtes med min mor,(der var kørt i møde) som har den evne at hun kan køre ned til 6 km i timen uden at vælte (på en 2 hjulet cykel) ret fantastisk, men heldigvis var der nedadgående bakker, som dog hævede farten, så vi kom frem inden det blev mørkt.
Skøn dag og tur, som man kun kan blive glad i låget af :-)

Så er høsten næsten i hus

Med møje og besvær kom høsten i hus,inden vandet stod ned i stænger. Mangler lige ærtehalm med udlæg i, som skal i madpakker, når det bliver tørvejr igen. Det har været ret så bøvlet at få høsten ind imellem bygerne,men det er jo med til at gøre landmandslivet spændende,men også risikofyldt, for det er jo dyre afgrøder der står på spil.
Men her i det vestjyske bør vi ikke klage over besværlighederne, for det er intet  i forhold til vores kollegaer øst på,som må vinke farvel til store dele af høsten, da det er totalt druknet i ufattelig store vandmasser og pga. dårligt oprensede vandløb. Har snakket med en kollega fra Falster i dag, som udover store tab i marken også har fået stuehuset oversvømmet og måske total-skadet. Ærgeligt og synd for dem, og derfor vil jeg heller ikke pive over en ret beværlig høst, men glæde mig over at den trods alt er i hus.

Nytænkning af offentlig trafik ønskes

Igennem de sidste måneder er jeg blevet kontaktet af mange, der er frustreret over den store reduktion af busruterne til og fra landsbyerne.

I bl.a. Hoven og Lyne går ikke en eneste bus hele sommerferien og herefter heller ikke i weekenderne. Efter sommerferien går der på hverdagene kun ganske få busser til og fra uddannelsesstederne.

Det er helt sikkert en serviceforringelse, når man har været vant til en jævn fordeling af busafgange i løbet af hverdag, weekend og ferier. Det går især ud over folk der ikke har bil, og har bosat sig i landsbyen med den forudsætning, at der kører en bus.

 De færre busser skyldes en kraftig besparelse fra regionerne, og vi har som kommune ikke råd til at betale for de regionale busruter i deres fulde længde, derfor denne slankning af ruterne.

I Ringkøbing - Skjern Kommune koster den offentlige trafik 20 mill. om året og vi får ca. 1 mil. ind i indtægter. Det er ikke en god forretning, men det er en vigtig service at skolebørn, handicappede, og børn og voksne med særlige behov kan komme de rette steder gratis. Der er helt sikkert mange muligheder for at udnytte de 20 millioner kroner mere effektiv, end vi gør i dag. Hvis f.eks. alle skolebusserne også må tage ikke skolebørn med, hvis skolebusser/ minibusser ejet af friskoler og plejehjem må køre en form for teletaxa.

Man kan samtænke kørsel af handicappede og sygekørsel og kørsel med elever med særlige behov, med øvrige passagerer. Vi kan i kommunen tilmelde os noget der hedder flextur, der ligner en teletaxaordning.

 Der kan tænkes mange gode tanker, men kan det omsættes til praksis? Ja hvis vi i byrådet kan blive enige om at det er et vigtigt område, som skal nytænkes og effektueres snarest. Kommunens direktion er i gang med at se på koordinering af kommunes offentlige trafik.

Men det er ikke nok vores eget lille byråd vil øget fleksibilitet i den offentlige trafik, for flere af de nævnte forslag vil ikke være muligt med den nugældende lovgivning, og det vil da klæde regeringen at give os bedre rammer hertil. Man arbejder nemlig lige nu med at evaluere den kollektive trafik i Danmark, så husk lige at vi er ret mange, der ikke har gavn af Metro og S-tog, men må have andre muligheder i stedet!