torsdag den 5. november 2009

Landbrug er en del af erhvervsudviklingen


Jeg er lige kommet hjem fra Landsdelegeretmøde i Herning, hvor temperaturen på erhvervet blev målt af medlemmer og politikere. Der var mange indlæg om de rammevilkår (bl.a.miljøgodkendelser,regler, skemaer og kontroller) vi er underlagt, og med god grund for det gør det unægteligt besværligt at være selvstændig og er også medvirkende til at nogle stopper.

Fødevareminister Eva Kjær Hansen lovede flere forenklinger, som jeg gerne vil se inden jeg tror på det.

Men hovedproblemet for landbruget er den manglende indtjening, da priser på stort set alle landbrugsprodukter er særdeles lave, samtidig med den globale finsielle krise.

Landbruget og især følgeerhvervene er jo en betydelig del af vores kommunes erhvervsgrundlag og hermed skatteydere, og derfor gælder det gamle ordsprog stadig, at "når landbruget har det godt, har det øvrige samfund det også godt" - og omvendt.

Med de store økonomiske udfordringer vi har i kommunen lige nu er det utroligt vigtigt at landbruget og det øvrige erhvervsliv snarest kommer i omdrejninger igen. Stigende markedspriser er en del af løsningen, samtidig med tålmodigt kapital fra pengeinstitutterne og generel optimisme.
Men politisk velvilje og handling fra kommunalpolitikere og landspolitikere er et must for at få gang i hjulene igen, og det mener jeg er en af de særdeles vigtige opgaver i det nye byråd her i Ringkøbing Skjern.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar