Historien må ikke slutte her

Af Lone Andersen, formand for Familielandbruget og viceformand, Landbrug &Fødevarer og

Frank Ladegaard Erichsen, tv-vært programmet ”Bonderøven”

Regeringen har fokus på at skabe et fortsat grundlag for liv og udvikling i landbruget.

Det skal den roses for. Men i et forsøg på at løse landbrugets kapitalproblemer, har

regeringen tilsyneladende glemt vores historie og den landbokultur, der er blevet

opbygget gennem mere end 150 år med selvejende bønder, andelsselskaber og

kreditforeninger.

Med et nyt lovforslag vil regeringen give investorer fra ind- og udland mulighed for frit

at opkøbe jord. De regler, der gælder i dag om, at landmanden skal have bestemmende

indflydelse på gården, skal fjernes. I stedet vil regeringen skabe ”et historisk skifte i

landbruget, så selvejet forsvinder.” Begrundelsen er, at det skal være lettere for

selskaber at købe landbrugsejendomme.

Der er ingen tvivl om at der lige rundt om hjørnet venter landbruget store udfordringer

med generationsskifter. Allerede i dag er generationsskifter vanskeliggjort af høje

jordpriser og manglende velvilje til at låne penge til unge og ivrige landmænd. Men at

give fri adgang til kapitalfonde, pensionskasser og investeringsselskaber er ikke

løsningen.

Landbrugsjorden vil blive genstand for endnu mere spekulation, end den allerede er. Og

vi kan se frem til en jagt på profit gennem hurtige prisstigninger og forretningsformer,

som ikke egner sig for landbruget.

Det er vigtig altid at holde sig for øje, at landmanden er anderledes end andre

erhvervsdrivende, fordi han eller hun arbejder med jord, vejr, planter og dyr. Alle

sammen levende størrelser som ikke altid kan måles, stoppes i kasser og prissættes i

kroner og øre. Samtidig er landmanden nok den eneste der har lagt hele sit familieliv i

de rammer, der også er arbejdspladsen.

Når mange unge drømmer om at blive landmænd, skyldes det ikke mindst muligheden

for at kunne sætte foden på egen mark. Udsigten til lange arbejdsdage, usikker

indtjening og en stærkt skrumpende handlefrihed ser ikke ud til at skræmme dem.

Det er derfor altafgørende, at vi skaber rammer, der gør de unge i stand til at anskaffe

sig gård, og nye ejerformer er i den sammenhæng værd at overveje kraftigt.

Men en yderligere liberalisering af landbrugsloven er ikke en hjælp, snarere et

benspænd. Det skaber usikre forhold for noget af det vigtigste, vi som mennesker har, nemlig god og frugtbar jord.

Det er den frugtbare jord, der skal skabe grundlag for et mangfoldigt dansk

landbrugserhverv med både store og små landbrug, som er den væsentligste forudsætning for, at der også i fremtiden vil være liv og røre herude, hvor vi så godt kan lide og bo.

Når landmanden selv bestemmer over gården, er motivation til at arbejde, udvikle og investere i top. Det viser historien gennem de seneste 150 år. Lad ikke regeringen sætte et punktum for det i sin iver efter at skabe kortsigtet vækst.

 

Bedre bredbånd giver vækst i yderområderne

Læserbrev sendt i De Bergske Blade og Landbrugsavisen uge 32

 

Stabilt og hurtigt internet er i dag et grundlæggende rammevilkår for effektiv produktion - i landbruget og i erhvervslivet generelt. Desværre er der ikke altid brugbare internetforbindelser alle steder i Danmark. Det koster hver dag vækst og arbejdspladser - og bidrager til affolkning af yderområderne.

