Læserbrev i Herning Folkeblad og Ringkøbing Skjern Dagblad uge 4

Engang bliver det sommer igen

Af Lone Andersen, formand for Familielandbruget og viceformand i Landbrug & Fødevarer

Her på mit landbrug ved Lyne, som jeg driver sammen med min familie, er ethvert vandhul fyldt op lige nu, og situationen er den samme på bedrifter landet over efter flere måneders nedbør.  Her i vinterkulden er det næsten ikke til at huske, hvor knastør sommeren var, men 2014 var usædvanligt varmt og tørt år, og i følge DMI’s beregninger har man aldrig tidligere har målt et varmere år i Danmark.  

Det mærkede vi med al tydelighed i Vestjylland.  Her havde vi ikke været i stand til at lade dyrene afgræsse på den tørre sandjord, hvis ikke vi havde haft mulighed for at vande vores jord, for så havde der ikke været noget græs overhovedet.

Mange andre landmænd, især her i det jyske, har samme problem som os, og siden 2010 har lokale jyske landbrugsorganisationer under overskriften Task force markvanding arbejdet for at sikre muligheden for markvanding i fremtiden. Og sammen med Landbrug & Fødevarer og Videnscentret for Landbrug har de lokale landbo- og familielandbrugsforeninger arbejdet både nationalt og internationalt for at sikre et retvisende fagligt grundlag for at sikre, at der ikke kommer restriktioner på markvanding.

Arbejdet har heldigvis båret frugt. I de første udkast til vandplaner i 2010 lykkedes det at få slettet et punkt om ophør af markvanding på 55.000 hektar. Siden er skiftende arbejdsgrupper under Miljøministeriet kommet med forskellige anbefalinger, og da miljøminister Kirsten Brosbøl før jul præsenterede de nye vandområdeplaner, som skal gælde frem mod 2021, var markvanding ikke et punkt på hendes dagsorden.

I Landbrug & Fødevarer glæder vi os over, at det gode og frugtbare samarbejde med den regionale Task force markvanding har båret frugt og understøttet et vedholdende politisk fokus i sagen, som vi også agter at holde fremadrettet.  Nu konstaterer Miljøministeriet, at der faktisk ikke kan påvises et indsatsbehov i forbindelse med markvanding i forhold til vandløbenes vandføring. Det betyder, at de nye vandområdplaner ikke rummer bud på yderligere begrænsninger i muligheden for at markvande, som der ellers var lagt op til fra politisk side.  Det skal der herfra lyde en tak for på vegne af både drøvtyggernes og egne vegne.

 

Nytårsønsker fra staldbroen

Sendt til diverse Vestjyske medier d.2.-1.-2014

Efter gode juledage og tid til eftertænksomhed i kostalden har jeg især to nytårsønsker for 2015. Mennesket i højsæde på vore landbrugsbedrifter, og en politisk vilje og synlig handlekraft, så vi som landbrugsfamilier kan mærke landbrugsproduktionen prioriteres.

Med mennesket i højsæde mener jeg landmandens evner og handlekraft atter skal være det helt centrale på vore landbrugsbedrifter. De seneste år har risikable belåninger, ratingtal, maksimal fysisk arbejdspres og stavnsbåndet til bankerne været dominerende. På de fleste arbejdspladser, offentlige som private, er medarbejderne det vigtigste aktiv, og de skal derfor have de bedste arbejdsvilkår. Det samme er gældende på vore landbrugsbedrifter, hvor landmanden og hans familie og evt. ansatte er nøglen til om landbruget er rentabelt, en succes eller nødlidende.  Ja der er lavkonjunkturer og højkonjunkturer i landbrugserhvervet, som der altid har været og vil sikkert fremover komme hyppigere og mere voldsomt, og det skal vi lære at håndtere. Det er nemmere sagt end gjort, for anbefaler banken at der skal skæres i medarbejderstab, så landmandens arbejdsdag går fra 12 til 14 timer, så går det altså ud over livskvaliteten, familielivet og hermed kvalificerede beslutninger. Netop overskud til at tage kvalificerede beslutninger på vegne af landbruget og familien er altafgørende for om bedriften er rentabelt, en succes eller nødlidende.

