Bureaukrati kvæler vækst og velfærd

Hele vores samfund bliver mere og mere inficeret med bureaukrati, samtidig med at politikere står i kø for, på en indlært overbevisende måde, at forsikre os om at nu skal det mindskes. Men det administrative bøvl stiger og stiger. Hvorfor øges papir og registreringsbyrden konstant på landbrugsejendomme (f.eks. miljøgodkendelser) og andre private virksomheder og ikke mindst i det offentlige? Det administrative bøvl er steget til uendelige mængder papir og dyre arbejdstimer. Det er arbejdsmæssigt kvælende, og for nogle er det dødsstødet til økonomisk ruin. I det offentlige fjerner det stigende bureaukrati penge fra kerneydelser og svækker velfærden.

I enhver ansvarlig virksomhed arbejder man konstant med at effektivisere alle arbejdsgange både det administrative, logistikken osv. I en ansvarlig privat virksomhed beregner man økonomiske konsekvenser på alle nye tiltag. Håber det samme er tilfældet på ”Tinge” omkring nye love og regler. Alt andet vil være dumt. Hvorfor er vi så ved at kvæles i bureaukrati? Er folketingets medlemmer så langt væk fra virkeligheden at de ikke ænser at vi i Danmark taber konkurrenceevne og svækker velfærden bl.a. p.g.a. den stigende bureaukrati?

Er der overhovedet et eneste politisk parti der arbejder for en REEL afbureaukratisering og har vilje til at sætte handling bag ordene?

Drop traktor-demonstration, bliv hjemme og betal af på gælden!

Det er forår og det er ensbetydende med at vi som landmænd snart skal i marken. Men der er åbenbart nogle af mine kollegaer, der ikke har travlt med at komme i marken, men bruger masser af tid og penge på at ville demonstrere med fine dyre traktorer i hovedstadens travlhed.

Ja, der stilles urimelige krav til landbrugserhvervet og alle politikere bør fatte at hele vores erhverv kun er værdi skabende for velfærds-Danmark fremover, hvis vi får nogle ordentlige rammevilkår hurtigst muligt. Det tror jeg alle vi bønder er enige i, men så ophører enigheden, for metoden til at opnå resultater, bør efter min mening foregå med saglige og faglige argumenter og ikke med rebelske metoder, som jeg anser en demonstration for at være. Demonstrationen, der er lagt op til, er særdeles CO2 forurenende, tidsrøvende (tid der går fra familien og bedriften) og det er direkte skadelig for landbrugets omdømme.

Endelig tænker jeg på, hvor er landbokvinderne i hele dette mediestunt? Mange landbokvinder bidrager med en ikke ubetydelig sum penge til bedriftens samlede økonomi, og vil I finde jer i at jeres mænd ødsler kostbart tid på en nyttesløs demonstration, mens I gør jeres til at holde gælden fra døren?

Frost, finanser og fremtidig optimisme

I 2010 har finanskrisen stadig haft sine kolde kløer i landbrugserhvervet, både vejrliget med ca. 5 frostmåneder, men særlig økonomisk. Jeg tror og håber at 2011 bliver meget mere positiv. Det vil jeg begrunde med, at for det første starter 2011 politisk meget positivt med at statsministeren endelig har taget bladet fra munden og erkendt den økonomiske trussel, der er for vores velfærdssamfund og er kommet med konkrete forslag til løsninger. Det er en særdeles vigtig debat, som forhåbentlig udmunder i et hurtigt valg, hvor de dygtigste vinder, og formår at styre Danmark på rette kurs.

For det andet er priser på flere landbrugsvarer stigende. Desværre med undtagelse af svinekødet. Men de stigende tendenser styrker optimismen hos os landmænd, så vi kan udvikle vore bedrifter i en positiv retning for både folk og fæ. Det kræver dog at pengeinstitutterne også agerer positivt og vil låne til bæredygtige projekter, for ellers kan det blive svært eller helt umuligt at realisere gode tiltag.

For det tredje vil jeg begrunde min optimisme med troen på at 2011 bliver året, hvor befolkningen og politikerne ser landbrugserhvervet og følgeindustrien, som en vigtig del af løsningen for Danmarks fremtidige velfærd. Det kræver dog at nogle politiske forhindringer ryddes af vejen ved hurtig handling i stedet for tom snak.

Som eksempler på forhindringer for landbrugserhvervet, der kræver konkret handling kan nævnes:

· Ved udmøntningen af vand- og naturplaner, skal der laves økonomiske konsekvensberegninger og laves målrettede tiltag.

· Omkring husdyrloven skal anmeldeordningen hurtigst muligt iværksættes uden urimelige skærpelser af ammoniakkrav.

· Konkurrenceevneanalysen skal give et sagligt grundlag for eftersyn af rammevilkårene i Danmark.

Ja jeg tror på et godt år for Danmarks landbrug og for dem vi beskæftiger i følgeindustrien i 2011, men det kræver hårdt arbejde for beslutningstagerne på Christiansborg, for Landbrug & Fødevarer, for os folkevalgte i landbrugsorganisationerne, for alle vore samarbejdspartnere og ikke mindst kræves, der stadig hårdt arbejde på de enkelte bedrifter. Godt nytår.

Skal vi overhovedet have en masterplan for Skjern og Tarm?