 

Det er derfor glædeligt, at regeringen og de fleste af folketingets øvrige partier hen over sommeren har aftalt en vækstpakke med en række positive tiltag – herunder også en lånepulje på i alt 100 mio. kr. i 2015-2016 til udbredelse af bredbånd og mobildækning i yderområderne. Det løser bestemt ikke alle udfordringerne – men er dog et skridt på vejen, og kan give forhåbning om en spirende øget vilje til at tage hånd om problemstillingen.

 

Der er et stort potentiale i at sikre effektivt bredbånd. Kommunale erfaringer viser, at det kan være med til at tiltrække virksomheder til kommunen, hvis den nødvendige IT-infrastruktur er til stede. Omvendt kan dårlige bredbåndsforbindelser medvirke til at holde erhvervslivet væk fra kommunen.

 

Fx skal landmanden i dag være koblet op på et hurtigt og stabilt internet, hvis han skal bruge moderne malkeudstyr, hvor man løbende skal indrapportere mælkekvaliteten, overvåge driften og kunne gribe ind ved problemer.

 

Et andet eksempel er, at regeringen har besluttet, at alle indberetninger skal foregå digitalt. Det kræver naturligvis, at den digitale infrastruktur er til stede. En række indberetninger kræver som minimum adgang til en hastighed på 4-5 Mbit. Det vil sige, at landmanden har et problem, når der kun er adgang til fx 1 Mbit i hans område.

 

Landbrug & Fødevarer skal derfor opfordre til, at kommunerne – som et første skridt - gør brug af regeringens udspil og sikrer effektivt bredbånd som del af de lokale og regionale rammevilkår. Derudover bør regeringen hurtigst muligt indkalde folketingets partier til en drøftelse af et nyt teleforlig og iværksætte nye, tidssvarende tiltag til udbygning af effektiv IT-infrastruktur – også i landdistrikterne. Det kan betale sig – for kommunerne, for livet i yderområderne og for hele Danmark.

 

 Af Lone Andersen, viceformand, Landbrug & Fødevarer

Selveje skaber liv på landet

 Læserbrev i bl.a. JP og Landbrugsavisen uge 28 -  2014



Af Svend Nygaard, formand for LandboUngdom

Steffen Damsgaard, formand, Landdistrikternes Fællesråd
Lone Andersen, formand for Familielandbruget og viceformand, Landbrug & Fødevarer,



”Mere liv på landet” og ”vækst i udkants-Danmark” er sætninger, som vores politikere gerne bruger ved festlige lejligheder, når kameraerne er tændt.

Derfor er det rystende, at regeringen vil tage initiativ til at afvikle arbejdspladser i udkants-Danmark. Det sker med et forslag om at liberalisere landbrugsloven. Forslaget er fremsat som en del af regeringens vækstplan for fødevareerhvervet.

 

Med erhvervsminister Henrik Sass Larsens ord vil regeringen skabe ”et historisk skifte i landbruget, så selvejet forsvinder.” I dag skal landmanden ifølge loven have den bestemmende indflydelse over sin gård. Det bliver der lavet radikalt om på, hvis regeringens idé bliver til virkelighed.

 Regeringen begrunder sit forslag med, at det skal gøres lettere at etablere forskellige typer selskaber, som kan drive landbrug, men det er der allerede rig mulighed for i eksisterende lov. Derfor er en yderligere liberalisering overflødig.

 

Hvis forslaget bliver vedtaget, vil vi se familiedrevne landbrug blive købt af pengestærke investorer, der spekulerer i at købe og sælge jorden frem for at drive produktion. Mens investorerne venter på, at priserne stiger, og jorden kan sælges videre, vil de dyrke afgrøder, der ikke kræver nær samme arbejdsindsats som husdyrbrug. I takt med at husdyrbrugene forsvinder fra landet, forsvinder også arbejdspladser i staldene, på slagterierne, mejerierne og andre arbejdspladser i de tyndt befolkede områder.

 Samtidig vil det blive sværere for unge at etablere sig som landmænd. Investorer fra ind- og udland vil nemlig presse prisen på jord op og gøre det svært for unge at købe sig ind i en bedrift.

