Forvirring i ambulance  

Læserbrev i De Bergske, Jydske Vestkysten og Herning Folkeblad fra d.21. til d.27.maj 2013               

Jeg er ganske overrasket over forvirrende telefonsnak imellem 2 sygehuse og vagtcentralen, som foregik i en ambulance i fredags, hvor jeg var medpassager. Jeg skulle med min datter i en ambulance på sygehuset. Vi bor kun 3 km fra regionsgrænsen mod syd, og Esbjerg sygehus er 10 km nærmere for os end Herning sygehus. Samme dag havde hun været til undersøgelse på Esbjerg sygehus, hvor hele sygehistorien måtte fortælles, da de ikke lige kunne trække journaloplysninger fra hendes hjemkommune.

Sygdommen forværredes i løbet af aftenen og vi måtte tilkalde en ambulance over vagtcentralen. Ambulancen kom ret hurtig og vi fortalte at hun havde været til undersøgelse i Esbjerg, og da det også var nærmere end Herning var det naturligt at køre derned. Det var de enige i på Herning sygehus og vi kørte sydpå, men så var alt enighed også ovre, da vagtcentralen og de 2 sygehuse kom med helt modsatrettede beskeder til de stakkels Falck folk. Så skulle vi til Herning, så til Esbjerg, og da der var gået ca. 20 min med interne diskussioner, kunne vi have været fremme i Esbjerg, men måtte vende og slut-destinationen blev Herning. Patienten med stærke smerter og mig som medpassager, kunne udelukkende se undrende til. Sygehusets personale og falck folkene var yderst kompetente, og sygdomsforløbet fik en god afslutning. Men jeg håber virkelig Regionen Midtjylland vil sikre at det her ikke sker for andre, der bor tæt på regionsgrænserne, for det må da være et spørgsmål om sund fornuft og klare kommandoveje?

Det var også helt nostalgisk at se på falkmanden, der lavede alle noter med kuglepen på papir, og at journaler imellem sygehusene blev faxet, - i dag 2013. I kommunerne har vi IT implementeret helt ud på selv den mindste institution, og vi skal alle i de små hjem indberette alt via internettet. Hvorfor følger Region Midtjylland ikke med IT udviklingen?

 

Brækket arm ingen hindring for løb med hunden

 

Selvom jeg brækkede armen d. 22-4-2013 ved at vælte på min moutainbike, så skal hunden Blackie jo ikke snydes for sine ugentlige løbeture. I morgen regner jeg med at skal have gibsen af, og så er det bare med at komme igang i stalden igen snarest. Hvornår jeg bliver klar til at cykle igen, det må tiden vise, men Ringkøbing Fjord rundt på cykel d. 1-juni bliver jeg nok ikke klar til.

 

 

Det er ganske vist, at ulve kan være dødsensfarlige

 Sidste indlæg i de Bergske Blade som svar i ulvedebatten midt i april 2013

 Tak til Jonna Odgaard, som påpeger at hun ikke kan finde historien, som jeg beskrev for en uges tid siden her i avisen, om at en svensk kondiløber blev dræbt i efteråret 2012, for det er desværre også en forkert historie. Jeg har læst den i en avis og man skal ikke altid stole på aviser, men skal selvfølgelig tjekke om historien er sand. Sandheden er desværre at det er to ulvedrab, der er blevet kogt ned til en historie.

Første historie fra den virkelige verden, som for øvrigt nemt kan googles, er fra 2012, hvor en svensk kvinde blev dræbt i en dyrepark i Sverige. Anden virkelige historie er en kvindelig kondiløber på 32 år der i 2010 blev dræbt og ædt af ulve i USA. Hun hed Candice Berner.

 Ja, det er ganske vist at ulve kan være dødsensfarlige, og to drab er to for mange. Og det er stadig min mening at der ikke bør skambid eller drab til på tamdyr eller mennesker af ulve i Danmark, inden et forbud eller regulering af ulven bør indføres.

