Kvinde ERFA-gruppe til byrådsmøde

”Vi følte os bare rigtig velkommen, da alle byrødder hilste høfligt på os, også selvom de kom i sidste øjeblik” sådan lød det fra deltagerne i en ERFA-ringsgruppe, som jeg har været en del af i 16-17 år. Vi er seks kvinder, der mødes 6-8 gange om året til forskellige former for deling af erfaringer, og forleden aften stod programmet på byrådsmøde i Ringkøbing Skjern kommune.

Dagens byrådsmøde startede med en livlig debat om Skjern Å Nationalpark og ERFA – gæsterne spurgte om ”hvorfor deltager så få i debatten?” Et meget relevant spørgsmål, men de uskrevne regler er at gruppeformændene for de forskellige partier, som regel udtrykker hele gruppens mening. Er gruppens medlemmer enig i de synspunkter der fremlægges og debatten går i den retning, som det enkelte byrådsmedlem er enig i, så behøver man jo ikke kommentere debatemnet. I RKSK byråd er vi 29 byrådsmedlemmer og vil alle sige noget under alle punkter, vil møderne blive særdeles lange. Men alle må til enhver tid kommentere på hvert eneste punkt.

”Der var megen småsnak og uro under mødet, som gjorde at det var svært at høre, hvad der blev sagt af dem der havde ordet!” Det var et ømt punkt, som nok ikke er helt forkert, så her er der plads til lidt mere disciplin af os byrødder :-) og måske en skrappere borgmesterstyring :-)

Lige inden mødets start var der flere af mine byrådskollegaer, der spurgte om hvem de 5 damer var, der sad på tilhørepladserne, for de havde ikke lige kunnet se at der var konflikt i nogle af de emner der var på dagsordenen? Og jeg kunne berolige dem med at det såmænd bare var min ERFA gruppe, der var medhører, inden ERFA-programmet stod på spisning og råhygge i Ringkøbing.
En god aften i demokratiets navn.

Fødevareminister gambler med landbrugserhvervet

Der er lige nedsat en natur- og Landbrugskommission, men hvad hjælper det hvis Fødevareministeren gambler med landbrugserhvervet via ødelæggende solo-lovforslag om fri adgang til 10 meter bræmmer og forbud mod dyrkning af energiafgrøder?

Hvor er ministrene for landdistrikter, erhverv, økonomi og beskæftigelse i debatten om bræmmerne?

Ja for lovforslaget handler ikke bare om landbrug og natur. Det handler i høj grad også om fastholdelse og udvikling af arbejdspladser i landdistrikterne.Har Danmark råd til at dem vi har valgt til at styre vores land vil sætte en kæp i hjulet for vækst, udvikling og arbejdspladser?
Dyrt bøvl og besvær er der rigeligt af, som kun bliver værre, såsom øget administration og uduelige IT systemer, men pålægge et presset erhverv endnu en ordentlig gok i nøden er ikke ligefrem noget, der øger unges lyst til at gå ind i landbrugserhvervet, selvom de står klar. Den langsomme, men sikre politiske kvælning af erhvervet hjælper heller ikke på bankers velvillighed overfor udvikling af vores bedrifter.

Hvert eneste landbrugsbedrift gør en kæmpe indsats for natur, dyrevelfærd og kvalitetsfødevarer, men har vi udsigt til at miste 7,5 milliard kroner pga. bræmme-krav, så tjener vi intet. Gnisten hos bonden slukkes og størsteparten af Danmark's naturforvaltere må lukke og 150 000 arbejdspladser og 70 milliarder eksportkroner står til tælling, og det får vi kun mindre velfærd af.

Hvis regeringen kan deres lille tabel og ellers har sat sig ordentlig ind i bræmmernes økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser, så vil lovforslaget aldrig blive realiseret, og desuden bør kravet på 10 meter bræmmer sættes ned på de oprindelige 2 meter. For fakta er at der intet fagligt belæg er for at øge bræmmer fra 2m til 10 meter.
 Det er ikke så sort som det har været, nej men lyset kan da blive helt slukket, hvis ikke fornuften blandt Christiansborgs politikere sejrer.

Køernes madrasser varmere end bondens

På trods af knap  -20 C udenfor og næsten det samme i den uisolerede kostald med gardiner, så ligger malkekøerne på varme madrasser. De ligger nemlig på dybstrøelsesmadrasser, som er ca. 15C varme og det er faktisk varmere end der er i bondemandens og bondekonens soveværelse her i den hårde vinter. Varmen i køernes madrasser koster hverken olie eller el, men kommer af en naturlig biologisk proces. Madrassen består nemlig af møg og halm, som hele tiden komposteres og herved afgiver meget varme og øverste lag (lagenet) er altid tørt halm. Så trods sibirisk kulde ligger køerne lunt, får foder ad libitum og drikker tempereret vand, mens de producere økologisk mælk til Arla.