Fødevarebehovet i verden bliver konstant større, derfor håber jeg finansverdenen, vore konsulenter og vi som landmænd formår at få mennesket i højsæde på vore bedrifter, så landbruget som arbejdsplads og levebrød fortsat er en vigtig del af velfærds -Danmark.

Statsminister Helle Thorning lover lettelser til erhvervslivet, ja tak det glæder vi os til for hun og hendes kollegaer har et kæmpe ansvar for at det er attraktivt at producere fødevarer og landbrugsprodukter fra alle størrelser af landbrug i DK. En rigtig god start her i 2015 vil være at droppe alle tiltag om inddragelse af landmænds ejendomsret, for det er da ved at tage helt overhånd.

Med ønsket om politisk vilje og synlig handlekraft fra de bestemmende politikere ønskes hermed et godt nytår.

 

Lone Andersen formand Familielandbruget, Viceformand Landbrug & Fødevarer

December 2014: Familielandbrugene er for vigtige til at blive overset

Nyhedsbrev sendt til medlemmer af Familielandbruget december 2014

2014 har været familielandbrugenes år i FN.

Gennem forskellige arrangementer har FN’s landbrugsorganisation FAO gjort opmærksom på familielandbrugets betydning kloden over.

Ifølge FAO viser statistikkerne, at mere end 80 procent af verdens fødevarer, målt i værdi, produceres på familieejede landbrug. FAO skønner, at der findes omkring 570 millioner landbrug i verden. Af disse er 500 millioner familieejede.

Ingen burde derfor være i tvivl om, at familielandbrugene er for vigtige til at blive ignoreret. Ikke kun i dele af verden, hvor mennesker hver dag knokler og kæmper for at overleve, men også i et velstående, moderne land som Danmark.

FN har afrundet familielandbrugsåret ved at udgive bogen ”Deep Roots” (dybe rødder). I forbindelse med bogen sagde Copa-Congecas generalsekretær, Pekka Pesonen: “Det er afgørende at have en dynamisk, moderne, og omstillingsparat landbrugssektor og på den måde skabe en levedygtig fremtid for familielandbrugene.”

Pekka Pesonen fremhævede ved samme lejlighed andelsselskaberne, som vi jo bryster os af herhjemme. Han henviste til et studie fra EU-Kommissionen. Det viser, at mælkeproducenterne får op til 10-15 procent mere for deres mælk i de lande, hvor hovedparten af mælken sælges gennem andelsselskaber.

Med dette pust fra den store verden er der al mulig grund til at se lyst på fremtiden for familielandbrugene uanset, at vilkårene lige for tiden er meget vanskelig for danske landmænd.  Dermed ikke sagt, at der ikke er udfordringer, for det er der. Generationsskiftet er stadig en af de helt store udfordringer her i Danmark og desværre også blandt resten af verdens familielandbrugere.  Og netop lettere generationsskifter er blandt de sager, vi vil arbejde for i det nye år.

Jeg håber, at I og jeres familier får en glædelig jul og et lykkebringende nytår. 

 

Landmanden elsker da også naturen

I Information d.14-11-2014

Af Lone Andersen, Fmd. Familielandbruget og viceformand for Landbrug & Fødevarer

Biolog og økologisk æbleavler Jens H. Petersen karakteriserer i en kronik i Information 10.november 2014 landmanden som en effektiv naturødelægger.

Det er hårde ord, og det er et utrolig sort billede, Jens H. Petersen maler af det danske landbrug. Han vælger konsekvent at overse alle de gode tiltag for at passe på vores fælles natur, som sker på landbrugsejendomme over hele landet.

I Landbrug & Fødevarer arbejder vi på at skabe plads til både natur og landbrug.  Vi arbejder for, at naturpleje skal være en attraktiv driftsgren og for at få endnu flere landmænd til at gøre en indsats for markvildt og naturen i agerlandet.

Jeg driver selv et økologisk familielandbrug, og jeg tror, de fleste landmænd er enige med mig i, at vi har valgt at blive landmænd, fordi vi ønsker at arbejde med naturen og at arbejde med dyr.  Derfor er naturpleje også en vigtig del af landbrugsuddannelsen og netop et område, som vi i Landbrug & Fødevarer med held har arbejdet meget for at få større fokus på i uddannelsesforløbet.