Ja det skal vi da, for jo stærkere vi gør vores centerbyer i hele kommunen jo mere styrker vi vores opland og vore landsbyer. Man kan så frygte for masterplanens overlevelse efter at rapporten, som kommunens embedsmænd har udarbejdet, er snublet ud i offentligheden med hjælp fra hvem? Jeg er rigtig ærgerlig over 3 ting i papiret, men ved også at rapporten ikke er en facitliste, men inspirationsmateriale, til den videre proces. Jeg er ærgerlig over at VGT i papiret flyttes til Skjern, på trods af at det er en selvejende institution. Det er et provokerende irriterende direkte forslag, som vi i kommunalbestyrelsen slet ikke kan beslutte noget om.
Jeg er uenig i at der skal placeres et stort indkøbscenter midt inde i Skjern by, der vil aldrig finde folk nok derind ad de kringlede veje til at et sådan center kan blive rentabelt. Derimod skal Skjern Å centret gerne genoplives og blive en realitet. Den vil være hurtig og nemt at komme til og vil holde en masse handel i vores kommune. Jeg er ikke enig i forslaget om at der i et evt. Skjern Å center ved rundkørslen nord for Tarm overhovedet ikke må placeres udvalgsvarebutikker. Det skal selvfølgeligt være muligt. Dog er jeg enig i at bycentret skal være i Skjern med gågade, specialbutikker, udvalgsvarebutikker, cafe'er osv.

Biblioteksstrukturen er der jo tyvstartet på, selvom det i allerhøjeste grad hører ind under masterplandebatten. Det vil være optimalt at lægge et nyt moderne bibliotek så central som muligt i Skjern-Tarm, nemlig i det nye Skjern Å center.
Jeg håber at debatten om at styrke den sydlige del af vores kommune vil fortsætte i de kommende 6 uger, så vi politikere får et godt grundlag til at vedtage masterplanen. Det er på tide vi får noget handling bag alt den snak og skriveri, der har været i omkring 4 år.

Fra landbrugsmedhjælper på Højbo til diplomat i Bruxell

I de seneste 4 uger har vi haft besøg af vores tidligere lettiske medhjælper Dace. Hun var landbrugspraktikant hos os for ca 15 år siden og har siden arbejdet i det Lettiske Landbrugsministerium og arbejder nu i Bruxell som embedsmand/diplomat for Letland.

Hendes fire ugers ferie har hun i år valgt at holde i Danmark for at komme tæt på landbruget igen og væk fra alle dokumenter og lange møder. Hun har hjulpet til i vores landbrug og hos andre landmænd i Lyne Sogn og nu er hun bedre klædt på til at indtænke moderne landbrug i Eu's papirer.

Lidt praktik indimellem embedsmandspapirerne kan flere nok blive kloge af og os der lader dem praktiserer lærer jo også en masse om deres arbejde.

Det har været en super oplevelse.

http://www.landbrugsavisen.dk/Landbrugsavisen/2010/9/3/Bruxellesdiplomatpassedekoeeroggriseisinferie.htm

Forskellige kompetencer er en styrke

(Læserbrev i Landbrugsavisen 27. august 2010)

I sidste uges Landbrugsavis skrev Niels Pedersen Qvist (NPQ) ganske rigtig at det er vigtig med forskellige kompetencer i L&F’s bestyrelse. Det kan vi ikke være mere enige i og det er lige i tråd med Landbrug & Fødevarers vision for fremtiden, hvor man arbejder for mangfoldige udviklingsveje indenfor landbrugserhvervet.

Når vores mål er et mangfoldigt landbrugserhverv er det også vigtig at det afspejler sig i alle landbrugets forskellige bestyrelser, men det er der et stykke vej til endnu. For det første kan der sagtens blive en større aldersspredning i bestyrelserne, end der er pt. Uddannelsesbaggrunde kan sikkert også blive mere forskellige, som NPQ skriver og sidst, men ikke mindst, så er der en underrepræsentation af kvinder i alle landbrugets bestyrelser og udvalg, så på dette felt er der også plads til styrkelse af kompetencer.

Forøvrigt er det et stort problem at vi ikke har kvinder med erfaring fra udvalg og bestyrelse, når L & F skal skal indstille både en mand og en kvinde til diverse offentlige råd og nævn. Det er ikke iorden at indstille en folkevalgt mand og en kvindelig embedsmand, hvis det er et udvalg, hvor der forventes repræsentation af folkevalgte. Her er der absolut plads til forbedring.

Landbrugserhvervet står overfor rigtig mange udfordringer, som vi må gøre alt for at komme styrket igennem og derfor bør vi alle arbejde for at styrke alle landbrugets folkevalgte bestyrelser med gode stærke og forskellige kompetencer.

Det er et langt sejt træk, men det er allerede hjemme i hver enkelt forening, når man sender delegerede til de forskellige årsmøder og generalforsamlinger, at man skal arbejde for at få forskellige kompetencer i vore bestyrelser.

Kathrine M.Jensen,Landbonord, formand Kreds 1

Lone Andersen,formand Familielandbruget VEST-Jylland

Sommerferie i Danmarks udkanter og sommerland

Indimellem vanding af markerne,ensilering af græs og pasning af dyrene har vi fundet tid til at se lidt af vores danske sommerland.

En weekend var vi på Skagen, hvor vi kørte op langs Vestkysten og startede ved Søndervigs flotte sandskulpturer og fik en kæmpe oplevelse oppe ved Skagens gren.Flot, fasinerende og medicin for sjælen.

Vi er lige kommet hjem fra en anden perle af Danmarks udkanter, nemlig Bornholm.Hvilken

herlig solskinsø med fantastiske cykelmuligheder og et væld af naturoplevelser. Ja hvorfor tage til udlandet, når vi har så mange skønne steder i vores eget lille Danmark. God sommer til alle.