Glem ulveromantikken, for de dræber mennesker

Svar på læserbrev i De Bergske Blade d.6-4-13

Jeg undres noget over Jonna Odgaards romantiske forestilling om ulvens genindvandring, som hun udtrykker i Dagbladet d. 2.april. Da ulven levede i Danmark for 200 år siden, var vi under en femtedel af de mennesker vi er i dag, og havde mange flere sammenhængende naturområder, så der var meget mere plads til ulvene. ”I 2013 er DK så tæt befolket at ulve vil vænne sig til mennesker og med tiden opfatter dem som bytte” det udtaler en Canadisk ulveekspert, Valerius Geist. Og han har ret, for så sent som i efteråret 2012 blev en svensk kondiløber dræbt af ulve.  Ærgerligt, hvis man fremover skal frygte at motionere i naturen alene.

Jonna Odgaards sammenligning af ulve med huskatte og ræve tåler slet ingen sammenligning, da katte og ræve hverken dræber i flok eller angriber mennesker.

Hvis vi skal have fritlevende ulve i Danmark, så håber jeg den kommende forvaltningsplan bliver meget restriktiv, og virkelig forholder sig til de problemer der uundgåelig vil opstå. Og når først tamdyr, som hunde og heste skambides og dræbes, og det første menneske i Danmark er blevet angrebet, så tror jeg ulveromantikken forsvinder, og der sker politisk handling.

Erstatning for ulveskader,  men hvad med krondyr-skader?

Læserbrev i JP d.31-3-2013

Ærgerligt at ulve i Danmark ikke skal udryddes med samme hast og flid, som det sker med mårhunden. Selvom ulven dræber på en yderst smertelig og ond måde er den åbenbart ophøjet til at der skal laves en forvaltningsplan for den, da den er omfattet af EU’s habitatdirektiv. Et kompromis for at undgå ulvens færden overalt i vores dejlige land kunne være at indfange dem og placere dem i ulveparker. Men ifølge Ida Auken er ulven velkommen overalt i naturen, og derfor skal der laves en kompensationsordning for ulvens skadelige bedrifter. Men kære Ida Auken: når der nu alligevel skal ses på en erstatningsordning for ulveskader, så vil jeg gerne opfordre til at man samtidig udarbejder en erstatningsordning for markskader forvoldt af krondyr.

Krondyr forårsager mange dyre markskader hos landmænd i krondyrtætte områder, især i Vest- og Midtjylland og på Djursland. Desuden er der adskillige trafikuheld forårsaget af krondyrenes færden i kraft af den ukontrollerede stigende bestand. Ja vi skal have et rigt natur- og dyreliv i Danmark, men i forvaltningsplanerne for ulve og krondyr, bør mennesker og naturplejende husdyr(bl.a. får og kreaturer) være de højest prioriterede.
 

Er fremtidens landbrug lille eller stort?

Læserbrev i Landbrugsavisen d.25-1-2013

Fredrik Djernæs åbnede i sidste uges landbrugsavis emnet om landbrugs størrelser og økonomi. Skal fremtidens landbrug være lille eller stort?- Det er der jo ikke et entydigt svar på, men det korte svar må være: fremtidens landbrug bør være rentabel, bæredygtig og giver en god hverdag. Jeg ser 3 afgørende faktorer for hvilke landbrug vi ser i fremtiden i Danmark. Noget af det der tæller allermest er om man har en indtægtsgivende bedrift og har økonomisk frihed til at prioritere rentable og fornuftige investeringer. Her ligger et stort ansvar hos vore banker og kreditforeninger, men sandelig også hos den enkelte landmand.

Den anden afgørende faktor er om lovgivningen sørger for at kunne håndtere forskellige størrelser af landbrug og ikke laver urimelige enhedsgebyrer og regler, der belaster de mindste brug mest (f.eks. er dyrevelfærdskontrollen steget fra godt 100kr til 873 kr.), men i stedet differentierer lovgivningen. Regeringens erhvervspolitik og rammelovgivning er også alt afgørende for vore andelsselskabers levedygtighed og hermed om vores, primærlandmandens, afsætningsled har musklerne til den globale konkurrence, som skal ses positiv på vores bundlinje.

Sidst, men ikke mindst, er det vigtig at der er en god hverdag på fremtidens landbrug, med rum til et godt familieliv og tid til at engagere sig i lokalområdet.  Det er helt afgørende at unge landmænd/ familier føler sig tiltrukket af erhvervet og kan se en fremtid på et landbrug, for vi står overfor en kæmpe generationsskifte-udfordring i landbruget, og her er det meget afgørende at både kreditgivere, andelsselskaberne og lovgivningen ser en styrke i forskellige størrelser af landbrug.  

Til Thomas Madsen (indlæg i Landbrugsavisen d.18-1) ja der er en fremtid for din generation i landbruget det arbejder vi hårdt for i L&F og kan du ikke finde et landbrug, der passer dig i størrelse og pris på Falster, så kig mod Jylland, -du skal være velkommen.

Kommunal nytårshilsen

Jeg vil gerne ønske et godt nytår og kort fremhæve få af de varmeste politiske emner her i kommunen. Vi har heldigvis lavet et politisk bredt budgetforlig for 2013- 2016, hvor kun SF står udenfor. Det gør arbejdet i fagudvalgene nemmere, når 25 ud af 29 byrådsmedlemmer står bag budgettet, for så er det lettere at blive enige om ansvarlige beslutninger i udvalgene.

Økonomisk stram styring er et must, og der laves månedsvise budgetopfølgninger i alle kommunens institutioner (børnehaver plejehjem, skoler osv.) og der gives ikke ekstrabevillinger. Det er sund fornuft, for økonomien styres jo også med fast hånd i private virksomheder og i vore egne husholdninger. Særlig her i 2013 har vi i Ringkøbing-Skjern kommune store likviditets -udfordringer, og derfor er en stram økonomisk styring vigtig, men med de ledere og medarbejdere vi har rundt i kommunen, tror jeg på det budget vi politikere har vedtaget.
Politiske emner:
Innovationscenter eller Innovest, som det skal hedde har skabt meget polemik. Jeg har haft informationerne på tætteste hold, da jeg sidder i RKSK Forsyning A/S’s bestyrelse, som har taget beslutningen om Innovest. Det er en af de sværeste opgaver jeg har haft i byrådsperioden og meget kunne sikkert være gjort bedre i bagklog skabets lys, bl.a. fordi at innovationscentrets tilblivelse har strakt sig over 3 byrådsperioder. Der er altså få i det nuværende byråd, der har vidst rigtig meget, og mange der har vidst meget mindre, og det har givet flimmer på den politiske skærm. Men til marts i år vil der blive fremlagt gennemarbejdet økonomi og tegninger for Innovest inden der siges endelig ja til igangsætning af projektet i Forsyningens bestyrelse.

Vindmøller fylder meget politisk og der er givet mange tilladelser. Vi har vinden herovre vest på, og vi har ikke en motorvej, som ellers ville tiltrække større fabrikker, så vindmøller er en vækstmulighed, som vi bør udnytte, men også med omtanke.

Distriktsledelse indenfor Børn & Familieområdet er noget der arbejdes meget med i disse måneder, og der er indsendt ikke mindre en 185 siders høringssvar til organisationsændringen der lægges op til. Målet er at forenkle og effektivisere på ledelsesniveau, så der bliver flere ansatte under hver leder i institutionerne, hvilket er gennemført for flere år siden indenfor Social og Sundhed’s områder.

 En stor og svær opgave, hvor der bliver lyttet og justeret efter mange af de kvalificerede høringssvar. Der kan læses mere om emnet på Børn & Families dagsorden fra d. 17-12-12.

