torsdag den 12. november 2009

Landdistrikter -ja tak


Der var meget gang i debatten i Astrup i aftes omkring bl.a. landdistrikter.
Vi har jo ca. 40 landsbyer her i Ringkøbing Skjern kommune og halvdelen af os bor i landdistrikterne. Det er derfor vigtig at landsbyer og landdistrikter bruges som aktive medspillere i kommunens politik.

Der laves rigtig meget frivilligt arbejde og indsamling af penge til projekter, som gør det muligt at opstarte mange spændende initiativer. Aktivitetshuset i Astrup, som vi mødtes i, i aftes var et sådan resultat.
Mange steder får man indsamlede penge til at yngle gevaldig ved fundraising, hvis ildsjælene forstår at stå sammen om det.
Men det er stadig vigtig at der konstant samarbejdes med de forskellige foreninger i landsbyerne og især kommunens Landdistriktsråd, da nogle polititiske beslutninger direkte kvæler landsbyerne og det kan undgåes ved dialog, tror jeg på.

For truslerne er jo bl.a. flere skolelukninger,butiksdød, ringere offentlig trafik, og for mange penge til konsulenter og for lidt reel handling.
Der er altså nok at arbejde for, hvis ikke landsbyerne skal kvæles, men forkæles og det vil jeg gerne hjælpe med.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar