Skt. Hans tale på Skjern Å Camping d.23-6-2013

Mange tak for indbydelsen til at komme til her i aften. Jeg er økologisk landmand og bor i Lyne, og så er jeg byrådsmedlem her i kommunen, og der er snart kommunalvalg, så nu vil jeg lige udbrede en længere valgtale for jer, den næste halve time.

Nej det skal jeg nok skåne jer for –næsten i hvert fald – for en af de rigtig store udfordringer vi har her i kommunen er nemlig at betydelig flere mennesker flytter fra vores kommune, end der flytter hertil, og det koster kommunen rigtig mange penge. Så vi skal blive bedre til at lokke vores kollegaer, familie og venner til at blive i kommunen eller til at flytte hertil, for vi har så meget at byde på af fællesskaber og ihærdige foreninger og rigtig mange ildsjæle. Jeg synes også vi har et godt serviceniveau og nogle spændende arbejdspladser.  Og så vi bor jo midt i et fantastisk natur område, som vi også står midt i lige nu, og den natur er jeg slet ikke er i tvivl om er godt for sjælen at være i.

Jeg har jo tænkt en del over hvad jeg skulle sige i aften og jeg er kommet frem til at det skal være noget med mærkelig mennesker, også kaldet originaler. Og det første jeg kommer i tanke om det er at her i Skjern er I altså ved at have mindst lige så mange originaler, som vi har i Lyne. Jeg behøver jo slet ikke nævne navne, for alle kender hver vores originaler, men Holger Danskes originale venner er jo nogle af dem, og jeg kan da også komme i tanke om et par enkelte originaler i Skjern Cykleklub, uden og nævne navne.

Men som udgangspunkt vil jeg påstå at vi alle er mere eller mindre originale i positiv forstand. Holger Drachmann har jo skrevet at ”hver by har sin heks og hver sogn sine trolde” og det har han da helt ret i. Og hvor de førhen blev udstødt eller ligefrem brændt over bål, så har nutidens særlinge altså en rigtig stor værdi, hvis vi tør bakke op om den skøre ide og respektere den, så den kan gennemføres.

Og skøre gode ideer og initiativer sprudler det jo af rundt omkring os konstant. I landsbyerne har vi jo i mange år selv skullet opfinde og udføre og ikke mindst betale, de sære og skæve påfund, såsom multihuse, haller, friskoler og bryghuse, og med mere eller mindre heldig udfald.

Vi lokale bakker op med arbejdskraft, køb af folkeaktier og anparter, og så må det bære eller briste og af og til brister det og pengene er tabt, men så er det op på hesten igen og bakke op om nye skøre ideer.

 I Skjern er I jo også i fuld gang med fantastiske sjove skøre og vilde initiativer, som startes og drives af lokale ildsjæle, der brænder i begge ender. Og her tænker jeg på Udviklingsforum og deres spændende broer og andre forskønnelser, og de mennesker der har banket en kunstgræsbane op med stor flid. Og en ting er helt sikkert, hvis man begyndte at regne på hvor mange arbejdstimer, der skulle lægges i de enkelte ildsjæle- projekter, så var mange ideer aldrig blevet realiseret, for der er altid mange flere arbejdstimer, end man overhovedet kan forestille sig.

Men alle skøre ideer og initiativer kræver stor positiv opbakning, og det gælder både, hvis det foregår i en af vore landsbyer, i Skjern eller i Tarm eller i Rgk. Skjern Kommune.  For massiv positiv omtale og opbakning af en hvilken som helst projekt er benzinen, der driver de folk der arbejder med det. Det er dejlig at være en del af en succes og være en del af noget som folk omtaler positiv og humoristisk.

Og uanset om I vil kalde hele byrådet for en flok originaler og administrationen med, så tror jeg det er akkurat samme succeskriterier der gælder når vi snakker Innovest, Idrætsakademi, KRAFT, Turisme-initiativer og mange andre skæve gode ideer. For store og anderledes initiativer kræver også positiv omtale og bred opbakning. Og den brogede flok af byrødder, vi vil også gerne være en del af en succes og omtales positiv og humoristisk. Hov, hvor kom det lige fra? For det er da hvis ønske-tænkning J

Jeg indledte med at konstatere at en af kommunens største udfordringer er den store fraflytning. Men hvordan får vi mange flere til at bosætte sig i vores kommunen, for det er der jo ikke lige en smart løsning på, for så var det nok gjort. Jeg tror bl.a. vi skal markedsføre områdets originalitet både områdets særkende, og som mennesker. Det gøres jo allerede på dygtig vis af bl.a. Rgk. Skjern Museum, som var i Dk’s radio, live den anden dag fra Bork Vikingehavn. Men det tror jeg mange andre originale folk og foreninger bare skal gøre meget mere af.