Der er selvfølgelig mange flere spændende emner der arbejdes med, som også kan læses i dagspressen, men det fører for vidt at beskrive, men du er altid velkommen til at ringe eller skrive til mig. Det er der heldigvis mange der gør, og det gør beslutningsgrundlaget bedre, når nogle giver deres besyv med fra en praktisk vinkel, så tak for det.

August er kommunal budgettid

Det er nu 3. år i denne byrådsperiode for Ringkøbing-Skjern Kommune at august måned er fyldt med budgettal, statistikker, mapper, mails og rapporter. Budgettet er på ca. 3 milliarder og består af mange mindre budgetter, der har stor betydning for rigtig mange i Ringkøbing-Skjern Kommune. Et holdbart budget har betydning for de ca. 5000 ansatte, og næsten for os alle som mere eller mindre brugere og som skatteydere.

Det er ikke nogen nem opgave, men vi politikere bliver klædt godt på af kommunens embedsmænd med grundige beskrivelser, der gør det nemmere at se de menneskelige og økonomiske konsekvenser af en besparelse eller investering.

I  budgetår 2013, bliver kommunen ramt urimelig hårdt på likviditeten af mange udefrakommende omstændigheder, som vi faktisk ikke kan gøre hverken fra eller til. Det drejer sig om ca. 200 millioner, som bl.a. er skyldig skat fra 2009, likviditetstab fra Udbetaling Danmark og færre penge i bloktilskud. 200 mill. vil mangles på kassekreditten, og det gør det rigtig svært at få alle øvrige budgetter til at hænge sammen.

Jeg håber ikke vi kommer til at røre ret meget ved vores serviceniveau, da det er blevet meget beskåret de seneste år. Skatteprocenten vil jeg heller ikke stemme for skal stige, for den satte vi jo op med 0,4% for 2 år siden. Hvor skal vi så finde pengene fra? Ja det er jo det vi 29 byrådspolitikere arbejder intens på at finde ud af via alle vores papirer og statistikker, og en af måderne vil nok være at udsætte forskellige byggerier og renoveringer af offentlige bygninger. Besparelser på forskellige andre områder vil vi heller ikke komme uden om. Hvor der præcis lægges op til at skære, vil blive offentliggjort fredag i denne uge efter byrådets budget konference.

Det er træls at spare og skære ned, for udover at vi skal fastholde en god offentlig service skal der også  nye initiativer til for at holde gang i kommunen, og for at tiltrække nye borgere. Der er også nok af ønsker til nye investeringer. Men hvad skal prioriteres op og hvad skal nedprioriteres? Skal vi begynde med at samle de 13 rådhusbygninger til et eller 2 rådhuse, skal det visionære projekt Kraft prioriteres fremfor en udvidelse af en håndbold Arena? Er Innovationscentret og Cambus måske det allervigtigste? Og hvordan kan nogle af disse dyre ønsker realiseres, når vi ingen penge har?

Ringkøbing-Skjern Forsyning A/S solgte for nyligt El-nettet for 180 millioner kroner, men de penge kan ikke uden videre komme i kommunekassen, da der så skal betales en stor afgift til staten, men pengene kan nok være lidt behjælpelig ved prioriterede investeringer, hvis der er politisk fodslag om det.

Alt i alt er Ringkøbing –Skjern Kommunes budget for de næste 4 år en ligning med mange ubekendte, som vi politikere skal forvalte på den mest fornuftige og forsvarlige måde til gavn for borgere, medarbejdere, natur og erhvervsliv.

Det er en spændende, men svær politisk opgave, som kræver tid, dialog og samarbejde, og jeg tror på et godt resultat.

Er politisk stædighed vigtigere end faglighed og økonomisk ansvarlighed?