 

Det er værd at bemærke, at syv ud af ti elever på landbrugsskolerne i dag kommer fra ikke-landbofamilier. Hvis de skal etablere sig med egen gård, skal der i dag rigtigt mange penge på bordet. Det er allerede en stor udfordring for de unge. Med højere jordpriser på et liberaliseret marked vil det blive endnu sværere i fremtiden.

 

Rigtigt mange unge vælger nemlig landbrugsskolerne netop fordi, de en dag gerne vil kunne sætte foden i egen stald og blive selvstændig landmand. Hvis den dør lukkes, kan vi forvente, at mange af de unge vil søge til andre uddannelser. På den måde drænes landbruget for talenter og virkekraft, mens landområderne bliver endnu mere affolkede.

 

Vi håber derfor, at regeringen vil besinde sig og droppe liberaliseringen af landbrugsloven og i stedet stå ved de pæne ord om at skabe liv på landet og vækst i udkants-Danmark

 

 

Landbrugets kvinde vinder erhvervspris

08. apr 2014  af Clavs Mark Sylvest Foodculture

Viceformanden i Landbrug &Fødevarer har netop vundet prisen som årets erhvervskvinde. Lone Andersen er en vigtig rollemodel for erhvervskvinder, lyder dommerkomiteens begrundelse.

”Jeg var mildest overrasket over, at det var mig der vandt prisen. Specielt i det stærke felt af nominerede.” Viceformanden i Landbrug & Fødevarer, Lone Andersen, havde af samme årsag ikke forberedt en tale, da hun i weekenden fik overrakt prisen som årets erhvervskvinde ved en sammenkomst på Hotel Fjordgården i Ringkøbing.
Her var 150 medlemmer af netværket Erhvervskvinder samlet fra hele landet, for at hylde vinderen af prisen, som bliver uddelt hvert år til en erhvervskvinde, der er en rollemodel for andre kvinder.
Profilering af kvindelige værdierUdover Lone Andersen var to andre kvinder nomineret til prisen. Advokat Lotte Bliddal fra advokatfirmaet Johansen & Bliddal og iværksætter Mette Lykke Kjeldsen, der var med til at etablere motionsapp’en Endomondo.  Ifølge Anni Merete Damgaaard, der er formand for Erhvervskvinder, besidder de tre nominerede dét, der skal til for at tilskynde andre kvinder til at påtage sig et større erhvervsmæssigt ansvar og dermed fremme kvinders muligheder for at avancere på arbejdspladserne og i samfundet. Og det er nogle af de grundlæggende overvejelser i valget af nomineringen af dem.
”De nominerede til prisen som årets erhvervskvinde skal profilere de kvindelige værdier i en erhvervsmæssig sammenhæng. De skal vise engagement og vedholdenhed. Og de skal være rollemodeller for andre kvinder,” fortæller Anni Merete Damgaard.
Kvindelig rollemodel i et mandeerhvervNetop det her med at være en rollemodel var en af de vigtigste årsager til, at Lone Andersen løb af med titlen som årets erhvervskvinde. Formanden for netværket mener, at viceformanden i Landbrug & Fødevarer har gjort sig godt bemærket på den politiske scene i et udpræget mandsdomineret erhverv.
”Hun er som den første kvinde nogensinde blevet valgt som viceformand i Landbrug & Fødevarer og formand for familielandbruget. To af de højeste poster i et af Danmarks vigtigste erhverv. Hun har bevist, at en kvinde kan få rigtig mange bestyrelsesposter i en mandsdomineret verden. Det gør hende til en vigtig rollemodel for andre kvinder. Derfor vinder hun prisen som årets erhvervskvinde 2014,” pointerer formanden for netværket Erhvervskvinder.
LÆS OGSÅ: Lone har landbruget i hjertet og bondegården i lommen

Flere kvinder i landbrugets topÅrets erhvervskvinde er selvsagt både stolt og beæret over at vinde prisen. Men Lone Andersen er samtidig også bevidst om, at der følger et stort ansvar med en sådan hæder. Udover at skabe flere politiske resultater via sin position som viceformand i en af Danmarks største erhvervsorganisationer, håber Lone Andersen også, at hun med sin nye titel som årets erhvervskvinde kan lokke flere kvinder til at prøve kræfter med landbrugs- og fødevareerhvervet på bestyrelsesniveau.
”Landbrugs- og fødevareerhvervet er et af de vigtigste erhverv i Danmark. Derfor ærgrer det mig også, at der er så få kvinder på bestyrelsesniveau i erhvervet. Jeg håber da, at jeg kan være med til at give flere kvinder blod på tanden til at prøve kræfter med landbrugs- og fødevareerhvervets bestyrelser,” fortæller Lone Andersen.

Små landbrug beholder hektarstøtten

PRESSEMEDDELELSE - 10. feb 2014

Hektargrænsen for støtte fastholdes på to hektar. Det betyder, at små landbrug ikke mister landbrugsstøtten. Samtidig bliver hektarkravet til støtte på økologisk jorde sænket. Et positivt signal om at der er blevet lyttet til erhvervet, mener viceformand Lone Andersen fra Landbrug & Fødevarer.

Der bliver ikke rykket på grænsen for hektarstøtte, når EU's landbrugsreform skal implementeres i Danmark i januar 2015. Grænsen var ellers rykket til fem hektar, før man kunne søge støtte. Men nu er samtlige partier i Folketingtinget blevet enige om at beholde grænsen, hvor den var.
I Landbrug & Fødevarer er viceformand Lone Andersen glad for, at Folketinget med fødevareminister Dan Jørgensen i spidsen har besluttet at beholde grænsen på to hektar.
- Det er rigtig glædeligt, at der er blevet lyttet til erhvervets bekymring, og at der er handlet på det med det samme. Det vil jeg gerne rose både ministeren og det samlede folketing for. Forskellen på to og fem hektar, lyder måske ikke af meget, men de små landbrug er en vigtig brik i naturplejen, og dermed for biodiversiteten i Danmark. Desuden er de små landbrug med til at fastholde folk og give liv i yderområderne i Danmark. siger Lone Andersen.
Viceformanden roser også beslutningen om at gøre det lettere for små landbrug at søge økologistøtte under landdistriktsprogrammet. Her sættes grænsen nu ned til 0,3 hektar.
- I Landbrug & Fødevarer håber vi stadig på, at regeringens mål om at fordoble det økologiske areal inden 2020 kan nås. Men det sker ikke uden hårdt arbejde fra både landmænd og regeringen. Derfor er tiltag som dette ikke bare positivt for økologer og kommende økologer, men også nødvendigt, hvis vi skal nå målet, slutter Lone Andersen

Kvinde i spidsen for Familielandbruget

PRESSEMEDDELELSE - 03. okt 2013

Efter en tur til stemmeurnerne har Familielandbruget under Landbrug & Fødevarer i dag fået en ny formand. Valget faldt på Lone Andersen, da de delegerede for kort tid siden fyldte stemmeurnerne ved Familielandbrugets årsmøde i Vingsted ved Vejle.