Det er et meget firkantet billede af landbrugsdriften, Jens H. Petersen tegner i sit debatindlæg. I Landbrug & Fødevarer arbejder vi for diversitet i landbruget og for, at der skal være plads til både små og store bedrifter. Hvis vi skal tjene penge på erhvervet, og hvis vi skal være med til at opretholde indtjening og vækst til gavn for hele samfundet, er det nødvendigt med et professionelt erhverv med både store og små bedrifter. De mindre bedrifter løber til gengæld gang på gang ind i barrierer, som gør det vanskeligt at opretholde en rentabel drift. Oven i det oplever vi i erhvervet generelt barrierer for naturpleje af både økonomisk og administrativ art.

Natur og landbrug kan forenes – det ved vi alt om i landbruget. Desværre kniber det ofte for politikere og embedsmænd at få øje på.

Historien må ikke slutte her

Af Lone Andersen, formand for Familielandbruget og viceformand, Landbrug &Fødevarer og

Frank Ladegaard Erichsen, tv-vært programmet ”Bonderøven”

Regeringen har fokus på at skabe et fortsat grundlag for liv og udvikling i landbruget.

Det skal den roses for. Men i et forsøg på at løse landbrugets kapitalproblemer, har

regeringen tilsyneladende glemt vores historie og den landbokultur, der er blevet

opbygget gennem mere end 150 år med selvejende bønder, andelsselskaber og

kreditforeninger.

Med et nyt lovforslag vil regeringen give investorer fra ind- og udland mulighed for frit

at opkøbe jord. De regler, der gælder i dag om, at landmanden skal have bestemmende

indflydelse på gården, skal fjernes. I stedet vil regeringen skabe ”et historisk skifte i

landbruget, så selvejet forsvinder.” Begrundelsen er, at det skal være lettere for

selskaber at købe landbrugsejendomme.

Der er ingen tvivl om at der lige rundt om hjørnet venter landbruget store udfordringer

med generationsskifter. Allerede i dag er generationsskifter vanskeliggjort af høje

jordpriser og manglende velvilje til at låne penge til unge og ivrige landmænd. Men at

give fri adgang til kapitalfonde, pensionskasser og investeringsselskaber er ikke

løsningen.

Landbrugsjorden vil blive genstand for endnu mere spekulation, end den allerede er. Og

vi kan se frem til en jagt på profit gennem hurtige prisstigninger og forretningsformer,

som ikke egner sig for landbruget.

Det er vigtig altid at holde sig for øje, at landmanden er anderledes end andre

erhvervsdrivende, fordi han eller hun arbejder med jord, vejr, planter og dyr. Alle

sammen levende størrelser som ikke altid kan måles, stoppes i kasser og prissættes i

kroner og øre. Samtidig er landmanden nok den eneste der har lagt hele sit familieliv i

de rammer, der også er arbejdspladsen.

Når mange unge drømmer om at blive landmænd, skyldes det ikke mindst muligheden

for at kunne sætte foden på egen mark. Udsigten til lange arbejdsdage, usikker

indtjening og en stærkt skrumpende handlefrihed ser ikke ud til at skræmme dem.

Det er derfor altafgørende, at vi skaber rammer, der gør de unge i stand til at anskaffe

sig gård, og nye ejerformer er i den sammenhæng værd at overveje kraftigt.

Men en yderligere liberalisering af landbrugsloven er ikke en hjælp, snarere et

benspænd. Det skaber usikre forhold for noget af det vigtigste, vi som mennesker har, nemlig god og frugtbar jord.

Det er den frugtbare jord, der skal skabe grundlag for et mangfoldigt dansk

landbrugserhverv med både store og små landbrug, som er den væsentligste forudsætning for, at der også i fremtiden vil være liv og røre herude, hvor vi så godt kan lide og bo.

Når landmanden selv bestemmer over gården, er motivation til at arbejde, udvikle og investere i top. Det viser historien gennem de seneste 150 år. Lad ikke regeringen sætte et punktum for det i sin iver efter at skabe kortsigtet vækst.