Glem ulveromantikken, for de dræber mennesker

Svar på læserbrev i De Bergske Blade d.6-4-13

Jeg undres noget over Jonna Odgaards romantiske forestilling om ulvens genindvandring, som hun udtrykker i Dagbladet d. 2.april. Da ulven levede i Danmark for 200 år siden, var vi under en femtedel af de mennesker vi er i dag, og havde mange flere sammenhængende naturområder, så der var meget mere plads til ulvene. ”I 2013 er DK så tæt befolket at ulve vil vænne sig til mennesker og med tiden opfatter dem som bytte” det udtaler en Canadisk ulveekspert, Valerius Geist. Og han har ret, for så sent som i efteråret 2012 blev en svensk kondiløber dræbt af ulve.  Ærgerligt, hvis man fremover skal frygte at motionere i naturen alene.

Jonna Odgaards sammenligning af ulve med huskatte og ræve tåler slet ingen sammenligning, da katte og ræve hverken dræber i flok eller angriber mennesker.

Hvis vi skal have fritlevende ulve i Danmark, så håber jeg den kommende forvaltningsplan bliver meget restriktiv, og virkelig forholder sig til de problemer der uundgåelig vil opstå. Og når først tamdyr, som hunde og heste skambides og dræbes, og det første menneske i Danmark er blevet angrebet, så tror jeg ulveromantikken forsvinder, og der sker politisk handling.

Erstatning for ulveskader,  men hvad med krondyr-skader?

Læserbrev i JP d.31-3-2013

Ærgerligt at ulve i Danmark ikke skal udryddes med samme hast og flid, som det sker med mårhunden. Selvom ulven dræber på en yderst smertelig og ond måde er den åbenbart ophøjet til at der skal laves en forvaltningsplan for den, da den er omfattet af EU’s habitatdirektiv. Et kompromis for at undgå ulvens færden overalt i vores dejlige land kunne være at indfange dem og placere dem i ulveparker. Men ifølge Ida Auken er ulven velkommen overalt i naturen, og derfor skal der laves en kompensationsordning for ulvens skadelige bedrifter. Men kære Ida Auken: når der nu alligevel skal ses på en erstatningsordning for ulveskader, så vil jeg gerne opfordre til at man samtidig udarbejder en erstatningsordning for markskader forvoldt af krondyr.

Krondyr forårsager mange dyre markskader hos landmænd i krondyrtætte områder, især i Vest- og Midtjylland og på Djursland. Desuden er der adskillige trafikuheld forårsaget af krondyrenes færden i kraft af den ukontrollerede stigende bestand. Ja vi skal have et rigt natur- og dyreliv i Danmark, men i forvaltningsplanerne for ulve og krondyr, bør mennesker og naturplejende husdyr(bl.a. får og kreaturer) være de højest prioriterede.
 

Er fremtidens landbrug lille eller stort?

Læserbrev i Landbrugsavisen d.25-1-2013

Fredrik Djernæs åbnede i sidste uges landbrugsavis emnet om landbrugs størrelser og økonomi. Skal fremtidens landbrug være lille eller stort?- Det er der jo ikke et entydigt svar på, men det korte svar må være: fremtidens landbrug bør være rentabel, bæredygtig og giver en god hverdag. Jeg ser 3 afgørende faktorer for hvilke landbrug vi ser i fremtiden i Danmark. Noget af det der tæller allermest er om man har en indtægtsgivende bedrift og har økonomisk frihed til at prioritere rentable og fornuftige investeringer. Her ligger et stort ansvar hos vore banker og kreditforeninger, men sandelig også hos den enkelte landmand.

Den anden afgørende faktor er om lovgivningen sørger for at kunne håndtere forskellige størrelser af landbrug og ikke laver urimelige enhedsgebyrer og regler, der belaster de mindste brug mest (f.eks. er dyrevelfærdskontrollen steget fra godt 100kr til 873 kr.), men i stedet differentierer lovgivningen. Regeringens erhvervspolitik og rammelovgivning er også alt afgørende for vore andelsselskabers levedygtighed og hermed om vores, primærlandmandens, afsætningsled har musklerne til den globale konkurrence, som skal ses positiv på vores bundlinje.