For øvrigt har en af Lynes originaler, ”Hans Thimes Chrisitansen” markedsført området på landsplan i måneder i P3 på hans særlige skæve måde. Så, ja det sprudler med originale ideer og originale mennesker, der gider involvere sig, og det skal vi bare holde i kog. Og det tror jeg bl.a. vi gør når vi holder fester, som I jo lige har haft Skjern Festuge.

For da jeg flyttede til Lyne for mere end 30 år siden undrede jeg mig over at der blev holdt så mange fester –vinterfest, sommerfest, høstfest og julebal og så videre. Ja det var som om at ved den mindste anledning, så skulle det festes.

 Men siden er det gået op for mig at det er netop til disse fester at der dannes gode og skøre ideer blandt festlige, glade og mærkelige indfødte og tilflyttere. Og der dannes i allerhøjeste grad fællesskaber og netværker på tværs. Jeg mener at disse fælleskaber er limen, der holder sammen på vores samfund.

Men tiden er for os alle en vild afgørende faktor om vi overkommer alle gøremål som original, som forældre som ildsjæl som medarbejder. For i den fortravlede hverdag som mange af os har, tror jeg tit vi glemmer at leve i nuet og mærke efter hvordan vi har det. Vi skriver lige to ekstra aftaler i kalenderen end der egentlig er tid til, og vi kan lige løbe lidt hurtigere og nå lidt mere. Men ”livet er jo ikke en motorvej i mellem vugge og grav, men en rasteplads i solen” (Phil Bosmans) Vi skal lige huske at sætte os i den rasteplads jævnligt, og lade sjælen indhente os.

 Nogen kalder det fine ord som mindfullnes eller meditation. Skal jeg slappe af om dagen, så tager jeg en middagssøvn. Det burde indføres på alle arbejdspladser, for sådan en powernap tror jeg er rigtig sundt. Vi skal nemlig huske at der ikke kommer nogen og giver os en præmie, hvis vi er for hårde ved os selv. Vi kan ikke holde til at brænde i begge ender 7 dage om ugen.

Nej du må sætte dig selv højest på din prioriteringsliste over hvad der er vigtigst i dit liv og glemme alt om janteloven. Selvom kalenderen er fyldt godt og vel op, så tror jeg det er vild vigtig jævnligt at lade op med noget man har det godt med, og så prioritere det. Nogen lader op ved at gå ture ved at løbe eller cykle eller måske ved at fiske. Vi skal huske at prioritere os selv, for vi er hver især en vigtig brik i vores velfærdssamfund – i vores hjem, og på vores arbejdsplads. Ellers kommer de skæve og sjove ideer heller ikke til os, hvis vi er for stressede.

Ringkøbing Skjern Kommune er kommunens største arbejdsplads, og medarbejderne er vores vigtigste ressource, og derfor skal vi passe på vore medarbejdere, og hver især passe på os selv og hinanden. For uanset om man er gal eller genial eller original, så skal vi give os selv lov til at nyde nuet, og tage de pusterum vi har behov for.

Så jeg vil slutte af med at ønske jer en rigtig god sommer og husk og nyd hverdagen, for det er jo hverdage der er flest af.

Kan I have en god aften J

 

 

Forvirring i ambulance  

Læserbrev i De Bergske, Jydske Vestkysten og Herning Folkeblad fra d.21. til d.27.maj 2013               

Jeg er ganske overrasket over forvirrende telefonsnak imellem 2 sygehuse og vagtcentralen, som foregik i en ambulance i fredags, hvor jeg var medpassager. Jeg skulle med min datter i en ambulance på sygehuset. Vi bor kun 3 km fra regionsgrænsen mod syd, og Esbjerg sygehus er 10 km nærmere for os end Herning sygehus. Samme dag havde hun været til undersøgelse på Esbjerg sygehus, hvor hele sygehistorien måtte fortælles, da de ikke lige kunne trække journaloplysninger fra hendes hjemkommune.