Men både køerne og bonden ønsker varmere vejr velkommen :-)

Nytårsønske: Optimisme og konstruktivt samarbejde

”Fremtiden er ikke så sort, som den har været.” Det optimistiske perspektiv gælder heldigvis for mange landmænd. Men langt fra alle har det sådan, for krisen har skabt store ar hos mange landmandsfamilier. Når man skal spørge banken om lov, hver gang der skal laves den mindste reparation eller nødvendige investering, så er friheden som landmand, virkelig indskrænket.
De menneskelige omkostninger for familien kan være store. Det kræver sammenhold, hjælp, åbenhed og forståelse fra omgivelser og samarbejdspartnere, og den skal familien endelig tage imod.

 Heldigvis er der også mange bønder, som tjener penge, og over halvdelen forventer et bedre år eller uændret i 2012 ifølge en meningsmåling i Landbrugsavisen. Det er ikke så ringe endda. For hele landbrugserhvervet generelt er der optimisme at spore i det nye år, da priserne på stort set alle produkter ser ud til at holde eller forventes at stige.

Der er dog ingen grund til euforisk jubel, for der er mange ubekendte i ligningen for fremtidens landbrug og følgeerhverv, som kræver handling: generationsskifte af gårdene skal gøres lettere, energiforliget skal forbedres betydeligt, likviditet til sunde virksomheder skal være nemmere at få, og EU’s landbrugspolitik - CAP 2013 - skal styrkes. Natur & Landbrugskommissionen må ikke blive en syltekrukke, men bør komme med konkrete initiativer, der løfter fødevareerhvervet i Danmark. Fødevarevirksomhederne skal styrkes, ligesom alle størrelser og ejerformer af landbrugsbedrifter skal kunne udvikle sig, for netop mangfoldigheden gør os stærke og mindre sårbare.

 Det landbrugspolitiske arbejdstøj er på, for d.5.- 6. januar holdes seminar i L&F’s Primærbestyrelse og d. 9.januar holder landbruget i Vestjylland sammen med LO et fælles politisk debatmøde om Vækst-Jyllands fremtid.

Til sidst et nytårsønske om, at vi i landbrugserhvervet arbejder bredt sammen på tværs af alle organisationer og trækker mod samme mål. For kun konstruktivt samarbejde vil give de bedste resultater fremadrettet for Danmarks velfærd og for bønder. Godt Nytår.

Temamøde om selveje og etablering

                                                                                                   Pressemeddelese udsendt d.30.-11.-2011
 

”Ingen finanskrise på min ejendom” slog Jeppe Bomann fast ved temamøde om selveje og etablering.

 

Efter en særdeles informativ aften og en livlig debat fik de 140 kommende landmænd en positiv opfordring fra Landboungdomsformanden Jes Andersen ” Gå nu ud og kontakt ejendomsmægler og banker og fortæl hvad I vil og kan, tag ikke munden for fuld og gør det I er gode til.  Og husk familielivet er en betydelig back-up for fremtidens landmand. God købelyst”

 Tema aftenen blev indledt af Jeppe Bomann, der for 7 måneder siden købte gård ved Videbæk sammen med sin kone Lise. Gården blev købt til en konkurrencedygtig pris og derfor er der ikke finanskrise på Hedegårdsvej 4. Hans råd til kommende gårdejere var:

• Få klarlagt miljømuligheder for ejendommen inden køb
• Få en bankrådgiver, der er landbrugskyndig, og hold hvad du lover banken.
• Lav udførlig strategiplan og budget

Jeppe Bomann fremhævede de 3 største udfordringer han ser, som nystartet landmand.

·         Likviditet- skal der være nok af

·         Medhjælpere – vigtig med en god personaleledelse

·         Tid - er en knap faktor, derfor er planlægning vigtig.

 Efter faglige indlæg fra Nykredit, Nordea og HFLC stod det klart at der er en helt ny dagsorden i finansverdenen:

·         Sælger skal fremover have et medansvar for at køber får succes.

·         Køber skal vise gode lederevner, være troværdig og fremvise strategiplan

·         Landmanden skal holde sig fra eksotisk finansiering, men holde sig til kerneydelser.

·         Sorte tal på bundlinjen vigtigere end antal dyr/antal hektar eller antal traktorer.

·         Familielivet - en særdeles vigtig parameter ved gårdkøb.

·         Selskabsform er besværligt og får tit et uheldigt udfald, -kun få lykkes.