Sidst, men ikke mindst, er det vigtig at der er en god hverdag på fremtidens landbrug, med rum til et godt familieliv og tid til at engagere sig i lokalområdet.  Det er helt afgørende at unge landmænd/ familier føler sig tiltrukket af erhvervet og kan se en fremtid på et landbrug, for vi står overfor en kæmpe generationsskifte-udfordring i landbruget, og her er det meget afgørende at både kreditgivere, andelsselskaberne og lovgivningen ser en styrke i forskellige størrelser af landbrug.  

Til Thomas Madsen (indlæg i Landbrugsavisen d.18-1) ja der er en fremtid for din generation i landbruget det arbejder vi hårdt for i L&F og kan du ikke finde et landbrug, der passer dig i størrelse og pris på Falster, så kig mod Jylland, -du skal være velkommen.

Kommunal nytårshilsen

Jeg vil gerne ønske et godt nytår og kort fremhæve få af de varmeste politiske emner her i kommunen. Vi har heldigvis lavet et politisk bredt budgetforlig for 2013- 2016, hvor kun SF står udenfor. Det gør arbejdet i fagudvalgene nemmere, når 25 ud af 29 byrådsmedlemmer står bag budgettet, for så er det lettere at blive enige om ansvarlige beslutninger i udvalgene.

Økonomisk stram styring er et must, og der laves månedsvise budgetopfølgninger i alle kommunens institutioner (børnehaver plejehjem, skoler osv.) og der gives ikke ekstrabevillinger. Det er sund fornuft, for økonomien styres jo også med fast hånd i private virksomheder og i vore egne husholdninger. Særlig her i 2013 har vi i Ringkøbing-Skjern kommune store likviditets -udfordringer, og derfor er en stram økonomisk styring vigtig, men med de ledere og medarbejdere vi har rundt i kommunen, tror jeg på det budget vi politikere har vedtaget.
Politiske emner:
Innovationscenter eller Innovest, som det skal hedde har skabt meget polemik. Jeg har haft informationerne på tætteste hold, da jeg sidder i RKSK Forsyning A/S’s bestyrelse, som har taget beslutningen om Innovest. Det er en af de sværeste opgaver jeg har haft i byrådsperioden og meget kunne sikkert være gjort bedre i bagklog skabets lys, bl.a. fordi at innovationscentrets tilblivelse har strakt sig over 3 byrådsperioder. Der er altså få i det nuværende byråd, der har vidst rigtig meget, og mange der har vidst meget mindre, og det har givet flimmer på den politiske skærm. Men til marts i år vil der blive fremlagt gennemarbejdet økonomi og tegninger for Innovest inden der siges endelig ja til igangsætning af projektet i Forsyningens bestyrelse.

Vindmøller fylder meget politisk og der er givet mange tilladelser. Vi har vinden herovre vest på, og vi har ikke en motorvej, som ellers ville tiltrække større fabrikker, så vindmøller er en vækstmulighed, som vi bør udnytte, men også med omtanke.

Distriktsledelse indenfor Børn & Familieområdet er noget der arbejdes meget med i disse måneder, og der er indsendt ikke mindre en 185 siders høringssvar til organisationsændringen der lægges op til. Målet er at forenkle og effektivisere på ledelsesniveau, så der bliver flere ansatte under hver leder i institutionerne, hvilket er gennemført for flere år siden indenfor Social og Sundhed’s områder.

 En stor og svær opgave, hvor der bliver lyttet og justeret efter mange af de kvalificerede høringssvar. Der kan læses mere om emnet på Børn & Families dagsorden fra d. 17-12-12.

Der er selvfølgelig mange flere spændende emner der arbejdes med, som også kan læses i dagspressen, men det fører for vidt at beskrive, men du er altid velkommen til at ringe eller skrive til mig. Det er der heldigvis mange der gør, og det gør beslutningsgrundlaget bedre, når nogle giver deres besyv med fra en praktisk vinkel, så tak for det.