Sygdommen forværredes i løbet af aftenen og vi måtte tilkalde en ambulance over vagtcentralen. Ambulancen kom ret hurtig og vi fortalte at hun havde været til undersøgelse i Esbjerg, og da det også var nærmere end Herning var det naturligt at køre derned. Det var de enige i på Herning sygehus og vi kørte sydpå, men så var alt enighed også ovre, da vagtcentralen og de 2 sygehuse kom med helt modsatrettede beskeder til de stakkels Falck folk. Så skulle vi til Herning, så til Esbjerg, og da der var gået ca. 20 min med interne diskussioner, kunne vi have været fremme i Esbjerg, men måtte vende og slut-destinationen blev Herning. Patienten med stærke smerter og mig som medpassager, kunne udelukkende se undrende til. Sygehusets personale og falck folkene var yderst kompetente, og sygdomsforløbet fik en god afslutning. Men jeg håber virkelig Regionen Midtjylland vil sikre at det her ikke sker for andre, der bor tæt på regionsgrænserne, for det må da være et spørgsmål om sund fornuft og klare kommandoveje?

Det var også helt nostalgisk at se på falkmanden, der lavede alle noter med kuglepen på papir, og at journaler imellem sygehusene blev faxet, - i dag 2013. I kommunerne har vi IT implementeret helt ud på selv den mindste institution, og vi skal alle i de små hjem indberette alt via internettet. Hvorfor følger Region Midtjylland ikke med IT udviklingen?

 

Brækket arm ingen hindring for løb med hunden

 

Selvom jeg brækkede armen d. 22-4-2013 ved at vælte på min moutainbike, så skal hunden Blackie jo ikke snydes for sine ugentlige løbeture. I morgen regner jeg med at skal have gibsen af, og så er det bare med at komme igang i stalden igen snarest. Hvornår jeg bliver klar til at cykle igen, det må tiden vise, men Ringkøbing Fjord rundt på cykel d. 1-juni bliver jeg nok ikke klar til.

 

 

Det er ganske vist, at ulve kan være dødsensfarlige

 Sidste indlæg i de Bergske Blade som svar i ulvedebatten midt i april 2013

 Tak til Jonna Odgaard, som påpeger at hun ikke kan finde historien, som jeg beskrev for en uges tid siden her i avisen, om at en svensk kondiløber blev dræbt i efteråret 2012, for det er desværre også en forkert historie. Jeg har læst den i en avis og man skal ikke altid stole på aviser, men skal selvfølgelig tjekke om historien er sand. Sandheden er desværre at det er to ulvedrab, der er blevet kogt ned til en historie.

Første historie fra den virkelige verden, som for øvrigt nemt kan googles, er fra 2012, hvor en svensk kvinde blev dræbt i en dyrepark i Sverige. Anden virkelige historie er en kvindelig kondiløber på 32 år der i 2010 blev dræbt og ædt af ulve i USA. Hun hed Candice Berner.

 Ja, det er ganske vist at ulve kan være dødsensfarlige, og to drab er to for mange. Og det er stadig min mening at der ikke bør skambid eller drab til på tamdyr eller mennesker af ulve i Danmark, inden et forbud eller regulering af ulven bør indføres.

Glem ulveromantikken, for de dræber mennesker

Svar på læserbrev i De Bergske Blade d.6-4-13

Jeg undres noget over Jonna Odgaards romantiske forestilling om ulvens genindvandring, som hun udtrykker i Dagbladet d. 2.april. Da ulven levede i Danmark for 200 år siden, var vi under en femtedel af de mennesker vi er i dag, og havde mange flere sammenhængende naturområder, så der var meget mere plads til ulvene. ”I 2013 er DK så tæt befolket at ulve vil vænne sig til mennesker og med tiden opfatter dem som bytte” det udtaler en Canadisk ulveekspert, Valerius Geist. Og han har ret, for så sent som i efteråret 2012 blev en svensk kondiløber dræbt af ulve.  Ærgerligt, hvis man fremover skal frygte at motionere i naturen alene.