·         Selvejet stadig en vægtig ejer form indenfor landbruget

Målet med aftenen var at belyse om der pt. er gode muligheder for at få gang i generationsskiftet af landbrugsejendomme og om selvejet har en fremtid? Begge svar er ja og det glædede formand for Familielandbruget Lone Andersen ” aftenens livlige debat bevidste at der både var købelyst og vilje til finansiering, og sidst men ikke mindst, har selvejet en fremtid”

Fmd. Familielandbruget VEST-Jylland, Lone Andersen 21 48 00 77

Lad os droppe dobbeltarbejdet og have tillid til hinanden

Fødevareminister Mette Gjerskov beder om forslag til forenklinger og mindre bureaukrati, og hun skal slet ikke mangle forslag.
Familielandbruget VEST-Jylland har således sendt flere forenklingsforslag til ministeren. For når en landmand har haft fem forskellige kontrolbesøg på et år, og han ellers passer dyr og mark på bedste vis, så kommer hans tålmodighed på prøve. Selvom han elsker landbrugserhvervet, så er det netop mængden af regler, papirarbejde og kontroller, der kan være årsag til, at han vælger at forlade erhvervet.  

Særligt på de mindre landbrug er det en arbejdsmæssig stor belastning at udfylde stakkevis af papirer og bruge tid på det ene kontrolbesøg efter det andet. Flere kontrolbesøg overlapper hinanden og burde kunne klares ad en gang. Tid er penge – også for landmanden, og derfor skal hans tid bruges effektivt. Nogle registreringer gøres dobbelt og det er jo fuldstændigt spild af tid, at landmanden registrerer akkurat de samme ting flere gange..

Familielandbruget VEST-Jylland har følgende forslag til forenkling:

1. Indlægssedler fra foderstoffer skal gemmes fem år, selvom man til enhver tid kan se på afregningen, hvad man har købt og altid kan rekvirere indlægssedlen fra foderstof-leverandøren. 
   Slet reglen og hav tillid til det allerede registrerede.

2. Der skal laves egenkontrol, selvom der laves E-kontrol i svinebesætninger. Herved laver landmanden dobbeltregistrering ved flere af skemaerne.
   Tænk kontrollerne sammen, så der aldrig skal registreres dobbelt - det er spild af tid.

3. I miljøgodkendelser pålægges der konstant flere krav og restriktioner til det pågældende landbrug. Eksempler herpå er årlig vask af ventilationer i svinestalde og BAT krav, der ikke virker. Lag på lag af restriktioner gør det særdeles vanskeligt at opfylde kravene, selvom landmanden bruger megen tid og penge på det. De mange krav giver arbejde til kontrollører og tager penge fra landmanden - til måske ingen nytte.
   I miljøgodkendelserne er der et ganske betydeligt forenklings-potentiale, som der bør tages hånd om hurtigst muligt.

4. Kontrolbesøg omhandler tit de samme forhold, der så bliver kontrolleret flere gange - bare under forskellige navne. Det er eksempelvis dobbeltarbejde, når en landmand med udendørsgrise skal svare på de samme spørgsmål, når Dyrenes Beskyttelse kommer på besøg, som han har gjort ved FødevareErhvervs krydsoverensstemmelseskontrol. Tænk flere kontrolbesøg sammen, så vi alle kan spare tid og penge.

5. Danmarks Statistik sender skemaer ud til landmænd og spørger om det samme, som kan ses i allerede registrerede registre.
   Lad Danmarks Statistik trække oplysningerne, hvor de allerede er registreret og belast ikke landmanden med atter en dobbelt registrering.

Der må kunne ryddes mere op i kontroller og papirarbejde, uden at gå på kompromis med fødevaresikkerheden. Vi bør have mere tillid, mindre kontrol og færre udgifter til kontrollører, der kontrollerer hinanden, ellers bliver det svært at tiltrække nye til et ellers attraktivt erhverv.

Sendt til Fødevareministeren Mette Gjerskov d.31-10-2011

Selvejet stadig vigtig for Familielandbruget

Henning B. Carlsen skrev i sidste uges Landbrugsavis at Familielandbruget arbejder for selvejet, fordi vi er blevet indoktrineret af stor-bønder i L&F. Intet kan være mere forkert. Familielandbruget har altid gået ind for selvejet, og det gør vi stadig. Dermed ikke sagt at selvejet er det eneste rigtige, for med de helt store landbrugsbedrifter skal og vil der være andre ejerformer f.eks. interessantselskaber, anpartsselskaber eller andre driftsfællesskaber.
Danske Landbrug anno 2011 er meget forskellige i størrelse og ejerformer, og det vil fremtidens landbrug også være. De seneste år er det de små og mellemstore bedrifter, der har tjent penge, og det viser prognoserne også de vil de næste par år. Om selvejende familielandbrug har en gylden fremtid, det afhænger af mindst 3 ting. 1) At vi stadig tjener penge og laver investeringer, der giver overskud, som kreditgivere vil finansiere. 2) At vi i Familielandbruget og L&F fortsat arbejder for at rammevilkår også tilpasses de små og mellemstore bedrifter. 3) Ja selvejende Familielandbrug kan have en gylden fremtid hvis 1. gangs købere vil og tør investere i et overskueligt landbrug.
Priserne på jord og landbrug er i bund nu og priserne på de fleste landbrugsprodukter er ok, så måske bliver det ikke mere optimal at investere i sit ejet landbrug end netop nu.
(læserbrev i Landbrugsavis uge40 2011)