Argumenter imod randszoneloven har fyldt alverdens sommermedier, og med god grund. Frustrationen hos mine landmandskollegaer er voksende, da der hele tiden kommer langt flere spørgsmål end svar: Er EU- direktivet oversat og tolket forkert? Skal kommunerne varetage de mange spørgsmål om randzoneloven, som Natur og Erhvervsstyrelsen ikke kan svare på? Ja det skal de og det koster penge, og ingen penge har kommunerne nok af. Staten må jo betale kommunerne for opgaven, for ellers går det udover offentlig service, såsom skoler og ældrepleje.

Er Fødevareministerens stædighed vigtigere end faglighed og økonomiske konsekvensberegninger? Ja det lader det til, for randzoneloven koster uanede millioner af kroner for staten, som skal betales af os alle. Det koster kassen for frustrerede konsulenttimer, en regning, som sendes videre til landmanden, og sidst men ikke mindst, så koster det tid, indtjening og ærgrelser hos langt de fleste landmænd. Utrolig dårlig politisk håndværk at vedtage noget der koster masser af penge, ærgrelser og frustrationer og stort set ingen effekt har.

Jeg ved at Fødevareministeren ikke har manglet kvalificeret fagligt indput inden lovens vedtagelse. Landbrug & Fødevarer og min egen organisation Familielandbruget VEST-Jylland har gjort alt for at klæde ministeren, hendes kollegaer og hendes embedsmænd fagligt på. Senest har vi sendt et brev til ministeren. Se brev her: http://www.hflc.dk/NR/rdonlyres/4C273309-0898-4E8E-8B8A-C92E04629E41/0/Brev_til_foedevareudvalg_ogminister_vedr_randzoner.pdf

 Randzonelovens virkning på miljøet er svært fagligt stof, som kan være meget indviklet at gennemskue for almindelige mennesker, som politikere jo er, og netop derfor er det ingen skam at blive klogere og udsætte lovens ikrafttræden.

Kære Mette Gjerskov drop stædigheden, og lad faglighed og økonomisk ansvarlighed være altafgørende.  

Mangel på kvinder i Cykleklubben

Det siges der er mangel på kvinder i Vestjylland, og skal man bedømme det ud fra antal af kvindelige medlemmer af Skjern Cykleklub, så er svaret ”Ja i allerhøjeste grad”. Der er heldigvis rigtig mange, både mænd og kvinder i vores kommune, der cykler på forskellig vis, og det er rigtig godt, for det er både sjovt, sundt og miljøvenligt. Her i Tour De France tiden er der ekstra cykelopmærksomhed fra alverdens medier fra lokalaviser til diverse radio og TV kanaler. Nogle vil nok sige, der er alt for meget cykling på mediedagsordenen, mens andre benytter lejligheden til pudse formen af med spurter og bestigning af de bakker, vi nu er begunstiget med her i kommunen, som f.eks.ved Refugiet på Dejbjerg Hede. Måske køres fjorden rundt i hyggetempo, eller diverse skov- eller hederuter nydes. Vi har faktisk rigtig mange skønne cykelstier og småt-befærdede veje i kommunen, som man næsten aldrig ser, som bilist, men som både ses, lugtes og høres når man cykler.


Man behøver jo ikke være medlem af en cykleklub, men det er en god mulighed for at lære en sportsdisciplin, man kan blive gammel med, da det er skånsomt for kroppen. Ja for i en motionscykleklub venter man på hinanden og kører i hold efter hvor hurtig man er, og efter hvor gode ben man har,- ikke hvor godt benene ser ud,- men hvor mange kræfter man har den pågældende dag. Ja og så må jeg jo indrømme at os kvinder har bare ikke så mange benmuskler som mændene, men cykelteknikker og finesser, der skal læres er ens for alle. Det vil være rigtig dejligt, hvis flere kvinder ville prøve at køre i motionscykleklub, også for hyggens skyld. Jeg tror helt sikkert flere kvinder vil være velkommen i de klubber vi har i kommunen, så der fremover vil være flere kvindelige cykelryttere i klubberne, for det er SÅ sjovt.

Fra en ferieramt motionscyklist
Lone Andersen