Jonna Odgaards sammenligning af ulve med huskatte og ræve tåler slet ingen sammenligning, da katte og ræve hverken dræber i flok eller angriber mennesker.

Hvis vi skal have fritlevende ulve i Danmark, så håber jeg den kommende forvaltningsplan bliver meget restriktiv, og virkelig forholder sig til de problemer der uundgåelig vil opstå. Og når først tamdyr, som hunde og heste skambides og dræbes, og det første menneske i Danmark er blevet angrebet, så tror jeg ulveromantikken forsvinder, og der sker politisk handling.

Erstatning for ulveskader,  men hvad med krondyr-skader?

Læserbrev i JP d.31-3-2013

Ærgerligt at ulve i Danmark ikke skal udryddes med samme hast og flid, som det sker med mårhunden. Selvom ulven dræber på en yderst smertelig og ond måde er den åbenbart ophøjet til at der skal laves en forvaltningsplan for den, da den er omfattet af EU’s habitatdirektiv. Et kompromis for at undgå ulvens færden overalt i vores dejlige land kunne være at indfange dem og placere dem i ulveparker. Men ifølge Ida Auken er ulven velkommen overalt i naturen, og derfor skal der laves en kompensationsordning for ulvens skadelige bedrifter. Men kære Ida Auken: når der nu alligevel skal ses på en erstatningsordning for ulveskader, så vil jeg gerne opfordre til at man samtidig udarbejder en erstatningsordning for markskader forvoldt af krondyr.

Krondyr forårsager mange dyre markskader hos landmænd i krondyrtætte områder, især i Vest- og Midtjylland og på Djursland. Desuden er der adskillige trafikuheld forårsaget af krondyrenes færden i kraft af den ukontrollerede stigende bestand. Ja vi skal have et rigt natur- og dyreliv i Danmark, men i forvaltningsplanerne for ulve og krondyr, bør mennesker og naturplejende husdyr(bl.a. får og kreaturer) være de højest prioriterede.
 

Er fremtidens landbrug lille eller stort?

Læserbrev i Landbrugsavisen d.25-1-2013

Fredrik Djernæs åbnede i sidste uges landbrugsavis emnet om landbrugs størrelser og økonomi. Skal fremtidens landbrug være lille eller stort?- Det er der jo ikke et entydigt svar på, men det korte svar må være: fremtidens landbrug bør være rentabel, bæredygtig og giver en god hverdag. Jeg ser 3 afgørende faktorer for hvilke landbrug vi ser i fremtiden i Danmark. Noget af det der tæller allermest er om man har en indtægtsgivende bedrift og har økonomisk frihed til at prioritere rentable og fornuftige investeringer. Her ligger et stort ansvar hos vore banker og kreditforeninger, men sandelig også hos den enkelte landmand.

Den anden afgørende faktor er om lovgivningen sørger for at kunne håndtere forskellige størrelser af landbrug og ikke laver urimelige enhedsgebyrer og regler, der belaster de mindste brug mest (f.eks. er dyrevelfærdskontrollen steget fra godt 100kr til 873 kr.), men i stedet differentierer lovgivningen. Regeringens erhvervspolitik og rammelovgivning er også alt afgørende for vore andelsselskabers levedygtighed og hermed om vores, primærlandmandens, afsætningsled har musklerne til den globale konkurrence, som skal ses positiv på vores bundlinje.

Sidst, men ikke mindst, er det vigtig at der er en god hverdag på fremtidens landbrug, med rum til et godt familieliv og tid til at engagere sig i lokalområdet.  Det er helt afgørende at unge landmænd/ familier føler sig tiltrukket af erhvervet og kan se en fremtid på et landbrug, for vi står overfor en kæmpe generationsskifte-udfordring i landbruget, og her er det meget afgørende at både kreditgivere, andelsselskaberne og lovgivningen ser en styrke i forskellige størrelser af landbrug.  

Til Thomas Madsen (indlæg i Landbrugsavisen d.18-1) ja der er en fremtid for din generation i landbruget det arbejder vi hårdt for i L&F og kan du ikke finde et landbrug, der passer dig i størrelse og pris på Falster, så kig mod Jylland, -du skal være velkommen.