Familielandbruget er en central sektor i dansk landbrug. Således tæller foreningen i dag 4500 medlemmer. Primært mindre landbrug. Det er første gang i Familielandbrugets mere end 100 år lange levetid, at en kvinde indtager formandsstolen.
”Vi skal sørge for at blive ved med at tale de små og mellemstore landmænds sag politisk. Lovgivningen i Danmark tromler derudaf, og ofte bliver de små landbrug glemt i farten. Det er vigtigt at huske på, at de små landbrug giver vækst, beskæftigelse og liv i landdistrikterne, og at vores bidrag til samfundet er betragteligt”, siger den nyvalgte formand Lone Andersen.
Lone Andersen er 49 år gammel og bor til daglig i Lyne mellem Varde og Skjern. Hun er formand i Familielandbruget Vestjylland og byrådsmedlem for Venstre i Ringkøbing-Skjern Kommune. Med den nye formandspost følger også en post som næstformand i erhvervsorganisationen Landbrug og Fødevarer.
Formand for Landbrug & Fødevarer Martin Merrild ser frem til et tæt og frugtbart samarbejde:
”Det har været en rigtig god oplevelse at overvære formandsvalget i Familielandbruget i dag. Det var fire kvalificerede kandidater, der stillede op til formandsposten. Jeg synes, valget af Lone Andersen sender et rigtig stærkt signal om den bredde og mangfoldighed, der er i Landbrug & Fødevarer. Samtidig er det vemodigt, at det mangeårige samarbejde med Ib Jensen hermed slutter. Ib har altid været Familielandbrugets mand, men han har evnet at finde fælles holdninger, når det gjaldt”, siger formand i Landbrug & Fødevarer Martin Merrild.
Familielandbrugets formål er at varetage den enkelte landmands erhvervspolitiske interesser, samt at værne om landmænds muligheder for at kunne drive landbrug ved at sikre de bedst mulige rammevilkår.
”Det er helt essentielt, at det fortsat kan betale sig at bygge et landbrug op fra bunden. Derfor er noget af det allervigtigste, at vi bevarer Landbrugsloven. Og så skal vi huske det hele menneske ude på landbrugene. Som landmand har man hele sit hjem og familie med, når man går på arbejde. Vi bor, hvor vi arbejder. Det er blandt andet det, der gør vores erhverv helt unikt”, siger Lone Andersen.
Som sin næstformand får hun Henrik Berthelsen, der er formand for Landbrugsrådgivning Syd. Begge sidder de i forvejen i Primærbestyrelsen i erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer.
Familielandbruget ledes af en sektionsbestyrelse på 19 medlemmer. Bestyrelsen er sammensat af formændene fra de 13 regionale familielandbrugs- og fællesforeninger over hele Danmark. Dertil kommer formændene fra de af Familielandbruget 7 nedsatte repræsentantskaber, henholdsvis repræsentantskaberne for planteavl, svin, kvæg, økologi, deltid, familie og have.

Glæde, Gæld og Gylle.

Pressemeddelelse d.6-9

Nyt utraditionelt samarbejde mellem 3 landbrugsorganisationer og Dansk Talent Akademi. De 4 organisationer er gået sammen om at sammensætte et alternativt uddannelsesforløb for 20 forfatterelever i efteråret 2013. Eleverne får afprøvet research- og andre skrivekompetencer i interviewsammenhænge af en række landmænd unge ansatte og unge på landet, der har åbnet deres døre og stillet deres tid og bedrifter til rådighed. Samarbejdet munder ud i en national skrivekonkurrence: Glæde, Gæld og Gylle

PRESSEMEDDELELSE
Mens familien Danmark holdt sommerferie, og landmændene havde travlt med at få høsten i hus, så blev de første spadestik til et nyt utraditionelt samarbejde ligeledes taget. Familielandbrugssektionen, LandboUngdom og 4H indgik nemlig et samarbejde med Dansk Talentakademis forfatterlinje. Et samarbejde, som indeholder to elementer. Et undervisningsforløb og en skrivekonkurrence.
Undervisningsforløbet i efteråret 2013 involverer de studerende på forfatterlinjen, som får til opgave at researche, udarbejde og redigere en række tekster omkring landbruget anno 2013. Familielandbruget, 4H og LandboUngdom har bidraget med at deltage i en inspirationsaften med eleverne på Holstebro Bibliotek den 29. august, hvor eleverne kunne få svar på spørgsmål om forskellige aspekter af erhvervet.
Yderligere har Familielandbruget, 4H og LandboUngdom fundet en række lokale landmænd unge ansatte og unge på landet, der fungerer som besøgskandidater. I løbet af september måned kommer eleverne på små studieture hos besøgskandidaterne og får derigennem afprøvet deres research- og interviewteknikker. Det har været en virkelig positiv oplevelse at finde besøgskandidater til projektet, udtaler Lone Andersen, der er formand for Familielandbruget VEST-Jylland og en af hovedinitiativtagerne til samarbejdet. Alle mine kollegaer i området var 100% positive og glæder sig til at få besøg.

Skrivekonkurrence: ”Glæde, Gæld og Gylle – en skrivekonkurrence om livet på landet anno 2013” Målet med skrivekonkurrencen er, at styrke den stolte skrivetradition inden for landbrugserhvervet.
I århundreder har danskerne haft rødder i landbruget. Men i de sidste årtier er landbruget blevet fjernt for flere og flere danskere. Det er ærgerligt, mener Lone Andersen, der klart er af den opfattelse, at de danske landbrug er fantastisk alsidige og livsbekræftende erhverv, der varierer fra simple og jordnære brug til top-teknologiske og innovative brug i alle størrelser. Hun fortsætter med at konstatere, at verden kommer til at mangle fødevarer, og de danske landmænd er blandt verdens bedste producenter både, når det gælder kvalitet og miljøvenlighed.
”Vi vil gerne give de studerende mulighed for at løse kreative skrive opgaver som er så tæt som muligt på en professionel forfatters arbejdsopgaver. Samtidig har vi bygget et undervisningsforløb op, hvor de undervejs lærer at lave interview, research og skrive det til historier, noveller, essays etc. Det er vigtig, at de selv danner sig et indtryk og udtryk om dansk landbrug. Vi havde en fantastisk start den 29. august, hvor de studerende havde forberedt spørgsmål om alt fra fedtindhold i mælk til landmandens etiske overvejelser. Vi blev mødt med en åbenhed og ærlighed om erhvervet og fik det bedste udgangspunkt for få nogle gode besøg hos landmænd,” siger Lene Rikke Bresson
”I LandboUngdom ser vi utrolig meget frem til at følge de unge forfattere, og ser frem til at læse de forskellige historier. Vores inspirations aften gik over alt forventning, og de unge forfattere skal have ros for alle de nysgerrige spørgsmål som også udfordrede os som indlægsholdere.
Jeg ser frem til at få et billede af dansk landbrug anno 2013 set med helt andre øjne, og håber at landbruget kan inspirere til mange gode historier i fremtiden.” siger Mads E. Mortensen siger næstformand for LandboUngdom.

”Det er et rigtigt spændende samarbejde vi er indgået og det bliver rigtig godt at få nogle historier med en lidt anden indgangsvinkel end vi er vant til, og vise at live på landet ikke nødvendigvis er Morten Koch eller utilfredse landmænd, men at der er rigtig mange andre værdier som tit drukner i snakken om landet og landdistrikterne, fordi der typisk kun er fokus på ”den gode historie” frem for at sætte fokus på alle vinkler,” mener fungerende formand for 4H Carsten K Andersen.
Erhvervet rummer alle krydderierne til en god fortælling, da landmandslivet byder på såvel liv, død og drama. Landbruget har da også tidligere været en kilde til inspiration for kunstnere. Ludvig Holberg skrev skuespil, de fynske landskabsmalere forevigede naturen, og landbruget er hovedtemaet hos forfattere som Knud Sørensen, Anne Marie Løn og Jens Smørup Sørensen.
De fire samarbejdspartnere, Familielandbrugssektionen, LandboUngdom, 4H og Dansk Talentakademis forfatterlinje håber, at landmandslivet igen kan blive et tema for forfatterspirer, som kan skrive anderledes og skæve historier. Konkurrencen er åben for deltagelse for alle.